Skarp og dynamisk områdeleder til Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond i Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udvikle de bedste rammer for original og excellent forskning i Danmark? Brænder du for at stå i spidsen for fondens interne sekretariat med fokus på internationalt samarbejde, kommunikation og klassiske sekretariatsopgaver som forberedelse af mødedagsordener og behandling af klagesager? Har du erfaring med ledelse og er en god holdspiller? Så er du måske vores nye leder og kollega i Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond, som er en del af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Sekretariatsbetjening af Danmarks Frie Forskningsfond
Sekretariatet betjener Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). DFF har til opgave at understøtte banebrydende forskning på højeste niveau baseret på forskernes egne idéer gennem tildelingen af bevillinger. DFF yder også forskningsfaglig rådgivning til bl.a. uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen. Fonden består af en bestyrelse og 5 videnskabelige råd med i alt 84 medlemmer, der alle er anerkendte forskere og tætte samarbejdspartnere for sekretariatet.

Samlet behandler vi årligt ca. 3.000 ansøgninger og bevilger ca. 1,5 mia. kr. til 3-400 forskningsprojekter. Forskningsmidlerne uddeles i åben konkurrence, og ansøgningerne vurderes alene på baggrund af videnskabelig kvalitet. DFF en central spiller i det forskningsfinansierende og politiske landskab i Danmark og bidrager til at stimulere udviklingen af den nye og originale viden, vi skal bygge fremtidens samfund på.

I sekretariatet er vi 33 engagerede medarbejdere, som har et tæt samarbejde på tværs af tre funktionsopdelte enheder. Sekretariatet supporterer fondens arbejde administrativt, strategisk og politisk. Det gør vi bl.a. gennem klargøring af forskernes ansøgninger til behandling i fonden, planlægning af rådsmøder, konferencer, analyser, kommunikation samt opbygning af relationer til centrale forskningspolitiske aktører.

I arbejdet lægger vi stor vægt på, at opgaverne løses på basis af saglighed, gensidig kommunikation og i et tværgående samarbejde i kontoret og styrelsen.

Sekretariatet er en proaktiv arbejdsplads med et internationalt udsyn.

Om stillingen
Som vores nye områdeleder vil du have reference til kontorchefen for DFF-Sekretariatet og indgå i ledergruppen, der aktuelt består af 4 ledere. Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Faglig ledelse og drift af funktionerne i ”Forvaltning, Rådgivning, Internationalt samarbejde og Kommunikation”
  • Personaleledelse og -udvikling af 9 medarbejdere med forskellige akademiske og kontoradministrative baggrunde
  • Tværgående ledelses- og udviklingsopgaver i DFF-Sekretariatet
  • Sikring og udvikling af gode processer for planlægning og koordinering af fondens mødeaktiviteter, herunder dagsordensforberedelse og mødeopfølgning
  • Sikring af høj kvalitet i sekretariatets sagsbehandling, herunder kvalitetssikring af ex. rådgivningssager, klagesager og sager om aktindsigt
  • Koordinering og udvikling af fondens interessentaktiviteter, kommunikationsopgaver og -platforme
  • Koordinering og understøtning af fondens internationale aktiviteter
  • Vedligeholdelse og udvikling af fondens politikker
  • Vedligeholdelse og udvikling af fondens governance-strukturer og –opgaver
  • Koordinering af sekretariatets interne møde- og udviklingsaktiviteter

Vi forventer, at du inden for dine faglige ansvarsområder yder kompetent rådgivning til fondens bestyrelse, faglige råd og kontorets ledelse. Du har en væsentlig opgave som sparringspartner for kontorchefen. Du vil også have en nøgleposition i forhold til at facilitere det interne samarbejde i sekretariatet.

Vi er opmærksomme på, at opgaveporteføljen er bred, og de konkrete opgaver kan blive tilpasset nærmere afhængigt af din profil.

Er du vores nye områdeleder?
Du har en akademisk uddannelse, der evt. er suppleret med en lederuddannelse. Du har erfaring som personaleleder eller som minimum med faglig ledelse af sekretariatsfunktioner i en offentlig organisation, ex. departement, styrelse, kommune, region eller universitet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en delegerende ledelsesstil, der motiverer og skaber følger- og fællesskab
  • Har udsyn og går op i at være leder
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer internt som eksternt
  • Kan skabe overblik, planlægge og sikre fremdrift, så arbejdsprocesser og opgaver når i mål
  • Er handlekraftig, løsningsorienteret og robust
  • Evner det politiske håndværk og har solid erfaring med sagsbehandling og betjening af politikere, ledelser/direktioner og/eller bestyrelser
  • Har politisk og strategisk forståelse samt interesse for forskning og forskningspolitik
  • Er fortrolig med den lovgivning, der gør sig gældende inden for den offentlige forvaltning

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som områdeleder i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern og indplaceres som chefkonsulent med personaleansvar efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Der er ligeledes tilknyttet resultatløn til stillingen. Tiltrædelse ønskes pr. 1. maj 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Jesper Risom på telefonnummer 23 63 94 10 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 10 og anden samtalerunde i uge 11. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Styrelsen for Forskning og Uddannelse
I Styrelsen for Forskning og Uddannelse arbejder vi for at øge kvaliteten og relevansen af forskning, uddannelse og innovation og skabe et effektivt forsknings- og uddannelsessystem med et internationalt udsyn. Vi har den faglige ekspertise, så Folketinget og regeringen altid baserer deres politiske beslutninger på den nyeste viden om uddannelse, forskning og innovation. Vi arbejder med videnopbygning, politikudvikling, implementering, drift samt formidling og rådgivning. Til dagligt udarbejder vi bl.a. politikoplæg, analyser og evalueringer, sekretariatsbetjener råd, fonde og nævn, udmønter uddannelses- og forskningsbevillinger og meget mere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0