Medarbejder til visitations- og journalopgaver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randbøl

I Naturstyrelsens direktionssekretariat søger vi en ny kollega, der er struktureret, kan lide at have mange bolde i luften, og er sikker på hånden, når det gælder journalisering, kvalitetssikring og digitale sagsgange. Er det dig, så ser vi frem til at læse din ansøgning.

Om stillingen
Som kontorassistent/-fuldmægtig i direktionssekretariat skal du primært arbejde med visitering af postkasser og journalisering. Du vil endvidere få en nøglerolle i at styrke vores journalområde, herunder sikre smidige og grundige processer omkring vores kvalitetssikring.

Du vil også sammen med kolleger varetage opgaver i Naturstyrelsen reception. Det vil sige forskellige administrative og udadrettede opgaver, som for eksempel modtagelse af gæster i huset.
Du kan forvente, at visitation og journalopgaver vil fylde cirka 2/3 del af dit arbejde.

Mere specifikt vil dine opgaver blandt andet være følgende:

  • Oprettelse af sager i journalsystemet Public 360.
  • Visitering af henvendelser, der modtages i Naturstyrelsens hovedpostkasse.
  • Tovholder på dele af Naturstyrelsens kvalitetssikring af journalområdet.
  • Vejledning af kolleger i brugen af journalsystemet og oplæring af nye medarbejdere.
  • Periodisering og aflevering til Rigsarkivet.
  • Modtagelse af gæster og post.

Du bliver en del af Direktionssekretariatet, der består af syv medarbejdere og en teamleder med personaleledelse. Direktionssekretariatet i Naturstyrelsen har ansvaret for at sikre rettidig levering og kvalitetssikring af sager til miljøministeren, Miljøministeriets departement og Naturstyrelsens direktion. Derudover står Direktionssekretariatet for at koordinere og afvikle ledelsesmøder og generel ledelsesunderstøttelse samt øvrig sikring af en god logistik omkring direktionen. Direktionssekretariatet er præget af et stærkt samarbejde både internt i teamet og på tværs af organisationen. Du vil få en stor berøringsflade til Naturstyrelsens forskellige enheder og i særdeleshed et tæt samarbejde med team Sagsstyring i Kystdirektoratet, der også varetager journalopgaver.

Direktionssekretariatet er en del af Sekretariatet, som har 38 medarbejdere. Ud over Direktionssekretariatet består Sekretariatet af HR, Jura samt Kommunikation og Presse.

Som vores nye kollega i direktionssekretariatet får du god mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde med mange spændende opgaver. I Naturstyrelsen har vi en uformel omgangstone og højt til loftet, og du kan få et stort ansvar for egne ansvarsområder. Kollegialt er der en god stemning, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til alle.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse for eksempel som administrations-/kontoruddannelse eller administrationsbachelor.
  • Er struktureret og grundig i din opgaveløsning.
  • Har erfaring med journalisering og journalsystemer gerne på superbruger niveau. I Naturstyrelsen bruger vi Public 360.
  • Trives med både rutinemæssige og mere udviklingsorienterede opgaver.
  • Formulerer dig godt, såvel skriftligt som mundtligt.
  • Er serviceminded og har fokus på at understøtte dine kollegaer i Naturstyrelsen.
  • Tager ansvar for opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Af hensyn til samarbejdet med kolleger, vil der være enkelte arbejdsdage i Kystdirektoratet i Lemvig og på Naturstyrelsens lokale enheder.

Det forventes, at du har kørekort til personbil. Tjenestebiler stilles til rådighed.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til konstitueret teamleder Allan Brix Oster på telefon 20 23 54 97 eller konstitueret kontorchef Christian Flaskager på telefon 27 57 14 99.

Du kan læse mere om at være medarbejder i Naturstyrelsen på https://Naturstyrelsen.dk/om-os/job-og-uddannelse/.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 14. november 2023.
Samtaler forventes gennemført den 20 november. Der kan indgår case-opgave i forbindelse med samtalen.
Tiltrædelse er snarest muligt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Randbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Randbøl
  • Tirsdag den 14. november 2023

Lignende jobs

  • [xxxxx] søger rumænsk tilkaldetolk

    Trives du med spændende arbejdsopgaver blandt fantastiske kollegaer i et multikulturelt miljø med højt til loftet, hvor høj faglighed og stor kollegial omsorg fylder hverdagen?Kan du levere subli..
    • Administrativ medarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder søges til DANX året ud

    Vi søger lige nu en administrativ medarbejder til et vikariat hos DANX året ud. DANX er en logistikvirksomhed, og var den første in-night distributør af reservedele i Danmark. De leder lige nu efte..
    • Administrativ medarbejder
    • Fredericia
    Få mere info
  • AC-konsulent til den syddanske psykiatri

    Psykiatrien i [xxxxx] søger en AC-konsulent til sygehusets sekretariats- og kommunikationsfunktion. Er du god til at koordinere og skabe systematik i opgaveløsningerne, og er du velform..
    • Administrativ medarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Sekretær for børn- og ungechefen i Social og Sundh...

    Brænder du for at spille andre gode, formår du at gribe boldene i luften og tage action og ansvar for den videre opgaveløsning? Beskriver du dig selv som serviceminded, selvstændig og struktureret,.
    • Administrativ medarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Randbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Randbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Randbøl over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1