Vikarstilling: Funktionsleder til Sundhed i Røde Kors asylafdeling, Region Øst (Barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Birkerød

Røde Kors asylafdeling søger en funktionsleder i barselsvikariat til Røde Kors asylafdeling, Region Øst. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på tolv måneder, med mulighed for forlængelse.

Region Øst er en organisatorisk enhed, som samler flere Røde Kors-drevne asylcentre på Sjælland i én region. Derudover leverer vi bl.a. sundhedsydelser til beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm, hvor Kriminalforsorgen er operatør.

Den sundhedsfaglige virksomhed i regionen varetages fra fire sundhedsklinikker, som ligger på asylcentrene. Klinikkerne er bemandet med sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre og kliniksekretærer. Der er tilknyttet læger til hver klinik, og derudover sparrer og samarbejder sundhedspersonalet med asylafdelingens virksomhedsansvarlige læge, som er ansvarlig for den samlede sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen.

Røde Kors asylafdeling har siden 2021 haft særligt fokus på at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddet på vores sundhedsklinikker. Vi har derfor igangsat et udviklingsprojekt mhp. at planlægge og implementere kvalitetsudviklende tiltag. Det gælder især forbedring og implementering af sundhedsfaglige instrukser og arbejdsgange, styrkelse af fagligheden og den faglige tilgang i vores behandlingstilbud til asylansøgerne.

Som funktionsleder vil du indgå i et tværfagligt ledelsesteam på tværs af landsdele, og du skal have lyst til i samarbejde med øvrige ledere og medarbejdere i Sundhed og bidrage til fagområdets udvikling. Til daglige referer funktionslederen til regionslederen og indgår i ledergruppen for Region Øst.

Vi ønsker os en funktionsleder, som har integritet og er et godt match med asylafdelingens kultur, værdier og ledelsesgrundlag

Overordnet set skal du være med til at løfte asylafdelingens kerneopgave - at skabe gode rammer for en tryg, meningsfuld, værdig og indholdsrig hverdag med fremtidsperspektiv for asylansøgere, mens de opholder sig i Røde Kors regi eller på andre centre, hvor Røde Kors udfører opgaver.

Læs mere om Røde Kors’ asylcentre og vores opgaver her

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Du skal have det ledelsesmæssige ansvar for den daglige opgavevaretagelse på klinikkerne, og understøttet af to teamledere og to koordinatorer skal du være med til at sikre, at sundhedsfunktionens opgaver udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med overholdelse af de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed. Konkret vil dine opgaver være følgende:

  • Daglig ledelse af sundhedspersonalet på klinikkerne
  • Ansvarlig for klinikkernes daglige drift og opgaveløsning
  • Ansvarlig for den medicinske modtagelse af asylansøgere på Modtagercenter Sandholm – med opmærksomhed på landet som helhed
  • Ansvarlig for en hensigtsmæssig bemanding og vagtplanlægning med udgangspunkt i afdelingens økonomiske ressourcer og beboernes aktuelle behov og i overensstemmelse med Røde Kors asylafdelings personalepolitiske retningslinjer
  • Ansætte, udvikle og afvikle medarbejdere i samarbejde med regionslederen
  • Forebygge ulykker, nødsituationer og konflikter og sikre, at de bliver håndteret i overensstemmelse med asylafdelingens gældende retningslinjer og politikker
  • Bidrage til tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne og med de lokale ledere
  • Indgå i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, regionslederen og asylafdelingens øvrige funktionsledere
  • Ansvarlig for overholdelse af budgetter i samarbejde med og under supervision af regionslederen
  • Bidrage til opfyldelse af sundhedsområdets strategiske målsætninger/målaftaler og efterlevelse af vedtagne politikker
  • Sikre, at medarbejderne har kendskab til og overholder operatørkontrakten mellem Røde Kors asylafdeling og Udlændingestyrelsen
  • Opretholdelse af gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • Bidrage med input til kontinuerlig udvikling af gældende standarder
  • Ansvarlig for forankringen af alle relevante faglige standarder og instrukser i enhedernes drift og opgaveløsning
  • Ledelsesansvar for Udviklingssygeplejerske, som er en landsdækkende funktion
  • Ansvarlig for indkøring af nye medarbejdere, deres faglige udvikling og opretholdelse af motivationen
  • Sikre medarbejderne opkvalificeres i forhold til asylafdelingens interne obligatoriske kurser som f.eks. førstehjælp, konflikthåndtering, brandsikkerhed
  • Indgå i samarbejde med regionens frivillige.


Kompetencer og kvalifikationer:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske eller tilsvarende fagligt relevant uddannelse
  • Dokumenteret ledelseserfaring, gerne understøttet af lederuddannelse
  • Kompetencer inden for personaleledelse, samarbejde, organisation, budgetforvaltning
  • Tydelig og præcis i kommunikationen, både i skrift og tale
  • Gode engelske sprogkundskaber
  • Gennemslagskraft og handlekraftig
  • Gode relationelle kompetencer på alle niveauer
  • Evner at skabe et godt samarbejde på tværs af fagområder og niveauer
  • Gode digitale færdigheder, som minimum kendskab til Office-pakken.


Vi tilbyder:

  • En spændende og anderledes arbejdsplads med et humanitært grundlag
  • En afvekslende og ofte travl hverdag i en politisk styret organisation
  • Et udfordrende og selvstændigt arbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Kompetente, motiverede og engagerede kolleger
  • Et stærkt og uformelt kollegialt sammenhold med plads til faglige diskussioner.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, dog uden højeste arbejdstid
Kørekort: Nødvendigt, da der må forventes kørsel mellem asylafdelingens adresser/klinikker
Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest
Tiltrædelse: 1. september 2022
Tjenestested: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Regionsleder Carsten Isaksen på E: [email protected] eller Funktionsleder i Sundhed Michelle Wittchen på E: [email protected] og T: 4020 0571.
Ansøgningsfrist: 6. juli 2022
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 13.-14. juli

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Birkerød
  • Onsdag den 06. juli 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3