Sygeplejerske til Kolding Arrest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Har du lyst til en spændende og anderledes sygeplejeskestilling i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave?

Vi kan tilbyde et spændende arbejde, i nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence hos dig skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekolleger, læger, psykiater, socialrådgivere, værkmestre, samt eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.

Du vil, som ansat fængselssygeplejerske, være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Områdekontoret i Kriminalforsorgen Syddanmark med tjenestested i Kolding Arrest.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse fra 1. april.

Jobbet som fængselssygeplejerske
Det er væsentligt, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og har multifacetterede sundhedsmæssige problemstillinger, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven.

Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige, og med varierende kompleksitet, og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, hvor der er rig mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Du arbejder tæt sammen med arrestens personale og har mulighed for sparring med kolleger på andre matrikler.

De sygeplejefaglige opgaver bestå blandt andet af:

  • Modtagelsessamtaler ved indsættelse
  • Sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i de indsattes somatiske, psykiske og kroniske problemstillinger
  • Visitering til og opfølgning på lægekonsultationer
  • Planlægning, opfølgning, kontrol og koordinering af behandlingsforløb
  • Varetagelse af medicindosering

Hvem er du?:

Vi søger en kollega, der kan trives i et dynamisk og anderledes miljø med mange forskellige klienter og samarbejdspartnere.

  • Du har været uddannet sygeplejerske igennem nogle år – medicinsk erfaring eller erfaring fra primær sektor er absolut en fordel. Du må gerne have interesse for psykiatri og misbrug
  • Du har en høj grad af selvledelse, ansvarsfølelse og bidrager positivt ind i et arbejdsfællesskab i klinikken, der baserer sig på principperne om et selvstyrende team
  • Du har gode evner til at indgå problemløsende i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper er af helt afgørende betydning i dagligdagen
  • Du er nærværende og udstyret med et venligt, positivt og medmenneskeligt livssyn. Du vil gerne investerer for at skabe et godt fælles arbejdsmiljø med læring, arbejdsglæde, trivsel, hvor de gode samarbejdsrelationer i højsæde
  • Du har gode pædagogiske evner og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed - til både indsatte og ansatte

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for sygeplejersker i staten og er omfattet af aftale om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Du ansættes i Kriminalforsorgen Syddanmark, Sundhedsenheden med tjenestested i Kolding Arrest, Tingvejen 1-3, 6000 Kolding.

Stillingen er til besættelse fra den 1. april 2023.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Der er god mulighed for at få en vis indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften.
Arbejdstiden er i dagstimerne og vil typisk være med mødetid kl. 7.30/8.00 og fri kl. 15.00/15.30.
Der arbejdes i udgangspunktet ikke i weekender og på helligdage.

Du skal være indstillet på, at ved ferie, kursus og evt. sygdom er sygeplejerskerne selvdækkende mellem matriklerne, hvor Vejle Arrest, Kolding Arrest og Haderslev Arrest afløser hinanden.

Om os:
Sundhedsenheden er en forholdsvis nyoprettet enhed i Kriminalforsorgen Syddanmark, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en Overlæge og en Oversygeplejerske.

I Sundhedsenheden er der ansat 4 afdelingslæger og 23 sygeplejerkolleger. De er placeret rundt på områdets 14 matrikler, der dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler, hvor de yder sundhedsbetjening til områdets ca. 1400 indsatte.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.

Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring, samt angivelse af referencer skal være modtaget senest den 21. februar 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Camilla Lund Hansen på telefonnr. 7255 8911.
Herudover vil der også kunne træffes aftale om en personlig samtale med en fremtidig kollega omkring indholdet i jobbet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Kolding
  • Tirsdag den 21. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Kolding over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 15
23. december 2024 15
22. december 2024 15
21. december 2024 15
20. december 2024 17
19. december 2024 15
18. december 2024 14
17. december 2024 14
16. december 2024 12
15. december 2024 14
14. december 2024 14
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 17
10. december 2024 16
9. december 2024 17
8. december 2024 15
7. december 2024 15
6. december 2024 15
5. december 2024 18
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 17
1. december 2024 16
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 20
27. november 2024 19
26. november 2024 18
25. november 2024 18
24. november 2024 21