- Helsingør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hornbæk

Vi søger sygeplejerske 32-34 timer om ugen til helt nyt plejehjem!

Kom og vær med helt fra starten, når OK-Fonden Bøgehøjgård flytter ind i et helt nyt flot hus. Det nye plejehjem "Hornbækhave" skal ligge på Halfdan Rasmussens Vej i Hornbæk, og byggeriet forventes at være færdig, så vi kan flytte ind i første halvdel af 2020.

Du får indflydelse og udviklingsmuligheder

Som sygeplejerske får du store muligheder for at sætte dit præg på kulturen, hverdagen og sygeplejefagligheden på Hornbækhave, når du sammen med et stærkt hold af dygtige kollegaer, skal være med til at tage alt det gode fra kulturen på Bøgehøjgård med til Hornbækhave.
Det handler om vores hjemlighed, imødekommenhed, plads til forskellighed, respekt for det enkelte menneskes behov, selvbestemmelse og vi giver vore drømme lov til, at står helt forrest. Du får en central rolle, hvor du sammen med kollegaer og ledelse vil være en aktiv del af den forandringsproces det også er, når man flytter i "nyt" hus. Det nye hus byder på en masse fantastiske muligheder, herunder den nyeste velfærdsteknologi. Det kræver nye arbejdsgange, ændring af rutiner og vaner samt lyst, evner og ikke mindst mod til at prøve sig selv af i forhold til kreative vinkler og tankegange. Dagligdagen kræver, at du har overblik og kan arbejde selvstændigt - men hvis du vil mere med din sygepleje er det et rigtig godt at starte på et nyt kapitel. Her er masser af muligheder og frihed til at udvikle dig fagligt og menneskeligt.

Sygeplejerske på plejehjem – det nye sort!

For, at vi kan leve livet – hele livet – og skabe en hverdag med liv, glæde og fest, så skal den specialiserede og grundlæggende sygepleje være plads, og det skal du være med til.

Der har måske før været en forestilling blandt sygeplejersker, at det var lidt "støvet" at arbejde på et plejehjem. Sådan er det ikke mere – og slet ikke hos os på Bøgehøjgård/Hornbækhave. Vi råder over midlertidige rehabiliterende pladser, hvor borgere visiteres til, typisk i forbindelse med udskrivelse fra hospital. I takt med at udskrivelser sker tidligere, øges kompleksiteten og dermed også behovet for både akut og medicinsk sygepleje.
Derfor har vi brug for alle dine kompetencer i forhold til somatisk, psykisk og klinisk sygepleje samt dine evner som tovholder ved multisygdom, palliative og terminale forløb. Du skal arbejde forebyggende og have det kliniske blik for tidligt at identificere, planlægge og udføre sygeplejen i ofte meget uforudsigelige og komplekse forløb. Du skal kunne håndtere såvel medicin som kontakt til læger, hospital og pårørende.
Det er ikke kun i forbindelse med vore midlertidige pladser, at rehabilitering er et væsentligt indsatsområde. Det betyder, at du som sygeplejerske aktivt skal deltage i hverdagslivet for at støtte den enkeltes rehabiliteringsproces og "det gode liv", dvs. alt der kan give mening til hverdagen for det enkelte menneske. Vi lægger stor vægt på, at det vi gør, altid tager udgangspunkt i beboerens eget ønsker, behov, ressourcer og livshistorie.

Vi dokumenterer i NEXUS, Det vil være godt hvis du har kendskab til denne platform, men ikke et krav.

Jobbet kræver at du har et godt og solidt fagligt fundament i sygeplejen, både generel og specialiserede viden og kompetencer, og det kræver dels sparring og kompetenceudvikling, og det får du hos os. Samtidig får du ansvar og frihed til, sammen med en masse dygtige kollegaer, at stå for sparring og undervisning, fungere som rollemodel i den nære pleje, og bidrage til implementering af nye standarder og procedurer.

Du skal helst også have viden og erfaring med demens, og kunne møde og støtte mennesker med demens, så selvbestemmelse og frihed balanceres med tryghed og sikkerhed. Vi arbejder med personcentreret omsorg som tager afsæt i Tom Kitwoods teorier hvor mennesket er i centrum og det ikke er sygdommen der definerer mennesket.

Et menneske med klare værdier

Udover, at du er sygeplejerske, så er du først og fremmest menneske. Hos os får du lov til at folde dig ud, som den du ønsker at være - inden for vores fælles ramme. Træder vi ved siden af os selv eller fællesskabet, hjælper vi hinanden på plads med omsorg og tydelighed. Det gør vi ved, at være nysgerrige og lyttende samt direkte og klare i spyttet – men vi gør os altid umage for at være ordentlige og have respekt for den andens integritet. Etikken – hensynet til det andet menneske, er altid det vigtigste.

Vi håber derfor også, at du har nogle klare værdier, at du kender dig selv, dine styrker, og at du har modet til at se og tale om det, der kan være svært og dilemmafyldt. Nogle af de dyder og egenskaber vi sætter højt er, at du forstår at lytte, sætte dig i andres sted, tør bruge dig selv, og kan rumme det, som er anderledes fra dig selv og dine egne værdier. Vi er der for at gøre en forskel for bebeboerne og de pårørende, og det kræver ofte, at vi kan sætte os ud over os selv.

Meget mere end et job, hvor vi tilbyder:
  • kompetenceudvikling
  • vagt hver 4. weekend
  • systematisk introduktion og onboarding til hverdagen , opgaver, organisation og værdier
  • tæt kollegaskab med andre sygeplejersker samt en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe
  • en hverdag og arbejdsliv med plads til grin, meningsfuldt samvær og aktiviteter med beboerne og hinanden prioriteres
  • at blive en del af en større organisation, og de udviklingsmuligheder der er i OK-Fonden


Siden du stadig læser med, er du måske interesseret? Det håber vi. Vi kunne virkelig godt tænke os at høre fra dig, hvis du synes, du vil vide lidt mere, så ring til afdelingsleder Jan Arontorp telefon 41 93 11 14 eller [email protected], eller så send en ansøgning nu.

Ansøgningsfristen er d. 29.12., men vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Med venlig hilsen
Din kommende leder og kollegaer

Du kan se et par små film fra "første spadestik", og senest da vi havde åbent hus.
  • Første spadestik: https://www.youtube.com/watch?v=Pq3iSyPMNyY
  • Åbent hus: https://www.youtube.com/watch?v=L9YivJtUj_0&feature=youtu.be


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8cd25822)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hornbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hornbæk
  • Søndag den 29. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hornbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hornbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hornbæk over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0