Social- og sundhedsassistent i fast nattevagt til akut modtageafsnit 52.2

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være en del af et velfungerende akut modtageafsnit på Psykiatrisk Center København Bispebjerg Bakke, som åbnede marts 2015.

Du får en enestående chance for at være med til at udvikle fremtidens psykiatri i et af Danmarks største optageområder og på et afsnit, hvor den enkelte har stor indflydelse på at tilrettelægge og kvalitetssikre den psykiatriske sygepleje.

Hvad kommer du til at lave?
52.2 er en del af et team bestående af 8 akutte modtagesenge og 9 stationære intensive senge. Som social- og sundhedsassistent på 52.2 arbejder du primært på det akutte modtageafsnit, men vi fungerer som et team, der samarbejder tæt og altid hjælper hinanden.

Som social- og sundhedsassistent i afsnittet vil en af dine kerneopgaver, i samarbejde med speciallæger, være at bistå med den akutte psykiatriske udredning indenfor en kortere tidsperiode, idet den maksimale indlæggelsestid i afsnittet er ca. 7 døgn. Indenfor de første 7 døgns indlæggelse, vurderes det om patienten skal viderevisiteres til stationært afsnit eller ambulant opfølgning.

Vi kan tilbyde

  • En grundig introduktion og undervisning indenfor diagnostik, psykiatrisk sygepleje, paraklinik, herunder monitorering med EKG og blodprøver. Tillige vil der være fokus på somatiske problemstillinger med henblik på differential diagnostik
  • Høj grad af medindflydelse i forhold til sygepleje, rutiner og procedurer i afsnittet
  • Et arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel, udvikling og sikkerhed
  • Et intensivt læringsmiljø med intern undervisning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse. Til afsnittet er der derfor tilknyttet sygeplejerske med klinisk specialist funktion og superviserende psykolog

Vi har løbende projekter i afsnit og på centret, og vi deltog blandt andet i gennembrudsprojekterne med henblik på nedbringelse af tvang – et område vi til stadighed har fokus på. Aktuelt er der etableret deeskaleringsrum, aktivitetshaver samt uddannet aktivitetskonsulenter i afsnittene.

Vores forventninger til dig
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der:

  • Brænder for arbejdet med mennesker med psykiske lidelser
  • Er ansvarsbevidst, engageret, fleksibel og selvstændig
  • Ønsker at arbejde inddragende og konfliktnedtrappende
  • Evner at skabe ro og tryghed
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Interesseret?
Nærmere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Tina Nielsen Mansha Niclasen på 3864 7412 / 3864 7405 eller på [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2020, eller efter aftale. Stillingen er på 30 timer i fast nattevagt og med weekendvagt hver 3. weekend i 12 timers vagter.

Forud for ansættelsen vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Søg stillingen via link senest mandag den 18. maj 2020 kl. 12.00
Ansættelsesudvalget glæder sig til at høre fra dig.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn og fra Østerbro til København C. Det svarer til et område med ca. 250.000 borgere.

Centret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri og geografisk placeret på Bispebjerg Hospital Rigshospitalet og Gentofte hospital samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.

Psykiatrisk Center København har ca. 750 årsværk, 207 psykiatriske senge, ca. 100.000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt.Psykiatrisk Center København har tre bydelsrettede afdelinger og en akutmodtage afdeling der inkluderer en psykiatrisk akut modtagelse som behandler patienter fra hele centrets optageområde.

Centret har derudover 3 distriktspsykiatriske centre, hhv. på Østerbro, Nørrebro og i København NV (Bispebjerg). Der rådes over et OPUS-team, 3 Opsøgende Psykiatriske teams og et opsøgende Ældreteam. Den psykiatriske udrykningstjeneste er også forankret i centret.

Psykiatrisk Center København behandler skizofreni, andre psykoser, depression, mani, europsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centret en række specialområder så som:
Affektive lidelser, sexologi, angst, OCD, anoreksi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, psykoterapi, somatisering og liason, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Centret rummer også Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Viden- og kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Forskning er højt prioriteret på Psykiatrisk Center København, og der er ansat to professorer, begge tilknyttet Københavns Universitet. Forskningen på Psykiatrisk Center København er blandt de førende i
Danmark og gør sig bemærket internationalt.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Mandag den 18. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1