Assisterende afdelingssygeplejerske til Afdeling for Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Juliane Marie Centret

Vi søger en assisterende afdelingssygeplejerske med specialekendskab og interesse & flair for ledelse til Afdeling for Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme.

Vi søger en assisterende afdelingssygeplejerske til afdelingens sengeafsnit den. 1. december eller efter aftale. Stillingens primære fokus er: Nærhedsledelse – med fokus på personalegruppen.

I vores afdeling udreder, diagnosticerer og behandler vi alvorligt syge børn og unge i alderen 0-18 år med maligne og benigne hæmatologiske og onkologiske sygdomme. Afdelingen består af et sengeafsnit med 20 sengepladser, et dagafsnit, en hjemmebehandlingsenhed, et stort ambulatorium og en forsøgsenhed.

Kræftbehandling til børn og unge strækker sig ofte over flere år. Vi yder højt specialiseret sygepleje til børn, unge, forældre og søskende og vi er en afdeling hvor du i arbejdet med alvorligt syge børn, unge og deres familier vil mærke høj faglighed i en inspirerende og omskiftelig hverdag. Vejledning og pædagogiske opgaver samt støtte til børn/unge og deres familier er en væsentlig del af sygeplejen i vores afdeling.

Vi har en engageret personalegruppe, som sammen er med til at sikre det gode forløb hos barnet/den unge og familierne. Vi er en stor sygeplejegruppe og arbejder med værdierne åbenhed, ærlighed og tillid. Vi har organiseret os i sygeplejen med forskellige støttefunktioner såsom daglig praksisvejleder, familienavigatorer, palliationskoordinator, ungekoordinator, sygeplejevejleder, klinisk sygeplejespecialister samt ”fra hospital til hjemmet” sygeplejerske. Forskning er ligeledes en væsentlig del af afdelingen.

De grundlæggende ledelsesværdier vi arbejder med, er synlighed, nærvær, åbenhed, respekt og tydelighed. Du vil som assisterende afdelingssygeplejerske indgå i et dynamisk team, med den assisterende afdelingssygeplejerske i vores ambulatorie, teamkoordinatoren i forsøgsenheden og den anden assisterende afdelingssygeplejerske i sengeafsnittet, der har fokus på koordination og visitation. Dit fokus vil være på personalegruppen i forhold til trivsel, udvikling og faglig sparring. Ligeledes vil du have et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken, samt det øvrige team af sygeplejevejledere og vores sygeplejespecialister.

I 2025 åbner Mary Elizabeth’s Hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet. Du vil som assisterende afdelingssygeplejerske hos os være med i forberedelserne frem til, at vi kan flytte ind i den nye flotte bygning.

Vi søger en assisterende afdelingssygeplejerske der:

  • har solid erfaring indenfor pædiatrien/onkologien
  • signalerer overskud og kan håndtere konflikter
  • er beslutningsdygtig, også i pressede situationer
  • kan prioritere, støtte og vejlede i klinikken
  • har gode samarbejds- og kommunikative evner
  • vægter ansvar, engagement og faglighed
  • er positiv og bidrager til et godt arbejds- og læringsmiljø
  • er visionær og med til at skabe retning

Dine ansvarsopgaver vil være:

  • fokus på nærhedsledelse i sengeafsnittet
  • fokus på at støtte nye medarbejdere ved klinisk supervision og udviklingssamtaler
  • fokus på kompetenceudvikling og trivsel hos den enkelte sygeplejerske samt afholdelse af Faglige Udviklingssamtaler (FUS)
  • medansvar for det gode arbejdsmiljø
  • medansvar for rekruttering og ansættelse af nye kollegaer
  • medansvar for faglig udvikling og implementeringsopgaver i afdelingen
  • medansvar for afholdelse af Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven, samt muligheder for at afprøve og udvikle dine lederegenskaber
  • mulighed for Regionens Lederuddannelse
  • inspirerende, engagerede og gode kollegaer hvor ancienniteten spænder fra få mdr. op til 36 år i afdelingen
  • en personalegruppe, der vægter patient- og familiecentreret pleje og behandling højt
  • en personalegruppe, der prioriterer faglighed, kvalitet, trivsel og et godt arbejdsmiljø højt
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der arbejdes målrettet med udviklingsprojekter og forskning som en integreret del af hverdagen
  • den største børneonkologiske afdeling i Norden, der deltager aktivt i nationalt, nordisk og internationalt udviklings- og forskningsarbejde

Stillingen er på 37 timer ugentligt primært i dagvagter i hverdagene.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen eller stillingsbeskrivelsen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Katrine Jervad på tlf. 35 45 10 18.

Børn bliver ved med at lege. Vi har stort fokus på at integrere legen i behandlingen og du kan her møde en af vores gode kollegaer der leger sig gennem behandlingen http://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/integreret-leg-i-borneungeklinikken.

Du kan se mere om Mary Elizabeth’s Hospital her:https://www.olekirksfond.dk/vores-projekter/socialt/mary-elizabeths-hospital/

Du kan også finde informationsmateriale om vores speciale på børnecancerfondens hjemmeside https://boernecancerfonden.dk/

Ansøgningsfrist: 23. oktober.

Samtaler afholdes 27. oktober.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2