Studieadministrativ leder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Vil du være med til at give vores studerende den bedst mulige uddannelse ved at sætte retning, effektivisere samt strukturere processer og procedurer i samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, så mangler vi dig som vores ny studieadministrativ leder på vores campus i Esbjerg. Der er tale om en midlertidig stilling til udgangen af 2026, hvor du som leder kan sætte dine lederkompetencer i spil i en ny kontekst. Den tidsbegrænsede ansættelse skyldes, at en af vores dygtige ledere i en projektperiode skal lede UC SYDs nye trivselsenhed.

Du bliver en del af afdelingen Studieservice samt et stærkt og udviklingsorienteret lederteam, som arbejder med udgangspunkt i vores vision:

Om jobbet
Som studieadministrativ leder får du ledelsesansvar for to teams: Team sund/samf., der varetager praktik- og eksamensplanlægning samt studentersager på vores sundheds- og samfundsfaglige uddannelser, og Team Skema, der skemalægger for alle vores uddannelser. Herudover bidrager begge teams løbende til tværfaglige samarbejder, projekter og lignende. Det bliver din opgave at videreudvikle det studieadministrative område, så studerende og medarbejdere fortsat oplever en Studieservice med høj service, stærk faglighed og god trivsel og arbejdsglæde. Med reference til studiechefen og i et tæt samarbejde med lederteamet, får du en vigtig og central rolle i Studieservice.

Dine primære fokusområder vil være:

  • Varetagelse af den daglige personalemæssige og faglige ledelse af ca. 15 studieadministrative medarbejdere
  • Fastholdelse af en stabil og sikker drift sideløbende med udvikling af de administrative opgaver i Studieservice
  • Fastholdelse og udbygning af gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen, herunder særligt forståelsen for uddannelserne og samarbejdet med studielederne
  • Bidrage med ledelsesmæssige kompetencer til implementering af nye IT-systemer på det studieadministrative område
  • Iværksættelse af initiativer til at optimere og effektivisere arbejdsprocesser
  • Implementering af ny lovgivning i de studieadministrative opgaver
  • Koordinering af tværgående opgaver i den samlede Studieservice

Din arbejdsdag vil være en blanding af dialog og sparring med nøglepersoner i organisationen, deltagelse i projektarbejde bredt i organisationen, ledelsen af medarbejderne i Studieservice samt særlige opgaver og projekter af varierende omfang. Herudover vil du være en vigtig medspiller og sparringspartner i Studieservices lederteam, hvor en stor beslutningskraft er forankret.

Din profil og baggrund:
Vi stiller ikke krav om en bestemt faglig baggrund, men vi forventer, at du evner at kommunikere og samarbejde ubesværet på alle niveauer af organisationen.

Du kan vurdere, hvornår du skal inddrage andre i processer og beslutninger, og hvornår du selv skal træde i karakter og sikre opnåelse af resultaterne.

Du er stærk rent skriftligt og forstår værdien af god og klar kommunikation på alle niveauer. Vi forventer ligeledes, at du praktiserer en åben, lyttende og tillidsfuld ledelsesstil, der giver plads til medarbejdernes selvledelse og skaber rum for dem til at bruge deres kompetencer bedst muligt. Du motiveres af at se medarbejderne lykkes og forstår at bringe Studieservices unikke kompetencer i spil til gavn for vores studerende og samarbejdspartnere.

Du har erfaring med ledelse og måske en relevant ledelsesfaglig uddannelse, f.eks. en diplomuddannelse i ledelse.

Som menneske er du empatisk, ambitiøs, målrettet og tydelig med en stort fokus på medarbejderinddragelse. Da vi i Studieservice løbende udvikler vores arbejdsgange, tager nye IT-systemer i brug og generelt arbejder målrettet på at optimere vores opgaver, er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor dagen i dag ikke nødvendigvis er identisk med dagen i morgen. Du ser det herudover som en fordel, at Studieservice er under udvikling, så du kan være med til at sætte dit aftryk på arbejdsopgaver og målsætninger.

Om afdelingen:
Du bliver en del af afdelingen Studieservice. Den samlede afdeling består af ca. 75 medarbejdere fordelt på campusser i Aabenraa, Haderslev, Kolding og Esbjerg.

Studieservice er organiseret i teams, der varetager specifikke administrative opgaver i forhold til de studerende, f.eks. optagelse, SU og læsevejledning.

Som vores nye kollega, vil du blive en del af en velfungerende og uhøjtidelig administration, som sætter godt kollegialt samvær i højsædet.

Vi har et højt selvstændighedsniveau, hvor den enkelte medarbejder har ansvar for egne opgaver, og medansvar for den samlede Studieservices opgaver. Strategisk selvledelse er en forudsætning for os alle.

Vi er en afdeling med en uformel tone, hvor der skal være plads til både faglige diskussioner og et godt grin.

Studieservice er særligt kendetegnet ved et stærkt fokus på de studerende og understøttelse af optimale studieforløb samt en yderst kompetent medarbejderstab.

I lederteamet i Studieservice har vi imellem os et stort fokus på en åben og ærlig dialog og samarbejdsform samt en høj grad af sparring og hjælpsomhed indbyrdes.

Som leder i Studieservice kan du derfor forvente

  • En høj grad af selvstændighed og autonomi i din opgaveløsning kombineret med støtte, opbakning og sparringsmuligheder fra dine ledelseskolleger
  • En uformel omgangstone med plads til humor og grin
  • Et højt tempo og et stort engagement kombineret med fokus på og plads til en god work/life-balance og fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for f.eks. hjemmearbejdsdage
  • Et fortrolighedsrum, hvor alle spørgsmål og udfordringer er velkomne og ses som udviklingsmuligheder for hele ledelsesteamet.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte studiechef, Tine Jessing Hvass, tlf. 72 66 22 59 for at høre mere om stillingen.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Ansøgning:
Søg stillingen via linket senest den 2. oktober 2023 klokken 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Esbjerg Ø
  • Mandag den 02. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
20. september 2024 1
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 1
27. august 2024 1