Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Vi søger en leder, som kan fastholde og videreudvikle gode relationer og sammenhænge på tværs af et stort og dynamisk hus og som drives af at skabe kvalitet for beboerne i deres hverdag – hver dag.
Organisationen du træder ind i
I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. Vores vision er at skabe fremtidens velfærd præget af værdierne nærvær, ansvarlighed og respekt.
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens Vision 2020
Sammen med Ældre- og Sundhedssekretariatet, Frit Valg, Sygeplejen og Træning og Aktivitet udgør Plejeboligfunktionen kommunens Ældre- og Sundhedsafdeling. Plejeboligfunktionen består af 36 plejehjem samt Videnscenter for Demens, og der arbejder godt 1.800 engagerede og kompetente medarbejdere, som hver dag skaber velfærd for en stor gruppe af Aalborg Kommunes borgere.
Fremtidens Plejehjem er beliggende på havnefronten i Nørresundby. Plejehjemmet bygger på et koncept med tre grundpiller: sanselighed, bevægelighed og inklusion. Plejehjemmet består af 75 to-værelses lejligheder, som alle er forsynet med en række velfærdsteknologier, der forøger beboernes tryghed, selvstændighed og komfort samt understøtter, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø. Til plejehjemmet er der tilknyttet et spisested, hvor plejehjemmets beboere har mulighed for at spise. Plejehjemmet har eget fitnessrum samt IT-cafe, som benyttes flittigt af både plejehjemmets beboere og folk udefra.
Der er et højt aktivitetsniveau på Fremtidens Plejehjem og huset har mange besøgende. Besøg eventuelt Fremtidens Plejehjems facebook side for et indblik i et udsnit af de mange aktiviteter, der sker på stedet.
Fremtidens Plejehjem blev opført i 2013 og har siden da været profileret bredt – både i Danmark og rundt omkring i verden – blandt andet på plejehjemmets evne til at bringe velfærdsteknologi i spil i løsning af kerneopgaven. Fortællingerne om Fremtidens Plejehjem er mange og forventningerne hertil ligeså. Som leder får du en vigtig rolle i at sikre, at de mange forventninger til plejehjemmet og dets medarbejdere balancerer med de kvalitets- og lovsmæssige krav, som driften af plejehjemmet og løsningen af kerneopgaven er underlagt.
Du kommer til at stå med
Som leder på Fremtidens Plejehjem har du det overordnede ansvar for omkring 70 dedikerede og kompetente medarbejdere, heriblandt to assisterende ledere. Fremtidens plejehjem repræsenterer tværfaglighed; her er både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, rengøringsassistenter, en ernæringsassistent samt en kontorassistent. Der er brug for alle for at sikre det gode liv for vores beboere. Plejehjemmet er desuden uddannelsessted for 21 SOSU-elever og har 2 EUX-studerende tilknyttet.
Som leder har du ansvaret for at beboerne på plejehjemmet får de ydelser og den pleje, som de er berettiget til.
Fremtidens Plejehjem har et fint samarbejde med et stort antal frivillige, og husets aktivitetsråd - hvor husets beboere kan sidde med - planlægger en lang række aktiviteter for husets beboere. Herudover har plejehjemmet et bruger-/pårørenderåd tilknyttet, som varetager beboernes interesser i forhold til den daglige drift på plejehjemmet. Som leder deltager du i bruger –/pårørenderådets møder og er løbende i dialog med formanden herfra.
Du kommer med
I Ældre- og Handicapforvaltningen skal du som leder af medarbejdere leve op til følgende ledelseskompetencer:
Leder af medarbejdere
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Står på en stærk ledelsesplatform og både har ledererfaring samt en lederuddannelse på et højt niveau
- Har gennemslagskraft, er rammesættende og lydhør
- Kan videreudvikle et stærkt læringsmiljø med fokus på kvalitet og patientsikkerhed
- Er insisterende på at understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og sikker drift for øje
- Har økonomisk indsigt, er dygtig til styring og har erfaring med budgetansvar
- Kan kommunikere politiske beslutninger, så de er klare og tydelige for medarbejderne
- Er empatisk, men samtidigt robust og selvstændig, og tager ansvar
- Er handlekraftig og involverende, og kan agere rollemodel for vores mål om at lede i fællesskab.
Personlige kvalifikationer:
- Som person er du lyttende, imødekommende og anerkendende i din grundlæggende tilgang – og evner samtidigt at træde i karakter og være tydeligt rammesættende
- Du kan skabe følgeskab på alle fronter og trives med en meget stor berøringsflade – og du ser pårørende som vigtige medspillere
- Din største drivkraft er at skabe rammerne for, at Fremtidens Plejehjem fortsat er et godt sted at være for både beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i en afdeling med store ambitioner, men hvor der også er højt til loftet. En hverdag, hvor ikke to dage er ens samt et engageret og fagligt kompetent medarbejderteam. Du bliver en del af en stor og engageret ledergruppe, med god mulighed for sparring. Du vil referere til plejeboligchefen.
Arbejdsstedets adresse
Carl Klitgaards Vej 5, 9400 Nørresundby.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejeboligchef Carsten Johansen på tlf.: +45 9931 3470.
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt eller senest 1. februar 2020
Samtaler
Vi forventer 2 samtalerunder.
1. samtalerunde forventes afholdt torsdag den 12. december 2019
2. samtalerunde forventes afholdt onsdag den 18. december 2019 om eftermiddagen.
Der foretages test af kandidater til 2. samtalerunde ved Genitor den 16. december.
Løn – og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der forelægge en straffeattest og indhentes referencer.
Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politiker, målsætninger og meget mere.
Læs mere om Ældre – og Handicapforvaltningens ledelseskæde og Frihedsbrev
Ledelseskæden
Frihedsbrevet
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 12.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Afdelingsleder
- Aalborg
- Søndag den 08. december 2019
Lignende jobs
-
Klimatilpasningskoordinator i [xxxxx]
- Afdelingsleder
- Aalborg
-
Afdelingsleder til Økonomi i By og Land, [xxxxx]
- Afdelingsleder
- Aalborg
-
Afdelingsleder til bygnings- og adressemyndigheden...
- Afdelingsleder
- Aalborg
-
Afdelingsleder til Drift og Cirkulær Udvikling, By...
- Afdelingsleder
- Aalborg
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
27. november 2024 | 48 |
26. november 2024 | 50 |
25. november 2024 | 51 |
24. november 2024 | 52 |
23. november 2024 | 52 |
22. november 2024 | 48 |
21. november 2024 | 47 |
20. november 2024 | 51 |
19. november 2024 | 50 |
18. november 2024 | 50 |
17. november 2024 | 55 |
16. november 2024 | 55 |
15. november 2024 | 56 |
14. november 2024 | 58 |
13. november 2024 | 59 |
12. november 2024 | 58 |
11. november 2024 | 55 |
10. november 2024 | 56 |
9. november 2024 | 55 |
8. november 2024 | 53 |
7. november 2024 | 52 |
6. november 2024 | 54 |
5. november 2024 | 54 |
4. november 2024 | 52 |
3. november 2024 | 54 |
2. november 2024 | 55 |
1. november 2024 | 60 |
31. oktober 2024 | 51 |
30. oktober 2024 | 49 |
29. oktober 2024 | 46 |
28. oktober 2024 | 49 |
Værd at vide når du søger job som afdelingsleder i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!