Erfaren ledelseskonsulent til Sekretariatet på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Har du lyst til at arbejde med ledelsesunderstøttende opgaver, hvor du får ansvar for en bred vifte af koordinerende, udviklingsorienterede og strategisk vigtige opgaver på uddannelsesområdet?
Vi søger en erfaren og handlingsorienteret konsulent til at understøtte ledelsen på instituttet og til at indgå i en række spændende udviklingsprojekter.

På Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser er vi optaget af at uddanne vores studerende til myndige professionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Københavns Professionshøjskole (KP) har netop fået en ny strategi, hvor de strategiske indsatser handler om, hvordan vi får flere til at vælge en professionsuddannelse, hvordan vi motiverer vores studerende og uddanner myndige fagprofessionelle. I Sekretariatet har vi en vigtig rolle i at realisere den ambition.

Om jobbet
Som ledelseskonsulent vil du have fokus på at sikre god ledelsesunderstøttelse i bl.a. strategi- og kvalitetsarbejdet, hvor den systematiske opfølgning er lige så væsentlig, som den løbende udvikling. Uddannelsen af de studerende er i centrum for alt, hvad vi arbejder med, og vi har derfor fokus på, at implementering og opfølgning inden for KP’s strategiske ramme skal være relevant for de studerende og for vores aftagere.

Du vil få ansvar for en række opgaver relateret til drift af uddannelserne. Du vil ligeledes indgå i arbejdet med at udvikle og drive konkrete projekter relateret til fx optag på uddannelserne samt aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener. Det vil også være en del af opgaveporteføljen at understøtte forskellige fora med deltagelse af ledere, undervisere m.m.

Vi afventer lige nu en uddannelsesreform, som sandsynligvis vil betyde grundlæggende ændringer i uddannelserne. Her får du sammen med kollegerne i sekretariatet en rolle ift. planlægning og implementering, fx opdatering af studeordninger og øvrige relevante organisatoriske rammer sammen med uddannelseslederne, underviserne og studieadministrationen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Tilrettelægge, drive og følge op på strategi- og kvalitetsarbejdet på vores uddannelser i tæt samarbejde med institutledelsen.
  • Generelt understøttelse af institutchef, uddannelsesledere, forskningsleder og sekretariatsleder med løbende drift, opfølgning og udvikling. Fx faste møder, facilitering, beslutningsoplæg m.m. 
  • Udvikle og projektlede diverse indsatser, herunder koordinere gennem alle faser som projektleder, eller i samarbejde med projektleder og projektdeltagere.
  • Planlægge, databehandle og formidle resultater, der bidrager til datadrevet ledelse og indsatser på uddannelserne med afsæt i forskellige evalueringer.
  • Omsætte strategiske beslutninger, nationale rammer, årshjul mv. til en lokal praksis, der hænger sammen med vores øvrige indsatser og giver mening på uddannelserne.
  • Bidrage til ad hoc-opgaver i sekretariatet i understøttelsen af chefer, ledere og uddannelser.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse
  • har gode generalistkompetencer ift. ledelsesbetjening og gerne erfaring fra lignende organisationer
  • har konkret erfaring med strategiarbejde, tværgående indsatser og kvalitetsopfølgning og kan tage et selvstændigt ansvar i den forbindelse
  • er analytisk velfunderet, har gode metodiske kompetencer, og gerne kendskab til datahåndtering
  • har erfaring med at tilrettelægge processer fra start til slut og tage ansvar for det samlede produkt
  • har erfaring med at agere på tværs af en kompleks organisation med loyalitet og blik for at skabe meningsfuld udvikling og gode løsninger
  • er helhedsorienteret, kan finde den rette balance mellem detaljer og overblik og har tilstrækkelig robusthed til at håndtere mange opgaver, ind imellem også med en stram deadline
  • har en positiv og fleksibel tilgang og lyst til at indgå i vores arbejdsfællesskab. Du trives i en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og videndeler. Du er klar til at løfte opgaver, som ligger uden for din egen portefølje, når der er behov for det.
  • Erfaring fra uddannelsessektoren er en fordel, men ikke et krav.

Din arbejdsplads
Instituttet rummer landets største sygeplejerskeuddannelse med ca. 3600 studerende samt ernæring- og sundhedsuddannelserne med ca. 500 studerende. Vi er godt 200 ansatte på instituttet.

Din daglige arbejdsplads vil være på Campus Nørrebro, som primært er Tagensvej 86 og derudover Sigurdsgade 26, København N. Der kan forekomme aktiviteter på Københavns Professionshøjskoles øvrige adresser i København og Hillerød.

Vi er i sekretariatet optaget af at deltage nysgerrigt og aktivt i instituttets fælles opgave med at uddanne studerende, og af at understøtte og deltage i samarbejde og læring på tværs af uddannelser og administration på KP. Vi vægter, at det både skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 15. august 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du ansættes som ledelseskonsulent efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Alt efter erfaring og kvalifikationer vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Tine Weber på tlf.: +4530353066.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 31-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København N
  • Fredag den 31. maj 2024

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder

    Vi søger en energisk og ansvarsbevidst administrativ medarbejder med lyst til spændende og alsidige opgaver til Asylafdelingen på vores hovedkontor i Borgergade. Hvem er vi? Vi er ca. 37 me..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Skarp sekretær til Kundesekretariatet i [xxxxx]

    Er du faglig stærkt funderet og serviceminded? Og kan du lide at være med, hvor tingene sker og er god til at s[xxxxx]e relationer? Så er du måske vores nye sekretær.Om stillingen Som sekretær .
    • Administrativ medarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Sekretariatsleder til [xxxxx] Strategi og Brugere

    Som sekretariatsleder får du en helt central rolle i at understøtte direktørområdet ”Strategi og Brugere”, der har ansvaret for at sikre den løbende strategiske udvikling og implementering af [xxxxx]’.
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Studentermedhjælper til kursusadministration i HR

    Er du nysgerrig på administrative HR-processer, og brænder du for at få studierelevant erfaring fra en udviklingsorienteret HR-afdeling og en spændende uddannelsesorganisation? Så søg jobbet som st..
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København N over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 2
18. december 2024 3
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3