Enterprisearkitekter til opbygning af fremtidens skatteforvaltning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at sætte rammer for transformationen af skatteforvaltningens kernesystemer, så de understøtter fremtidens skatteforvaltning – måske Danmarkshistoriens største samlede it-transformation? Kan du favne komplekse problemstillinger og arkitekturmetoder, og omsætte dem til hensigtsmæssige løsninger, så er det dig, vi har brug for!

Du bliver en del af kontoret Arkitektur og Strategi i Udviklings og Forenklingsstyrelsen (UFST). Enterprise arkitektur-delen af kontoret udarbejder arkitekturrammer, der sikrer sammenhængende arkitektur for skatteforvaltningen, og kvalitetssikrer arkitekturbeslutninger for it-projekterne. Det er også vores opgave at yde arkitekturrådgivning til ledelse og direktion, om tværgående og langsigtede effekter for forretningsmål, risikoniveau, budgetter og teknisk gæld. Vi er pt 33 medarbejdere i kontoret, fordelt på flere arkitektroller, heraf 8 enterprisearkitekt, og vi forventer at vokse med yderligere 2 enterprisearkitekt i løbet af i år. Vi har et godt samarbejde i kontoret, hvor individualitet, faglighed og fællesskabelse går hånd i hånd. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem it, forretning og strategi og skal arbejde proaktivt med målbilleder og initiativer, der rækker 5-15 år ud i fremtiden. Derudover skal du arbejde med strategiske initiativer, der skal realisere transformationen af skatteforvaltningens it-portefølje.

Du kommer bl.a. til at arbejde med at:

  • Udarbejde arkitekturmodeller som understøtter forretningsstrategier og -mål
  • Udvikle og opbygge metodeapparatet (processer, værktøjer m.m.) for arkitekturområdet
  • Udarbejde og implementere it forretningsvisioner og roadmaps
  • Fastlægge og formidle arkitekturmetoder

Som enterprisearkitekt arbejder du på tværs af arkitekturområderne: forretnings-, informations-, applikations- og teknisk arkitektur.

  • Du arbejder primært strategisk og langsigtet ud fra de forretningsmæssige behov.
  • Du vil få mulighed for at specialisere dig i et forretningsorienteret domæne, hvor du kan medvirke til at bringe din strategiske og tværorganisatoriske viden i spil.
  • Du arbejder også konkret ifm. starten af nye projekter/programmer for at sikre, at de bedst muligt realiserer de strategiske mål.


Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. Derudover har du erfaring fra en lignende stilling som fx strategisk og tværgående Enterprisearkitekt i en større organisation, privat eller offentlig. Du kan også komme fra en lignende rolle i et konsulenthus, hvor du har været med til at fastsætte overordnede arkitekturretninger og målaktiviteter på tværs af systemlandskaber.

Du besidder stærk it-, forretnings- og organisationsforståelse, og du formår at omsætte viden til strategiske arkitekturtiltag. Du har en solid og bred it-forståelse samt forståelse for, hvordan it skaber værdi i forretningen. Ligeledes har du opnået erfaring med at prioritere og vejlede om vigtige arkitekturelementer i forbindelse med større systemændringer.

Som person er du god til at skabe visionære løsninger, som du evner at omsætte til programmer, projekter eller løsningsforslag. Du forstår de ydre rammers begrænsninger på teknologiske løsninger og ved at økonomi og teknologi går hånd i hånd. Da rollen indebærer rådgivning og vejledning på ledelsesniveau, besidder du både empatiske og analytiske evner, der understøtter korrekte beslutninger og initiativer.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Et højt analytisk niveau
  • Et højt fagligt niveau indenfor de fire grundlæggende arkitekturområder
  • Gode samarbejds- og formidlingsevner, på både forretnings-, it- og på direktionsniveau
  • Viden om arkitekturmetoder, og praktisk anvendelse heraf i forhold til organisationens behov, modenhedsniveau og kontekst
  • Erfaring og forståelse for projektledelse og metoder

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest den 10. maj 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Rikke Stæhr Nielsen på telefon 72 37 53 90. Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du blive ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Frederiksberg
  • Mandag den 18. maj 2020

Lignende jobs

  • Chefsekretær med fokus på kalenderstyring og koord...

    Fri kontakt
    Er du en organisatorisk mester, der trives med at få komplekse kalendere til at gå op og sikrer, at alt kører glat? Så er du måske vores nye chefsekretær i DI’s Branche- & Foreningssupport team! Branche- & Foreningssupport i DI søger en ny kollega, som er skarp på kalenderstyring og struktur- og koordineringsopgaver.
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Administrationselev til vejledning og sagsbehandli...

    Ønsker du at kickstarte din karriere med en elevplads, hvor du møder forskellige problemstillinger, som udfordrer og udvikler dig? Drømmer du om at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi .
    • Administrativ medarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Pensionsmedarbejdere til engageret team

    ”Vi leder efter to pensionsmedarbejdere, der vil være med til at opbygge og levere pensionsaftaler til [xxxxx]’s virksomhedskunder. Hos os får du plads til fordybelse, variation i opgaverne og person..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Executive Assistant

    Opportunity About Us: Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the bounda..
    • Administrativ medarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 8
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 6
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6
16. november 2024 6
15. november 2024 6
14. november 2024 6
13. november 2024 8
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1