Bliv en del af vores dynamiske team i Studieadministrationen!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg C

Kan du lide at veksle mellem drift og udviklingsorienterede opgaver i din dagligdag? Har du lyst til at arbejde i en administration, der aldrig står stille? Kan du bidrage til at sikre en stabil sagsbehandling og samtidig turde udfordre arbejdsgange og rutiner?

Så er du måske vores nye kollega i Studieadministrationen på Det Natur og Biovidenskabelige fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet.

Vi søger en kollega, der har lyst og mod på at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, der konstant udvikler sig, og som har interesse i at arbejde på tværs af det studieadministrative område.

Vi er 8 engagerede kolleger i teamet og står blandt andet for specialeadministration, udstedelse af beviser og diplomer, optag på kandidatuddannelser på SCIENCE, samt betjening af vores studerende i Studenterservice og vi mangler bare dig.

Dine arbejdsopgaver og ansvar

Dine ansvarsområder vil sprede sig over teamets opgaver og du vil være involveret i alle aspekter af den studieadministrative proces, fra den daglige drift til håndtering af studenterhenvendelser, samt bidrage til udvikling og optimering af vores procesgange.

Vi søger en kollega, der kan tage fat og være med til at håndtere udfordringer med en positiv indstilling og et smil. Vi værdsætter åbenhed over for varierede opgaver, fleksibilitet og evnen til at arbejde konstruktivt i et samarbejdende team. Vi opfordrer til makkerskaber og søger en kollega, der har mod på at store dele af det studieadministrative område og som ser værdien i at arbejde i en stor organisation med fokus på robust drift.

Hvad forventer vi os af dig?

Det er essentielt, at du trives med både små og store opgaver. Du forstår, at en sikker og effektiv drift er afgørende, og du er motiveret for at jonglere mellem at tage individuelt ansvar, arbejde i et makkerskab og tage hensyn til dine kollegaer, både i teamet og i hele sektionen.

Vi lægger også vægt på at du er interesseret og god til planlægning og prioritering, og kan tilpasse dig og håndtere komplekse administrative opgaver med lethed.

Det er et krav, at du:

• er administrationsbachelor eller har en kontoruddannelse.

• har erfaring med det studieadministrative område.

• er dygtig og villig til at kommunikere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.

• er fortrolig med arbejde i forskellige IT-systemer.

• er serviceminded og trives med direkte kontakt til studerende og kolleger.

• arbejder systematisk og struktureret.

• hurtigt kan omstille dig fra én type opgave til en anden.

• fungerer som en aktiv medspiller i et team.

Om os:

SCIENCE Uddannelse er stedet, hvor omkring 90 dedikerede medarbejdere dagligt håndterer den kontinuerlige drift og udvikling inden for uddannelses- og ph.d.-området. Studieadministrationen står for størstedelen af administrationen af vores studerende, lige fra indskrivning til kursus- og eksamenstilmelding, registrering af eksaminer og frem til udstedelsen af det endelige bevis. Vores studieadministration består af 32 medarbejdere ledet af en sektionschef. Sektionen udgør en vigtig del af SCIENCE Uddannelse, som samlet set består af tre sektioner og et ledelsessekretariat.

Vi vægter, at alle medarbejdere påtager sig ansvar for at matche vores kompetencer med opgaverne. Vi opdaterer hinanden dagligt om status på vores arbejdsopgaver for at sikre robusthed i opgaveløsningen. Vi arbejder fokuseret med at optimere vores arbejdsgange, og fællesskab er en kerneværdi for os. Alle kolleger har et fælles ansvar for vores samlede opgaveportefølje.

Vi tilbyder:

Et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job i et udviklingsorienteret og socialt miljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone på en fleksibel arbejdsplads.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer og vi har flekstid.

Ansættelsen vil være 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt uddannelsesbevis, CV samt andre relevante bilag via Jobportalen senest 7. januar

Tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 og 3.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Teamleder Mathilde Corydon Hochheim, tlf.: 35 33 09 70

Sektionschef Betina Kongsbak, tlf.: 35 32 42 76

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte sektionschef Betina Kongsbak, 35324276 eller tillidsrepræsentant Tina Simonsen, 35324210, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Frederiksberg C
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0