Sagsbehandler/jobformidler til borgere i ressourceforløb – en spændende kombinationsstilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Brænder du for at støtte borgere i at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet på trods af borgernes udfordringer? Efterlyser du en spændende arbejdsplads der er i udvikling? Så læs mere her. Vores fælles kerneopgave er at få borgerne i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den arbejdskraft som de efterspørger.

Jobcenter Haderslev søger den helt rette kollega, der kan jonglere med både funktioner som sagsbehandler for borgere i ressourceforløb men også varetage opgaver som den personlige jobformidler for andre borgere, der har sagt "ja tak" til at få tilknyttet en personlig jobformidler. Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er senest den 1. maj 2023 eller snarest muligt.

Borgerne i ressourceforløb har komplekse problemer udover ledighed, hvorfor det er nødvendigt, at der iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats for at borgeren kan komme på arbejdsmarkedet. Borgernes problemstillinger kan f.eks. være fysiske/psykiske problematikker, misbrug, sociale problemer mv.

Fra 1. januar 2022 trådte ny lovgivning i kraft, hvilket betyder, at alle borgere i ressourceforløb skal have tilbud om personlig jobformidler. Vi har rigtig gode erfaringer med dette tilbud og oplever at borgere på kanten af arbejdsmarkedet profitere heraf. Det vil gerne fortsætte med.

Du vil i denne stilling, både som sagsbehandler og som jobformidler, få din daglige gang ude på virksomhederne, hos borgerne og i Jobcentret.

Dine primære opgaver hviler på 2 ben:

  1. Som personlig jobformidler vil den primære opgave være at skabe den nødvendige relation til borgeren, så det rette virksomhedsvendte tilbud kan etableres. Her skal du følge op og evaluere på bl.a. virksomhedspraktikker, der meget gerne skal munde ud i ordinære løntimer eller reelle jobmuligheder. Du vil også skulle bidrage ind i det myndighedsarbejde der foregår omkring borgeren og en vigtig opgave bliver, at udarbejde afsluttende praktikbeskrivelser der ofte er et vigtigt dokument, hvis borgerens sag skal foreligges Rehabiliteringsteamet.
  2. Som sagsbehandler får du ansvar for din egen sagsstamme. Her sikrer du progression i forløbet og varetager opfølgning i sagerne gennem telefoniske og personlige samtaler. Du træffer myndighedsafgørelser, deltager i og koordinerer tværfagligt samarbejde med f.eks. praktiserende læger, psykiatrien, misbrugscenter, familieafdelingen, samarbejde med arbejdsgivere og meget mere. Du vil skulle forberede sager til behandling i Rehabiliteringsteamet, hvor der bl.a. indstilles til fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Rig mulighed for at byde ind med dine kompetencer, viden og erfaring for at skabe en effektfuld indsats for borgere.
  • Et tæt samarbejde med kollegaer, teamleder og øvrige parter der alle arbejder for at iværksætte indsatser, der kan bringe borgeren tættere på eller tilbage på arbejdsmarkedet.
  • Du får kollegaskab, hvor vi anerkender forskellighed og hinandens kompetencer, og hvor vi ønsker at spille hinanden gode.
  • Løbende faglig sparring og kompetenceudvikling i teamet -og der vil være mulighed for at have en kollega som mentor i starten af ansættelsen.

Hvad kommer du med?

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan se meget forskellig ud. Men du har relevant uddannelse og erfaring i forhold til kontakten og relations arbejdet med borgere der har udfordringer.
  • Du har et kendskab og stor interesse for efterspørgslen på arbejdsmarkedet og herunder det lokale arbejdsmarked.
  • Du kan formulere dig skriftligt, idet du bl.a. skal kunne dokumentere og beskrive borgerens arbejdsevne.
  • Stor lyst til at bidrage i indsatsen overfor borgere, der på nuværende tidspunkt er udenfor arbejdsmarkedet og at du tror på, at borgere på trods af udfordringer, kan have en plads på arbejdsmarkedet.
  • Kompetencer til at anvende forskellige jobrettede vejledningsmetoder til borgere, og til at gå i dialog med virksomhederne om løn til personer, der ikke kan arbejde fuld tid. Herunder kendskab til CV, ABC mv. – og kan formidle din viden herom.
  • Er nytænkende og god til at se realistisk potentiale hos andre, også når de selv har svært ved det. Du ser muligheder fremfor begrænsninger ved borgerne, og kan støtte borgeren i at "se nye veje".
  • Du kan motivere, understøtte og være udfordrende overfor borgerne, når der er behov derfor.
  • Tro på at virksomhedspraktik og lønnede timer kan være vejen ind eller tilbage på arbejdsmarkedet for borgerne.
  • Du er en samarbejdsorienteret person og ser værdien i gode kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og arbejdsgivere/virksomheder. Du er energisk og har godt humør – ja faktisk er du bare en rigtig god kollega!

Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos afdelingsleder Sanne Nielsen på telefon 51 51 11 78.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 27. marts 2023 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 30. marts 2023. Ved samtalen vil koordinerende sagsbehandler, TR, afdelingsleder og teamleder deltage.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d883b0d2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Haderslev
  • Mandag den 27. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2