Spændende sekretærstilling i Kvalitet, Udvikling og Uddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Er du vores nye sekretær?

Brænder du for at spille andre gode, og kan du se en kæmpe værdi i en skarp og dynamisk administration? Beskriver du dig selv som serviceminded, selvstændig og struktureret, og ønsker du en hverdag med spændendende og varierende opgaver i tæt kontakt med ledelsen?

Så håber vi meget, at du har lyst til at sende os en ansøgning efter at have læst dette opslag!

I Social og Sundhed i Haderslev Kommune sætter strategien ”Værdifuld Hverdag – hver dag” retningen.

Vi søger en dygtig sekretær til at indgå i vores administrative team, som hver dag, på hver vores måde, arbejder med at understøtte det, vi selv synes er noget af det vigtigste; nemlig at hjælpe de mennesker der har brug for os, med det der er mest værdifuldt i deres hverdag.

Vi ser for os, at du har en veludviklet evne til at skabe struktur og overblik, og formår at få den daglige opgaveløsning til at køre med smidighed og godt humør. Du har gode samarbejdsevner og du har altid fokus på at levere kvalitet i arbejdet og gøre en positiv forskel.

Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde tæt sammen med cheferne for Børn og Unge samt Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed. Du vil til daglig blive organiseret under det administrative team i Kvalitet, Udvikling og Uddannelse.

Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling i en travl hverdag i balance. Her hos os har vi et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, skønne kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen, mulighed for selv at prioritere dine daglige arbejdsopgaver, og planlægge din egen arbejdsdag i vid udstrækning. Dine opgaver er mangeartede, og du bliver en del af en arbejdsplads i konstant udvikling. Nogle opgaver er faste og rutineprægede, og andre opgaver kræver mere fordybelse, et godt overblik og samarbejde på tværs både internt og eksternt.

Vi forventer, at du med glæde kaster dig over opgaver som:

  • Mødeplanlægning og -koordinering, forberedelse af dagsordener og udarbejdelse af referater
  • Praktiske og koordinerende opgaver relateret til projekter og arrangementer, herunder at have styr på deltagere, forplejning, lokaler m.m.
  • Korrekturlæsning af relevante materialer
  • Administrativ understøttelse ved temadage, strategimøder m.m.
  • Opdatering af hjemmesiden
  • Betaling af regninger
  • Ad hoc-opgaver – store som små – som kommer ind ad døren i en travl hverdag
  • At være 2 skridt foran, og sørge for, at de helt små detaljer indtænkes

Med i din faglige rygsæk har du:

  • En administrativ uddannelse, fx bachelor i offentlig administration eller kontorassistent
  • Erfaring med ledelsesunderstøttelse, og meget gerne fra kommunal kontekst
  • Solid erfaring med Office 365 og meget gerne også Prisme og Acadre MM
  • Stærke kommunikative evner og flair for at formidle det gode samarbejde på tværs af fagligheder
  • En oplevelse af faglig stolthed ved at være den, der har styr på stumperne, men som samtidig formår at få øje på sammenhænge og synergieffekter

Som person:

  • Besidder du et stort ”service- og fixergen”, og du har en positiv tilgang til opgaverne
  • Trives du i en hverdag hvor dagens to-do-liste ofte må vige for presserende opgaver
  • Er du god til at se muligheder, og finde nye veje i opgaveløsningen
  • Er du nysgerrig, og er ikke bange for at sige dine tanker, spørgsmål og idéer højt
  • Er du god til at skabe relationer i hele organisationen
  • Kan du arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst, loyal og fleksibel
  • Kan du bidrage med en masse humor og grin på kontoret

Hvem er vi?
Social og Sundhed er opdelt i chefområderne Senior og Rehabilitering, Sundhed og Forebyggelse, Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed og Børn og Unge. De 4 områder understøttes af Sekretariatet – Kvalitet, Udvikling og Uddannelse, hvor du vil blive en del af det administrative team på i alt 7 medarbejdere. Vi er placeret i dejlige, lyse rammer på Haderslev Rådhus.

Børn og Unge er pr. 1. september 2022 organisatorisk flyttet fra Børn og Kultur til Social og Sundhed, da der i forbindelse med det seneste kommunalvalg blev dannet et nyt politisk udvalg, Social og Handicapudvalget.Den politiske intention var, og er fortsat, at forbedre den oplevede sammenhæng for borgerne i overgangen fra barn til voksen. Dette kaldte på et endnu større og tættere samarbejde på tværs af forvaltninger, som medførte en organisatorisk ændring.

Kvalitet, Udvikling og Uddannelse er et sekretariat, som har samlet medarbejdere på tværs af Social og Sundhed: administrative medarbejdere, konsulenter, systemmedarbejdere, elev-praktikvejledere og ledere. Vores opgave er at udvikle, implementere og sikre en stabil drift, som skaber værdi for borgerne ved at understøtte politikere, ledere og medarbejdere på tværs i Social og Sundhed.

Fælles for os alle er, at vi spiller hinanden gode. Vi ved, at sammen skaber vi de bedste resultater. Derudover synes vi selv, at vi er ret sjove.

Du kan se vores organisationsdiagram her.

Læs mere om Haderslev Kommune her på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2023.

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Ønsker du at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamkoordinator Trine Lund Sørensen på telefon 40 22 50 87 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt eventuelle bilag via ansøgningsknappen senest den 2. december 2022 kl. 9.00.

Hvis vi gerne vil se dig til en samtale, får du besked den 5. december 2022.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 9. december med mulighed for 2. samtale den 13. december 2023.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Sydjylland

Lignende jobs

  • [xxxxx] søger rumænsk tilkaldetolk

    Trives du med spændende arbejdsopgaver blandt fantastiske kollegaer i et multikulturelt miljø med højt til loftet, hvor høj faglighed og stor kollegial omsorg fylder hverdagen?Kan du levere subli..
    • Administrativ medarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder søges til DANX året ud

    Vi søger lige nu en administrativ medarbejder til et vikariat hos DANX året ud. DANX er en logistikvirksomhed, og var den første in-night distributør af reservedele i Danmark. De leder lige nu efte..
    • Administrativ medarbejder
    • Fredericia
    Få mere info
  • AC-konsulent til den syddanske psykiatri

    Psykiatrien i [xxxxx] søger en AC-konsulent til sygehusets sekretariats- og kommunikationsfunktion. Er du god til at koordinere og skabe systematik i opgaveløsningerne, og er du velform..
    • Administrativ medarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Sekretær for børn- og ungechefen i Social og Sundh...

    Brænder du for at spille andre gode, formår du at gribe boldene i luften og tage action og ansvar for den videre opgaveløsning? Beskriver du dig selv som serviceminded, selvstændig og struktureret,.
    • Administrativ medarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 56
25. november 2024 61
24. november 2024 61
23. november 2024 64
22. november 2024 63
21. november 2024 67
20. november 2024 70
19. november 2024 73
18. november 2024 72
17. november 2024 77
16. november 2024 80
15. november 2024 78
14. november 2024 76
13. november 2024 78
12. november 2024 78
11. november 2024 77
10. november 2024 79
9. november 2024 81
8. november 2024 78
7. november 2024 77
6. november 2024 71
5. november 2024 72
4. november 2024 70
3. november 2024 68
2. november 2024 67
1. november 2024 66
31. oktober 2024 66
30. oktober 2024 62
29. oktober 2024 60
28. oktober 2024 61
27. oktober 2024 61