Har du interesse for Masterdata? Og kunne du tænke dig en karriere hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyre...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vi søger lige nu en fagligt dygtig kollega med interesse for Masterdata, der vil være med til at skabe datagrundlaget for Forsvarsministeriets koncern på materielområdet. Så kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt dygtigt team, der arbejder ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv? Så skal du til tasterne og sende os en ansøgning.

Om os

Du bliver en vigtig del af vores team i Masterdata Governance afdelingen, der er en del af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelses Supply Chain Division. Vores primære opgave er, at arbejde med Masterdata på tværs af hele Forsvaret i alle stadier af materialets levetid – populært sagt lige fra vugge til grav.
Arbejdet består blandt andet i, at validere, registrere, oprette og sikre sammenhængene mellem materiel og masterdata. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de kapacitetsansvarlige divisioner og de øvrige støttefunktioner, som vi løbende rådgiver.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi trives i hinandens selskab. Vi er et team af engagerede og erfarne fagfolk, der værdsætter samarbejde, åbenhed og respekt. Vi tror på, at det er gennem et positivt og støttende arbejdsmiljø, at vi kan opnå de bedste resultater og skabe en meningsfuld og tilfredsstillende arbejdsdag.

Om stillingen

Som vores nye kollega vil du i stillingen blandt andet komme til at arbejde med:
· Validering af datainput
· Oprettelse af masterdata på nye materielgenstande
· Vedligeholdelse af masterdata i forhold til nye krav og ændringer
· Kvalitetskontrol af masterdata i vores ERP system SAP/DeMars

Vi arbejder til tider i et vekslende tempo, men vi forstår vigtigheden af fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

Samtidig tilbyder vi gode muligheder for faglig udvikling i en spændende hverdag med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, eller har en erhvervsuddannelse der er relevant i stillingen.
Har du en erhvervsuddannelse er det en fordel, hvis du har gennemført minimum et obligatorisk- og et valgfag fra akademiuddannelsen eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, eller at du er indstillet på at gennemføre et obligatorisk- og et valgfag fra akademiuddannelsen inden for en periode på 3-5 år.

Derudover ser vi gerne at du:
· Har erfaring fra arbejde med Masterdata i SAP eller et andet tilsvarende ERP-system
· Får energi ved at sparre med kollegaer og kommunikere med kunder
· Sætter en ære i at finde løsninger og levere gode resultater
· Kan arbejde selvstændigt, fungere i et lille team og bidrage med gode input i en stor organisation
· Behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, i forhold til din uddannelse.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Flemming Linnemann på telefon 2423 4548.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 30. november 2023. Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2024 eller hurtigst derefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Torsdag den 30. november 2023

Lignende jobs

  • Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...

    Fri kontakt
    Dit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Fri kontakt
    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Sekretariatsleder til [xxxxx] Strategi og Brugere

    Som sekretariatsleder får du en helt central rolle i at understøtte direktørområdet ”Strategi og Brugere”, der har ansvaret for at sikre den løbende strategiske udvikling og implementering af [xxxxx]’.
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Leder til forskning og udvikling på Institut for F...

    Er du klar til at sikre, at vores forskning gør en reel forskel i praksis for vores studerende og for vores uddannelser? Vil du bidrage til fremtidens forskning ved Institut for Forvaltnings- og Ad..
    • Administrativ medarbejder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 21
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 16
19. december 2024 12
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 11
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 12
5. december 2024 11
4. december 2024 11
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 9
29. november 2024 10
28. november 2024 10
27. november 2024 10
26. november 2024 11
25. november 2024 10