Duty Manager til Checkpoint Nord i Security

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Billund

Er du en engageret leder, der tager ansvar og har fokus på dine medarbejdere? Og synes du, at luftfart og ledelse er en spændende kombination? Så er du måske vores nye Duty Manager til Checkpoint Nord i Security.

Du vil få ansvaret for afdelingens 18 medarbejdere samt den daglige drift, som bl.a. består af bil– og personeftersyn, overvågning af grænseflader og patruljeringer.

Personaleledelse og systematisering af arbejdsgange
Din primære opgave er personaleledelse, hvor din væsentligste opgave bliver at motivere og engagere medarbejderne, så de forsat holder en høj standard i forhold til kvalitet og service.

I din ledelsesopgave kommer du til at løse opgaver inden for f.eks. rekruttering og udvikling af medarbejdere, arbejdsmiljø, kvalitetssikring og trivsel. Du får endvidere til opgave at systematisere og strukturere arbejdsgange der understøtter processerne og målsætningerne i afdelingen samt sikre den efterfølgende opfølgning herpå.

De operationelle opgaver vil fylde en del i din hverdag og vil bl.a. være at sikre den rette bemanding, herunder at få planlagt afdelingens daglige drift. Du kommer også selv til at deltage i den daglige drift, når der er brug for en ekstra hånd. En del af afdelingens driftsopgaver foregår udendørs, hvorfor du, ligesom medarbejderne, skal være indstillet på at arbejde ude i alt slags vejr.

Synlig leder med ledelseserfaring
Vi søger en leder, der har erfaring med direkte personaleansvar, og som eventuelt har en relevant lederuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du – med succes – har ledet en tilsvarende operationel afdeling.

Vigtigst er det, at du formår at veksle mellem at lede og fordele opgaverne for medarbejderne på Checkpoint Nord samt at løse operationelle driftsopgaver i samarbejde med medarbejderne, hvor sikkerhed, præcision og service er nøgleord.

Din profil
Som leder er du vant til at træde i karakter og stille krav til dine medarbejdere. Du ved, at der er en direkte sammenhæng mellem måden, du agerer på i lederrollen og den service, I som afdeling yder.

Du er detaljeorienteret og formår at sætte dig ind i lovgivning med henblik på at nå et højt fagligt niveau. Det er vigtigt for dig at holde den gode omgangstone og motivere til god stemning i afdelingen.

Du har gode formuleringsevner på dansk og engelsk — såvel skriftligt som mundtligt.

Herudover er du rutineret bruger af IT, herunder Outlook, Word og Excel.

Afdelingen
Security består af tre områder: Checkstedet, Checkpoint Nord og Hovedvagten og beskæftiger tilsammen ca. 120 medarbejdere.

Checkpoint Nord er en døgnbemandet enhed hele året rundt, hvor der er beskæftiget 18 medarbejdere.

Arbejdsopgaverne i Checkpoint Nord omfatter sikkerhedskontrol af personale, gods og køretøjer. Kontrollen foregår bl.a. ved hjælp af røntgenudstyr, metaldetektorer samt manuelt eftersyn.

Særlige vilkår
For at være Duty Manager i Security kræves det, at du er uddannet securitymedarbejder. Uddannelsen vil indgå som en del af din opstart. Det betyder, at du det første halve år vil indgå i uddannelse, oplæring og drift på lige fod med de øvrige securitymedarbejdere, der bliver ansat til den kommende sæson.

Du skal kunne fremvise straffeattest uden anmærkninger, bestå farveblindhedstest samt være i besiddelse af almindeligt kørekort (kategori B). Forinden ansættelse i Security skal du kunne godkendes til kategorien "Fortroligt" af PET, hvilket indebærer, at der vil blive kigget 10 år tilbage i forhold til straffeattest.

Arbejdstider
Medarbejderne på Checkpoint Nord er ansat på skiftehold med vagter placeret på alle tider af døgnet/ugen med varierende vagtlængde. Din arbejdstid er som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage, men der forventes fleksibilitet i form at driftsvagter på både hverdage og i weekender på skæve tidspunkter.

Vil du vide mere om jobbet
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Security Jan Skov på mail [email protected] .

Søg jobbet ved at klikke på ”Ansøg” herunder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Billund.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Billund

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Billund

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Billund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Billund over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0