Afdeling 202, for hjerte, diabetes og hormonsygdomme søger en sygeplejerske

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi kan tilbyde dig et fagligt fællesskab, hvor vi sætter patienten i centrum
Vi kan tilbyde dig et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og sætter pris på hinanden
Vi prioriterer en høj faglighed og har løbende tilbud om kompetence udvikling

Med andre ord; søger du en arbejdsplads hvor du får rammerne til at yde en god sygepleje i et godt kollegialt fællesskab, så skal du søge en stilling hos os

Vi søger en kollega, som ligesom os prioriterer og vil udvikle den gode sygepleje til patienten. Vi er meget stolte af den sygepleje vi yder, og vi prioriterer den i hverdagen. Vores patienter fortæller om os, at de oplever vi er professionelle, imødekommende og de føler sig inddraget.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en afdeling hvor alle på tværs af faggrupper, er deltagende og supplerer hinanden. Det faglige niveau er højt, og dine kommende kolleger består primært af meget erfarne og kompetente sygeplejersker og SSA, der gerne vil hjælpe, sparrer, lærer af dig og lærer fra sig.

Hovedparten af personalegruppen har forskellige funktioner i afdelingen, såsom ambulatorie og sengeafsnittet.
Alle deltager i weekender og helligdage. I weekenden arbejder vi i henholdsvis 8 timers vagter hver 3. uge eller i 12 timers vagter hver 4 uge.

Vores plejeform bygger på principperne for primærpleje, hvor vi har suppleret med en makker således, at der fortsat er mulighed for sparring

Afdelingen for hjerte-, diabetes- og hormonsygdomme består af et stort ambulatorie og et mindre sengeafsnit. Vi har 15 senge, hvor de 10 er til hjertepatienter, de 4 er til almen medicinske patienter og den sidste er endokrinologisk, hvor vi primært har patienter med HONK og ketoacidose.

Patientkategorier
I de hjertemedicinske senge varetager vi pleje og behandling af patienter, der er bredt repræsenteret indenfor det hjertemedicinske speciale. Det kan være patienter, der observeres for blodprop i hjertet, patienter med rytmeforstyrrelse, patienter med åndenød og væske i kroppen der kan tilskrives en hjertelidelse.

Afdelingen modtager ligeledes patienter fra Aalborg universitetshospital efter et invasivt indgreb som f. eks by-pass, stent anlæggelse efter en blodprop i hjertet eller pacemaker anlæggelse.

Vi modtager akutte patienter via 112 og praktiserende læge fra kl. 8-20, og akutte patienter døgnet rundt fra modtagelsen.

I vores medicinske senge modtager vi patienter med forskellige almen medicinske problemstillinger.

I vores endokrinologiske seng modtager vi patienter med medicinske problemstillinger indenfor hormon- og stofskiftesygdomme. Det kan være patienter med nyopdaget type 1 diabetes i ketoacidose (eller syreforgiftning), patienter med dysreguleret type 2 diabetes (HONK), alvorlige forstyrrelser i kalkstofskiftet, svær binyresygdom og svær stofskiftesygdom.

For begge patientkategorier gælder det at indlæggelserne i sengeafsnittet er præget af både korte patientkontakter, hvor der er højt fokus på information og vejledning, og lange plejekrævende forløb hvor samspillet med patient, pårørende og primærsektor vægtes højt.

Oplæring
Vi tilbyder dig oplæring, der er tilpasset dit kompetence niveau. Er du nyuddannet sygeplejerske vil du det første år følge vores Godt Fra Start tilbud, sideløbende med den speciale specifikke oplæring.

De første 3 uger er du uden for normering, hvorefter du vil have egne patienter, men med en erfaren sygeplejerske som makker. I det efterfølgende år, vil du have fokus dage indenfor vores forskellige specialepatienter, og du vil få mulighed for at følge specialist sygeplejersker med henblik på sparring og udvikling af dine kompetencer.

Du vil i starten være tilknyttet sengeafsnittet og med tiden, som dine speciale kompetencer udvikler sig og du finder ud af hvor din interesse ligger, vil du også have mulighed for at fordybe dig i disse. Med andre ord, vi bygger stille og roligt på, og du hele tiden har mulighed for at udvikle dig fagligt

Vi forventer:
Vi forventer af vores nye kollega, at du er nysgerrig på os og vores specialer. Det er vigtigt for os, at du byder ind med det du finder interessant eller syntes kan gøres smartere.

Du er velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Christina Skov på tlf. 97640835, hvis du vil hører mere om stillingen eller du skulle have lyst til at kigge forbi afdelingen til en rundvisning og en snak.

Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hjørring
  • Torsdag den 21. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0