Vandløbssagsbehandler til Aabenraa Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa


Vi søger en sagsbehandler, som har lyst til at arbejde med sagsbehandling på vandløbsområdet i en erhvervsvenlig kommune med godt 1000 km øst- og vestvendte vandløb. Der er tale om en opnormering af gruppen pga. tilførsel af opgaver samt barselsorlov.

Lokalt er der stort politisk fokus på vandløbsområdet, og nye krav og forandringer, som både giver udfordringer og udviklingsmuligheder, hører med til dagligdagen. Du skal kunne agere i krydsfeltet mellem afvandingsinteresser og sikring mod oversvømmelser på den ene side og natur- og miljøinteresser på den anden side.

Som vandløbssagsbehandler forventer vi, at du kan stå fast på, at gældende lovgivning overholdes, også i konfliktfyldte situationer. Samtidig skal du være i stand til at skabe god kontakt til lodsejere, entreprenører og andre interessenter omkring vandløbene og være åben for at finde relevante og måske nye måder at løse konkrete problemer på. Solid faglig viden kombineret med dialogskabende og tydelig kommunikation er derfor vigtige egenskaber hos vandløbsmedarbejderen.

Stillingen er præget af mange forskelligartede henvendelser og opfølgninger, og det er derfor væsentligt, at du kan skabe struktur og fungere i en ofte uforudsigelig og foranderlig hverdag.

Du vil være en del af vandløbs- og klimagruppen, der fremover vil bestå af seks medarbejdere. Gruppen løser i fællesskab sagsbehandlingsopgaver vedrørende vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, kystbeskyttelsesloven og okkerloven samt opgaver vedrørende vedligeholdelse af offentlige vandløb og klimatilpasning. Nogle af gruppens kommende opgaver er vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløb, revision af §3-vandløb, nedklassificering af vandløb, revision af klimatilpasningsplanen og gennemførelse af planlagte klimatilpasningsindsatser.

Stillingen hører til i Team Natur & GIS i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Teamet har 21 medarbejdere og en teamleder og varetager også opgaver inden for bl.a. naturbeskyttelse, vandplaner, grundvand og GIS.

Dine opgaver vil være

  • at deltage i gruppens opgaver vedrørende sagsbehandling og opgaveløsning efter vandløbsloven, kystbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og okkerloven samt klimatilpasning
  • at finde gode løsninger for vandløbsrelaterede problemer i dialog med kollegaer samt lodsejere og andre interessenter
  • at bidrage til teamets øvrige projekter og opgaver og indgå i tværfaglige arbejdsgrupper som vandløbsfagperson

Vi forventer, at du

  • er cand. scient., ingeniør eller har en anden relevant uddannelse
  • har erfaring med sagsbehandling efter vandløbsloven eller anden lovgivning på natur- og miljøområdet, og kan lide at gå i dybden med juridiske problemstillinger
  • har viden om data, dokumentation og IT-værktøjer. Vi bruger især ArcGIS, VASP og Scalgo
  • har kendskab til vandløbenes biologi og fysiske forhold samt hydrologi og forståelse af hydrauliske data
  • arbejder systematisk og har fokus på at prioritere og færdiggøre opgaverne
  • kan finde gode løsninger i dialog med lodsejere og andre interessenter
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • både kan arbejde selvstændigt, og kan inddrage andre og sparre med gruppen omkring opgaverne
  • har kørekort

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan løfte alle opgaver fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne, enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser.

Vi tilbyder

  • En dynamisk gruppe, der vægter faglig sparring og teamarbejde højt
  • Alsidige opgaver
  • Bred kontaktflade
  • Gode muligheder for oplæring og deltagelse i kurser
  • Stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Ansættelsestart er den 1. december 2022 eller snarest muligt derefter. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte biolog Mette Arnoldsen Juhl på tlf. 7376 6350, mail [email protected], eller teamleder Tine Fricke på tlf. 7376 7785, mail [email protected].

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2022. Send din ansøgning og relevante bilag via linket.

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 4. november 2022.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=af8df069)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Aabenraa
  • Søndag den 30. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1