Souschef søges til Hjemrejsestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Hjemrejsestyrelsens Opsøgende enhed søger en souschef, der vil være med til at styrke hjemrejsearbejdet for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Lidt om alt det vi tilbyder
Hjemrejsestyrelsens hovedfokus er at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, rejser hjem. Styrelsen varetager i den forbindelse en række opgaver relateret til vilkårene for afviste asylansøgere og andre udlændinge, der skal udrejse af Danmark, herunder motivationsfremmende foranstaltninger og kontrollen med disse. Opgaverne, der tidligere har været delt mellem flere ministerier, myndigheder og private aktører, inkluderer vejledning af udlændinge om mulighederne for frivillig hjemrejse, udrejsekontrol og motivationsafklaring samt understøttelse af det praktiske hjemrejse- og udsendelsesarbejde.

Hjemrejsestyrelsens Opsøgende enhed har pt. 20 medarbejdere, der har arbejdssted på enten Udrejsecenter Kærhovedgård, Udrejsecenter Avnstrup eller Udrejsecenter Sjælsmark. Formålet med Hjemrejsestyrelsens Opsøgende enhed er, at udlændinge hurtigst muligt og kontinuerligt vejledes og rådgives om deres handlemuligheder, herunder i forhold til støtte til frivillig hjemrejse og konsekvenser ved manglende medvirken til hjemrejse.

I Opsøgende enhed varetages ligeledes konkrete udsendelsessager, motivationsfremmende samtaler, samtaler jf. hjemrejselovens § 8, stk. 5 og udarbejdelse af afgørelser om udlændingens eventuelle medvirken til hjemrejse.

Som souschef i Opsøgende enhed vil du bl.a. skulle beskæftige dig med følgende opgaver:

  • faglig sparring med medarbejderne om konkrete sager og generelle problemstillinger
  • være med til at planlægge kontorets daglige drift og prioritere kontorets opgaver
  • bistå enhedschefen i arbejdet med personaleledelse, ministerbetjening og konceptudvikling
  • være med til at sikre, at der er et nært samarbejde med bl.a. Kriminalforsorgen, politi, Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen samt Røde Kors
  • arbejde på tværs i styrelsen bl.a. med at sikre gennemførelsen af større hjemrejseprojekter

Vi lægger stor vægt på videndeling og samarbejde på tværs af faggrænser, og det er derfor vigtigt, at du er klar til at møde både faglige udfordringer, foranderlige arbejdsopgaver og en bred daglig interaktion med styrelsens øvrige medarbejdere. Det er vigtigt for Udlændinge- og Integrationsministeriet, at vores chefer kan rokere mellem forskellige stillinger, hvorfor man som ansøger også skal kunne se sig i andre chefstillinger i koncernen.

Hjemrejsestyrelsen varetager også sekretariatsbetjeningen af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, der behandler klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration som 1. instans. Endvidere er Nationalt ID-center, der er et uafhængigt kompetencecenter med ekspertise inden for identitetsspørgsmål og ægthedsvurderinger af ID-dokumenter, tilknyttet styrelsen.

I Hjemrejsestyrelsen har vi et professionelt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold. Kontorerne har dygtige og engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, f.eks. cand.jur. eller en anden relevant samfundsfaglig uddannelse. Du er nærværende og opsøgende i forhold til medarbejderne og vi ser gerne, at du har en åben og positiv indstilling og gennem dit engagement kan motivere andre.

Derudover forventer vi, at du:

  • har talent for driftsledelse, således at du kan understøtte driften i kontoret
  • er fagligt stærk og kvalitetsbevist
  • har et godt og sikkert overblik i en foranderlig hverdag
  • er fleksibel og innovativ
  • kan arbejde både med konkrete og generelle sager

Erfaring med udlændingeområdet vil ligeledes være en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Afhængigt af kompetencer og erfaring ansættes du enten som special- eller chefkonsulent.

Du vil få arbejdssted på Udrejsecenter Sjælsmark.

Du må forvente jævnlig rejseaktivitet særligt til Udrejsecenter Avnstrup, men også til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jakob Spurlin-Roe på telefonnummer 30 65 78 48 eller på e-mail [email protected].

Du kan læse mere på www.hjemst.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 2. februar 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 6. Der vil muligvis være en skriftlig test forbundet med samtalen.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang – Uddannelse, job og fællesskaber for alle.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Birkerød
  • Onsdag den 02. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3