Ungeområdet søger en Centerleder til ”Center for UU Vejledning og Talentudvikling”

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Vi søger en autentisk, troværdig og relationel centerleder, som vil stå i spidsen for vores ambition om, at flere unge kommer i uddannelse eller job.

Vi søger en centerleder, som kan sætte en strategisk retning for vores center og som vil være med til at sikre sammenhængen mellem vores indsatser til de unge, der kæmper med forskellige udfordringer.

Varierende, udfordrende og fleksibel hverdag Vi kan tilbyde dig en stilling med spændende muligheder for at sætte dit eget præg på et center i udvikling, som pr. 1.12.2023 også vil rumme talentudviklerne. Du bliver samtidig en del af en organisation, som står på et solidt fagligt grundlag med plads til faglig sparring og metodefrihed. Vi har dygtige og dedikerede medarbejdere, som ser styrken i hinandens forskelligheder og som søger dialog og udvikling. Medarbejdere som ser og lytter til den enkelte og tror på, at der findes en ungdomsuddannelse til alle, og at vi sammen med de unge kan finde en uddannelse, der giver mening for både den enkelte og for fællesskabet.

Du vil få en stilling, der rummer stor variation, udfordringer og frihed til at udfylde din lederrolle. Det hele sker i et tæt samarbejde med centerlederkolleger og ungechef. Du bliver desuden en del af en stærk og ambitiøs områdeledelse på strategisk niveau. På forvaltningsniveau bliver du en del af Strategisk Lederforum sammen med ledelseskollegaer på centerlederniveau.

Center for UU Vejledning og Talentudvikling Centeret for UU Vejledning og Talentudvikling skal løfte opgaverne omkring uddannelsesvejledning, fritidsjob, erhvervspraktikker og talentudvikling. Centret skal ligeledes arbejde med ambitionerne om mere oplyste uddannelsesvalg, søgningen til erhvervsuddannelser og har en særlig opgave i at få kontakt til gruppen af NEET-unge, som også har brug for undersøttelse.

Centret skal have bedre rammer for at lykkes med arbejdet. Derfor styrkes ledelsen af centeret, og centret samler flere af de medarbejdere, der støtter unge i og efter grundskolen.

Centret løser opgaver på to vigtige områder:

  • Grundskolen: der i dag giver uddannelsesvejledning til elever i grundskolerne på almenområdet. Afdelingen skal ledes af Centerlederen. Afdelingen skal fortsat understøttes af en faglig koordinator på grundskoleområdet.
  • Yderligere i centeret vil der være en gruppe medarbejdere, som består af følgende: Ungevejledere (efter grundskole og op til 25 år), fritidsjobkoordinator, erhvervspraktikkoordinator, KUI-Kontaktpersonen, talentudviklerne og uddannelsesvejlederne på specialskolerne. Disse ledes af en afdelingsleder.

Som Centerleder får du en særlig opgave i forhold til den strategiske udvikling af samspillet mellem uddannelsesområdet i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Du skal dermed sikre den politiske dagsorden om, at flere unge i en tidlig alder skal præsenteres for de forskellige uddannelsesmuligheder.

Dine faglige og personlige kvalifikationer som centerleder Du kommer med en solid ledererfaring fra en politisk styret organisation, gerne suppleret med en lederuddannelse, men vigtigst har du ledererfaring fra vejledningsområdet og/eller skole- og uddannelsesområdet.

Idet vores center er nyoprettet, søger vi en centerleder, som har kendskab til og erfaring med organisationsændringer og som samtidig har evnen og lysten til at tænke strategisk, innovativt og visionært.

Vi søger en leder med høj grad af struktur og økonomiforståelse og som samtidig formår at sætte sig ind i komplekse opgaver. Du kommer naturligvis med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring.

Din ledelsesstil er tillidsbasseret, anerkendende, lyttende og empatisk. Du er inkluderende og sætter pris på fagligt dygtige og selvstændige medarbejdere og tør sætte dem fri i opgaveløsningen. Vi forventer, at du ser dine medarbejdere og støtter dem, når de har brug for dig. Du kan se nuancerne og holde fokus på opgaven, så medarbejdernes kompetencer bringes bedst muligt i spil.

Du har et skarpt fokus på at udvikle kerneopgaven, og du kan kommunikere vigtigheden af vores indsatser og føre strategiske tiltag, indsatser og initiativer ud i praksis.

Du kommer til at indgå i diverse arbejds- og styregrupper internt med bl.a. Job & Uddannelse, CSV og Socialfagligt Center. Du har stærke relationelle færdigheder og er bevidst om, at en vigtig del af jobbet er at danne netværk både i egen organisation, i Kolding Kommune og med eksterne samarbejdspartnere.

Vigtigst af alt ønsker medarbejderne en centerleder, som formår at få det bedste frem i dem. En leder som er tilstede og tager sig tid til at lytte og være nysgerrig.

Borgerens Centrum Et fælles udgangspunkt på tværs af forvaltninger

I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra Borgerens Centrum og 1-2-3-modellen. Det er vores fælles tilgang til opgaveløsning, og det giver os et fælles udgangspunkt, når vi skal skabe sammenhæng og løsninger på tværs. Et udgangspunkt hvor vi er nysgerrige og stiller spørgsmål til borgeren, før vi begynder at tænke i faglige løsninger. Vi tager altså udgangspunkt i borgernes virkelighed og lader systemet komme til borgerne – ikke omvendt.

På den måde sikrer vi os både, at borgerne får et tilfredsstillende forløb med kommunen, og at vi får brugt vores faglighed på den rigtige måde. Vi tjener borgernes bedste – og det fælles bedste.

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi konkretiseret Borgerens Centrum ved at tilføje 5 leveregler, som skaber tydelighed omkring hvilke handlinger, der skal til i vores hverdagspraksis. Vi kalder vores konkretisering for Selvværd og Sammenhæng, og den kan du læse mere om på www.SelvværdogSammenhæng.dk.

Flere oplysninger Du kan læse mere om jobbet, organisationen, opgaverne og de forventninger vi har til dine erfaringer og kompetencer i den vedhæftede job- og personprofil.

Du er også meget velkommen til at kontakte Ungechef Ole Christian Graversen, på tlf. 2388 6069, hvis du har spørgsmål til stillingen.

De praktiske detaljer Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest d. 2. oktober 2023.

Vi afholder 1. samtale d. 5. oktober og 2. samtale d. 11. oktober 2023.

Til 2. samtale vil der indgå en case.

Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofilanalyse, som du får en personlig tilbagemelding på. Vi trækker referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Vi forventer, at du kan tiltræde som vores nye centerleder d. 1. december 2023.

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b5814fe1)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kolding
  • Mandag den 02. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kolding over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 5
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 7
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 7
25. november 2024 7