Specialuddannet klinisk sygeplejerske med sans for udvikling til Akutmodtagelsen på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Holder du af både driftsopgaver og udvikling? – og har du erfaring fra psykiatrien eller en akutmodtagelse?

Så er denne stilling lige dig, hvor du skal udvikle akutmodtagelsen – alt sammen til gavn for vores patienter, der kommer med alle typer diagnoser.

Din hverdag og opgaver

Du bliver tilknyttet vores døgnåbne skadestue og det åbne akutmodtageafsnit, hvor patientforløbene altid er korte.

Du er daglig sparringspartner for dine kollegaer, hvor du evner at se nye muligheder og højne kvaliteten. Det gør sig gældende både ved ”her&nu” sparring, og når du går med i opgaveløsningen om f.eks., hvordan den enkelte patient skal tilgås.
Der vil derfor være dage med direkte patientkontakt og dage, hvor du arbejder med klinisk udviklingsarbejde.

Som klinisk sygeplejespecialist kommer du også til at beskæftige dig med udviklings- og implementeringsopgaver, hvor du stiller skarpt på den faglige udvikling ved at tænke i helheder og kontekst.

Sammen med dine kolleger finder du ud af, om der er nye måder vi kan gøre tingene på – om der er noget nyt vi skal prøve af sammen. På den måde sætter du rammen for den gode faglige standard.

Konkret vil dine opgaver f.eks. være at;

  • Udvikle og implementere spændende tiltag f.eks. vores arbejde med Kognitiv adfærds Terapi (KAT), Bedre Behandling Under Indlæggelse (BBUI) samt implementeringen af dobbeltdiagnosebehandling
  • Tage initiativ til at udvikle kliniske retningslinjer
  • Lære nyuddannede op i rutiner og hjælpe dem godt i gang
  • Varetage kliniske opgaver; give medicin og sygepleje til indlagte patienter
  • Håndtere somatiske problemstillinger

Vi tilbyder

En spændende stilling, hvor du står for den kliniske udvikling i dagligdagen og støtter dine kollegaer i grundlæggende psykiatrisk sygepleje, konflikthåndtering, Safewards og kognitiv miljøterapi.

Her kan du bl.a se frem til:

  • Direkte indflydelse på at udvikle din stilling – Vi vil gerne have dine input. Du får muligheden for at forme din egen stilling i samarbejde med oversygeplejerske Miriam Weiss. Sammen lægger I planer for, hvordan du bl.a. højner viden om psykopatologi og på bedste vis, inviterer til faglige læringsfora om sygeplejefaglige tiltag og præsenterer nyt.
  • Netværk for specialsygeplejersker – internt på Psykiatrisk Center Amager finder du sparring og videndeling i netværket for specialsygeplejersker/kliniske udviklingssygeplejersker.
  • Gode karrieremuligheder – alt afhængig af din erfaring og kompetencer, får du mulighed for at udvikle dine sparrings- og undervisningskompetencer. På sigt kan uddannelsen til akutsygeplejerske komme på tale.


Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske og har i tillæg en specialuddannelse, f.eks. som klinisk sygeplejerske. Det en fordel, at du har både somatisk og psykiatrisk erfaring samt kendskab til triagering.

  • Du er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men du er også tryg ved at arbejde selvstændigt, og du har lyst til forandring og udvikling.
  • Du er rolig og tydelig i din kommunikation samt kan agere rollemodel i akutte situationer.
  • Du kender til værktøjerne i forbedringsarbejdet, har lyst til at tage medansvar og kan se dig selv facilitere afsnittets løbende forbedringer med kvalitetsarbejdet gennem prioriterede indsatser, udvalgte arbejdsgrupper og de ugentlige tavlemøder.


Velkommen indenfor hos Akutmodtagelsen

Vi møder alle typer af patienter og alle diagnoser og vi samarbejder derfor med alle afsnit på Psykiatrisk Center Amager. I Akutmodtagelsen har vi også vores udekørende Akutteam samt socialrådgivere, der har korte afklarende forløb i patientens hjem eller andet sted uden for vores center.

Vi har forebyggelsesinstruktører til stede, der hjælper med at forebygge og deeskalere situationer særligt ift. udadreagerende adfærd.

”Det motiverer mig meget ved mit arbejde, at der er gode udviklingsmuligheder som f.eks. at få efteruddannelse. Jeg har akutsygeplejerske diplomuddannelsen og har medicinansvar.
I dette job er det vigtigt at huske, at det er meget givende, at dagene ikke er ens, og man ser mange skæbner og har mulighed for at hjælpe dem på rette vej,”

- siger Miranda, der har været ansat som sygeplejerske i 6 år.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. maj 2024 efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Er vi dine nye kollegaer?

Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket senest d. 25. februar 2024.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Miriam Weiss på 51561328

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København S
  • Søndag den 25. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København S over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 4
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3