Faglig stærk funktionsleder til medarbejderkontrol

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Vi søger en fagligt kompetent funktionsleder til enheden for kontrol og tilsyn af medarbejdernes regelefterlevelse (Medarbejderkontrol). En leder der kan motivere medarbejderne til at yde deres bedste og samtidig navigere i en hverdag hvor svarene ikke altid er givet på forhånd, og dialog er et vigtigt nøgleord.

Enheden for kontrol og tilsyn af medarbejdernes regelefterlevelse har til formål at føre kontrol af medarbejderne regelefterlevelse på tværs af hele Skatteministeriet. Kontrol- og tilsynsområdet for Skatteministeriet er, såvel internt i forhold til medarbejdere, som eksternt i forhold til borgere og virksomheder, under hastig forandring og effektivisering, og der pågår derfor et løbende arbejde med processerne for medarbejdernes regelefterlevelse både internt og på tværs af hele Skatteministeriet samt med forskellige interessenter.

Ansvarsområder
Dit primære ansvar som funktionsleder er ledelse af ni medarbejdere, understøtte den daglige drift og bidrage til udvikling af kontrolopgaven på tværs af Styrelserne i Skatteministeriet.

Din enhed vil bestå af både erfarne medarbejdere og nyansatte. Da du bliver medlem af ledergruppen i Personprocesser, får du naturligvis også tværgående ledelsesopgaver, som du skal løfte i samarbejde med områdets i alt syv ledere og underdirektøren for Personprocesser. Herudover får du et tæt samspil med andre kollegaer inden for fagområdet Person og på tværs af Skattestyrelsen.

Enheden har bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Årlig stikprøvekontrol af medarbejderes regelefterlevelseunder Skatteministeriet.
  • Anmeldelser vedrørende medarbejderes skatteforhold modtaget fra borgere/virksomheder.
  • Samarbejde på tværs af Skatteministeriet omkring processer for kontrol af medarbejdernes regelefterlevelse, samt afrapportering til Fællesmyndighedsforum.

Der forventes øget fokus på opgaven, og det er din opgave at kunne være med til at sætte retningen herfor i dialog med medarbejderne, underdirektøren samt eksterne samarbejdspartnere, samtidig med at du har medarbejdernes retssikkerhed for øje.

Det er din opgave at understøtte en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet, og samtidig skal du være i stand til at have det store overblik på dit eget område, og dermed skabe sammenhæng mellem overordnede strategier og daglig drift. Du har endvidere en vigtig rolle i at agere sparringspartner for dine specialiserede medarbejdere og samarbejdspartnere i faglige såvel som processuelle spørgsmål.

Stærk faglig profil med stort fokus på ledelse
Vi forestiller os, at du fx kan være uddannet i Skatteforvaltningen, eller har en relevant videregående uddannelse gerne på kandidatniveau som fx cand.jur., cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende.

Det er vigtigt at du har evner til at sætte dig hurtigt ind i nye metoder samt de forskellige faglige aspekter af en sag, og derfra kan være en god og kompetent leder og sparringspartner for medarbejderne. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af specialiserede medarbejdere.

Det er ligeledes en klar fordel, hvis du har kendskab til skatteområdet og har et solidt kendskab til forvaltningsloven og sagsbehandlingsreglerne generelt.

Du finder motivation i at diskutere og træffe principielle beslutninger der kan være med til at forme arbejdsopgaven for kontrol og tilsyn af medarbejdernes regelefterlevelse, og har øje både for helheden samt detaljerne.

Vi forventer, at du er engageret i ledelsesopgaven og formår at lede en gruppe specialiserede medarbejdere i en omskiftelig hverdag. Vi lægger vægt på, at din ledelsesstil afspejler vores værdier; udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde.

Du har evnen til at kommunikere klart og tydeligt samtidig med, at du motiverer medarbejderne, så de hele tiden har forudsætningerne for at leve op til deres potentiale. Du understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling, og følger op på effekten af den.   

Du skal sikre fokus på og bidrage til stadig effektivisering af opgaver og processer, herunder også optimal brug af dine ressourcer i enheden. Du er god til at tilrettelægge og implementere arbejdsprocesser og til at holde fokus på dem. Du er helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs, så interne og eksterne interessenter inddrages rettidigt.   

Medarbejderkontrol i Skattestyrelsen - din nye arbejdsplads
Enheden Medarbejderkontrol er en del af afdelingen Personprocesser i fagdirektørområdet Person, som har hovedsæde i Ribe. Vi tilbyder en rigtig god kultur, hvor vi prioriterer det gode samarbejde mellem kolleger og tilbyder gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi lægger vægt på, at det skal være meningsfuldt, udviklende og sjovt at gå på arbejde. Du kommer til at have en travl hverdag i en stor og kompleks organisation, med mange kolleger og samarbejdspartnere på tværs af Skatteministeriets koncern.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 20. januar 2022 kl. 12.00 via linket ’Søg stillingen’. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Jan Møller Mikkelsen på telefon 7237 5760.

Første runde samtaler afholdes mandag 24. januar 2022 via Teams. Hvis du går videre, skal du evt. afsætte tid til udfyldelse af en personlighedsanalyse og en logisk test inden en evt. anden samtalerunde som afholdes onsdag 26. januar 2022.

Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du via PET kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Skattecenter Frederikssund, Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederikssund
  • Torsdag den 20. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederikssund over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3