Få en vigtig rolle på området for selskabs- og kapitalgevinstbeskatning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du arbejde med spændende og principielle sager på et vigtigt område af stor samfundsmæssig betydning, og har du viden om eller interesse for skatteret, selskabsbeskatning eller kapitalgevinstbeskatning? Kunne du tænke dig ansvar, mulighed for faglig udvikling og fleksibilitet? Så er det formentlig dig, der er vores nye kollega.

Retssikkerhed, det rigtige resultat og fastlæggelse af praksis på skatteområdet
I Skatteankestyrelsens 6. kontor arbejder vi med mange forskellige sager inden for selskabs-, aktionær- og kapitalgevinstbeskatning, når vi behandler klager over Skattestyrelsens afgørelser og bindende svar fra Skatterådet. Vores sager omhandler bl.a. fonde, selskabers skattepligt og indeholdelse af kildeskat, sambeskatningsspørgsmål, beskatning af gevinst og tab på aktier og fordringer og beskatning af bitcoins. Vi arbejder bl.a. med lovfortolkning, EU-ret og formalitetsspørgsmål.

Fælles for vores sager er, at de ofte rejser komplicerede og principielle spørgsmål af afgørende betydning for virksomheder og borgere.

Som sagsbehandler i kontoret får du en vigtig rolle, hvor du er med til at fastlægge praksis på skatteområdet, der er i løbende udvikling. Du får selvstændigt ansvar for dine egne sager, som du følger fra A-Z, og vil bl.a. være ansvarlig for:

  • at afholde møde med klagere og rådgivere
  • at udarbejde forslag til afgørelse
  • at deltage i retsmøder i Landsskatteretten

Din profil
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for jura (eksempelvis cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller har en masteruddannelse inden for skatteretten. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring med sagsbehandling, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Erfaring med eller teoretisk viden om selskabs- og/eller kapitalgevinstbeskatning er en fordel, men ikke et krav.

Du har en åben tilgang og lyst til at udvikle dig inden for skatteretten. Du skal kunne lide at fordybe dig og arbejde selvstændigt med sagerne med det rigtige resultat for øje, men du sætter også pris på at være en del af et stærkt fællesskab, som du ønsker at bidrage til. Det er derudover vigtigt, at du:

  • evner at skabe og bevare overblik over omfattende og kompliceret materiale, herunder sætte delmål
  • arbejder drifts- og samarbejdsorienteret
  • sikrer den rette kvalitet til rette tid og
  • kan kommunikere klart både i skrift og tale.

Din nye arbejdsplads
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed, og vi behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser på skatte- og vurderingsområdet. Vi vægter en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet, hvor faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er nøgleord for vores opgaveløsning. Vi er godt 500 ansatte i styrelsen, og sammen sikrer vi retssikkerhed via en kompetent og uafhængig behandling af klager.

På 6. kontor er vi i alt 23 medarbejdere med forskellig hovedsagelig juridisk baggrund og anciennitet.

Vi arbejder for retssikkerhed og for at finde det rigtige resultat i sagerne, og det gennemsyrer vores arbejdsmæssige DNA. Vi har et dynamisk og stærkt fagligt miljø og socialt fællesskab, som vi værner om og udvikler løbende, og den faglige sparring er central for vores opgaveløsning, så ingen står alene:

Skatteankestyrelsen og 6. kontor er en ret unik arbejdsplads. Vi har – foruden at have gode og nærværende kollegaer – et stærkt fagligt fællesskab og tid til fordybelse og sparring. Det er ikke noget, vi bare taler om, men noget vi faktisk efterlever og prioriterer. Vi engagerer os i hinanden, i sagerne og de faglige problemstillinger, og det gør vi sammen.” siger kontorchef Anders Roed.

Hos os får du både ansvar, faglig udvikling og balance i dit arbejds- og privatliv. Vi tilbyder fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne, og du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din dagligdag, ligesom vi har gode muligheder for hjemmearbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis samt evt. andre relevante bilag via linket ”Søg stillingen” senest den 21. februar 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anders Roed på telefon 3376 0982.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 24. februar og 2. samtale 4. marts 2022. Imellem 1. og 2. samtale kan der indgå test, der anvendes som dialogværktøj på 2. samtale.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. maj 2022.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Strandboulevarden 89, 2100 København Ø, men der vil være mulighed for at have arbejdssted på en af Skatteankestyrelsens øvrige lokationer, fx i Silkeborg, Aalborg eller Odense.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København V
  • Mandag den 21. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1