Vagtfri radiografstilling, MR superbruger 3 Tesla

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Stillingsopslag

Vagtfri radiografstilling MR-superbruger 3 Tesla

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital, Roskilde

Er du uddannet radiograf, og har erfaring og viden indenfor MR, har vi en ledig fuldtidsstilling som MR-superbruger pr. 1. December 2019 eller efter aftale.

Stillingen er vagtfri – dog kan man deltage i udvidet åbningstid, hvor vi MR skanner til kl. 18.00 på hverdage.

Den opslåede stilling er som superbruger i vores Simens Vida 3 T skanner med mulighed for rotation i vores øvrige MR skannere.

Vi søger en dygtig MR-superbruger med interesse i forskning, da der er forskning 2 dage ugentligt i 3 Tesla skanneren. Superbrugeren skal i samarbejde med vores professor og de øvrige i forskningsteamet have ansvar for protokoller samt kontakt og oplæring af eksterne brugere i forbindelse med forskningsprojekter. Derudover skal man være ressourceperson for det øvrige personale der roterer i 3 Tesla skanneren samt medvirke til at fastholde et højt MR-fagligt niveau på afdelingen.

På Billeddiagnostisk afdeling SUH, Roskilde er vi ca. 65 ansatte, heraf 36 radiografer og 2 so.su. assistenter i plejegruppen. Radiograferne arbejder i 3-skiftet vagt.

Vi MR skanner på hverdage kl. 8.00-15.30 og har udvidet åbningstid til kl. 18.00 hver tirsdag og torsdag.

Vi har 3 MR skannere; en Siemens Aera 1,5 T, en Siemens Avanto Fit 1,5 T, samt en Siemens Vida 3 T .

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter fra primærsektoren og patienter henvist via det frie sygehusvalg. Vi udfører ca. 85.000 undersøgelser på årsbasis. Heraf ca. 8.000 MR skanninger.

Vi udfører MR skanninger inden for følgende specialer: neurologi, onkologi, gynækologi, urologi, pædiatri, øre-næse-hals, hjerter samt mave/tarm. I foråret 2020 skal al mamma kirurgi flytte til Roskilde – medfølgende MR skanninger inden for specialet.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med GE RIS/PACS. Afdelingen har 3 konventionelle undersøgelsesrum med DR-udstyr samt to interventionsrum. Vi har derudover 3 ultralydsapparater, 3 CT-skannere, samt de 3 MR skannere.

Som en del af Region Sjællands sygehusplan er vi i gang med processen, der skal gøre os til en af Danmarks største røntgenafdelinger. I 2023 er det planen at SUH skal være regionens hovedsygehus. Sundhedsplatformen er implementeret i hele Region Sjælland.

Udover den ledige stilling har vi yderligere en MR-superbruger på SUH, Roskilde samt 2 MR-superbrugere på SUH, Køge.

Superbrugerne på Roskilde og Køge har i samarbejde ansvar for udarbejdning og udvikling af protokoller, instrukser og vejledninger indenfor MR.

Vi forventer du:

  • Har interesse, stor erfaring og viden indenfor MR teknik
  • Har minimum 5 års erfaring indenfor MR
  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret
  • Har en pædagogisk tilgang og erfaring i vejledning og undervisning
  • Har lyst til og mod på at udvikle faget
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt for den enkelte
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt
  • Er stabil og robust

Vi har:

  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i samlet flok
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Et fagligt udviklende miljø, hvor vi har fokus på kvalitet
  • Indflydelse på egen hverdag/frihed under ansvar
  • Alle former for almen radiologi, gennemlysning, CT-skanning og ultralyd
  • Humor og godt humør

Hospitalet er centralt placeret i forhold til transport. Roskilde station er tæt på sygehuset og motorvejsafkørslen er meget tæt på. Der er gode parkeringsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du mener, du er den vi søger, skal du sende os din ansøgning senest d. 27. oktober 2019.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 29. oktober 2019.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Tina Birkemose på telefon 3058 3296 eller mail [email protected]

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk sundhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk sundhedsmedarbejder
  • Roskilde
  • Søndag den 27. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk sundhedsmedarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk sundhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk sundhedsmedarbejdere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1