Visionær og operationel dygtig formidlingschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Naturhistorisk Museum Aarhus har en ambitiøs plan. Vi vil skabe store oplevelser, stærke fællesskaber og være mere for flere – i retning af et stort nyt Nature and Science Museum på Aarhus Ø.

I museets nuværende rammer vil vi udvikle nye attraktive udstillingsformater, events og publikumsaktiviteter, der gennem skarp kommunikation og markedsføring tiltrækker et stort betalende publikum. Samtidig vil vi skabe værdi for naturen og omverdenen gennem et bæredygtigt museum af fremtiden.

Du får en afgørende rolle både for museet nu og i fremtiden. Du skal definere og lede udviklingsarbejdet og driften af attraktive udstillinger, formidlingsaktiviteter og kommunikation i det eksisterende Naturhistoriske Museum, og i tæt samarbejde med museets faglige stab og Head of Exhibitions and Visitor Experience medvirke i udviklingen af det kommende Nature and Science Museum.

Et museum, der flytter

Som landets næststørste naturhistoriske museum er det vores mål at være et attraktivt og inviterende museum for den brede befolkning i hele landet. Glæden og nysgerrigheden ved natur og naturvidenskab skal være en fest, alle er inviteret til, uanset alder, køn, baggrund eller forkundskaber. Sammen med dygtige interne fagligheder ønsker vi at udvikle museet i samspil med omgivelserne og publikum - også alle dem, vi endnu ikke har mødt og gerne vil lære at kende.

Du skal lede den nye tværfaglige afdeling for formidling og kommunikation ind i en tid med mange forandringer. Vi gentænker vores grundlæggende koncepter og den røde tråd, der binder museet sammen med samfundet og giver værdi og lyst til at besøge os. På sigt er det vores ambition at flytte til havnefronten i Aarhus for at udvide Aarhus’ i forvejen markante internationale profil på museumsområdet ved at udvikle byens fjerde store og internationalt attraktive museum som et markant og banebrydende landmark. Og vi er godt på vej!

Vejen til det nye museum går via at vise vores tydelige værd i de eksisterende bygninger i Universitetsparken gennem udvikling af nye typer af oplevelser, fortolkninger, interaktivitet og fortællinger. Det skal du sætte retning og handling bag.

Museet og opgaverne venter på dig

Som chef for afdelingen bliver du ansvarlig for udvikling og drift af udstillinger, formidlingsaktiviteter, events, skoletjeneste og den tilhørende markedsføring og kommunikation. Det indebærer planlægning, ressourcestyring, ledelse og levering af et robust, kreativt og publikumsfokuseret offentligt program, som omfatter udstillinger, galleriforbedringer, lærings- og familieprogrammer, aktiviteter og events. Rollen vil også indebære ledelse af - og hands-on opgaveløsning i forbindelse med - de tilknyttede fundraising-, presse- og marketingaktiviteter til støtte for programmerne.

Mere konkret indebærer stillingen:

  • Udvikling og ledelse af attraktive udstillinger, aktivitetsprogrammer og events i samarbejde med både interne kolleger og eksterne partnere. Disse skal involvere den brede befolkning, være så værdifulde for omverdenen, at der etableres et højt betalende besøgstal og meget gerne være forskningsbaserede.
  • Udvikling og ledelse af museets markedsførings- og kommunikationsindsatser. Du skal udvikle en ny samlet strategi for museets markedsførings- og kommunikationsindsatser, der sikrer et tydeligt brand, sammenhæng og genkendelighed på tværs af museets afdelinger og platforme – såsom hjemmeside, SoMe-kanaler, presse, publikumsdialog m.v.
  • Daglig personaleledelse af en afdeling med passionerede fagprofessionelle medarbejdere og studentermedhjælpere. Afdelingen er nyligt fusioneret, og der er derfor behov for, at du kortlægger afdelingens kompetencer og ressourcer samt sikrer tydelig struktur, opgavefordeling og samarbejdsforhold. Du skal sætte en klar retning for afdelingens fremtidige virke. Medarbejderne er engagerede og kompetente inden for deres fagområder – og er i den grad klar til den fælles opgave som et samarbejdende team.
  • Fundraising er afgørende for nye udstillings- og formidlingsaktiviteter. Derfor bliver eksterne finansieringsforhold en vigtig del af din hverdag. Det gælder hele processen fra at identificere finansieringsmuligheder, formulere ansøgninger og sikre sammenhængende projektledelse til rapportering og evaluering.
  • Stillingen er central for intern sammenhængskraft og for museets samspil med omverdenen. Det kræver samarbejde på tværs af organisationen og med relevante eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland. Med andre ord er det afgørende, at du formår at skabe følgeskab og være bindeled i alle sammenhænge, du indgår i.

Afdelingen Formidling og Kommunikation har 6 faste medarbejdere med kompetencer inden for udstillingsdesign, formidling, skoletjeneste, kommunikation, markedsføring, events og bookinger. Museets 50 medarbejdere er karakteriserede ved højt vidensniveau, en sjældent set grad af passion for kerneopgaven og ved stor diversitet. Museet (og antallet af medarbejdere) er ikke større, end at fleksibilitet og en ”løfte-i-flok”-ånd både er nødvendig og en del af samarbejdskulturen.

Hvem er du?

Som formidlingschef kan du komme fra mange forskellige jobs og med forskellige uddannelsesbaggrunde. Det vigtigste er, at du vil og kan lede en gruppe passionerede fagprofessionelle, som arbejder med formidling af viden og kommunikation i en naturhistorisk og naturvidenskabelig kontekst, og ved, hvordan man sikrer sammenhæng, relevans og kommerciel succes i relationen mellem samfund og kulturinstitution. Og hvis vi skal pege på en enkelt erfaring og kompetence, som vi gerne ser på dit CV, er det udvikling af udstillinger og sammenhængende koncepter for formidling af forskningsbaseret viden.

Vi leder efter et menneske – og en leder – der med sin personlighed og adfærd bidrager til en samarbejdende, resultatorienteret, tillidvækkende, åben og positiv kultur i afdelingen, på tværs i museet og eksternt med publikum, samfundet og relevante interessenter. Og så skal du først og fremmest tro på vores ide og have mod, vilje og evne til at virkeliggøre den.

Læs mere om Naturhistorisk Museum på Naturhistorisk Museum og læs mere om forventningerne til dit cv, din ledelsesadfærd og ansættelsesprocessen i det uddybende notat.

Du er velkommen til at kontakte museumsdirektør Bo Skaarup på telefon 3057 2335 eller i fortrolighed kontakte Mercuri Urval, konsulent Thomas Gajhede på telefon 2084 1030 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist er den 26. november 2023. Ansøgning og cv uploades på www.mercuriurval.com (referencenr. DK-09990).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Århus C
  • Søndag den 26. november 2023

Lignende jobs

  • Senior Manager Gearbox Procurement

    [xxxxx] Technology & Operations Procurement Gearbox [xxxxx] Global Procurement is an award winning best in class Procurement function within the Worlds leading OEM for sustainable Energy Soluti..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Runevej i Aarhus I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét f..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Hospitalsafdeling i [xxxxx]

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 8200 Århus N
    • Afdelingsleder
    • Århus N
    Få mere info
  • Senior Engineering Specialist

    Do you have experience in the offshore wind industry, engineering design, and project management? Are you enthusiastic about sustainable energy and driven to protect the environment? We’re seeking .
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Århus C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 6
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 7
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 7