Visionær og fagligt dygtig viceskoleleder til Tallerupskolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Tallerupskolen søger vi en samarbejds- og udviklingsorienteret viceskoleleder, der har lyst til at bygge videre på skolens værdigrundlag og kultur. Vores kultur er præget af faglige ambitioner, en lyst til at gå nye veje – hos os er der højt til loftet. Vi har fokus på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, fagligt, socialt og personligt.

Hvem er vi


Tallerupskolen er en folkeskole beliggende i Tommerup Stationsby tæt ved motorvejen og med tog til døren. Skolen danner rammen for pt. 454 elever fra 0.-9. klasse samt en SFO for 0.-3. klasse. Vi er overbygningsskole for elever fra Brylle Skole, så vi tager hvert år imod nye elever i 7. klasse. Vores personalegruppe består af ca. 45 medarbejdere med forskellige fagligheder, som hver dag står på tæer for, at vores børn og unge får de bedste betingelser for at lykkes.

Vores grundlæggende værdier er:

  • Udvikling
  • Trivsel for elever og ansatte
  • Højt fagligt niveau
  • Stor rummelighed
  • Samarbejde på alle planer.

Det betyder, at vi i samarbejde med elever, forældre og medarbejdere, hver dag arbejder med at skabe størst mulig trivsel og læring for alle elever. Vi har fx ugentlige læringssamtaler med eleverne, vi har et stærkt ressourceteam med mange forskellige kompetencer i spil, vi arbejder med at videreudvikle PLF på forskellige niveauer i huset – og vi er ikke bange for at prøve nyt til gavn for løsningen af kerneopgaven.

Skolen har rigtig gode fysiske rammer både inde og ude. I udskolingen er centralrummet omdrejningspunkt for et godt socialt ungeliv med plads til både fysisk aktivitet og hyggesnak i de mange hyggelige kroge. Udenfor har vi en parkourbane, multibane og sportsplads.

Vi har en velfungerende og engageret skolebestyrelse, som sammen med skolens ledelse er med til at sætte retning for skolens virke.

Vi har et rigtig godt samarbejde med diverse eksterne aktører – både de mere formelle som PPR, dagtilbud, UU-vejleder og SPP, men også med lokalsamfundet. Vi har for eksempel netop afviklet fagdage i idræt for udskoling og indskoling i samarbejde med den lokale fodboldklub. Hvert år har udskolingen en job- og uddannelsesdag, hvor vi i samarbejde med de lokale virksomheder præsenterer eleverne for forskellige uddannelser og jobmuligheder. Derudover er vi ved at implementere MOT, og vi deltager i First Lego League og Science Talenter.

Om jobbet


Skolens ledelse består af dig som viceskoleleder, en pædagogisk afdelingsleder og en skoleleder. I fællesskab skal vi arbejde tæt sammen om at løse opgaverne – både de opgaver, der opstår i dagligdagen og de mere langsigtede. Vi er optaget af at implementere professionelle læringsfællesskaber i vores pædagogiske praksis, så vi derigennem sammen kan finde de gode løsninger til gavn for alle elever.

Et særligt indsatsområde i dette skoleår er Tallerupskolens DNA; vi ønsker at levendegøre vores værdigrundlag ved at sætte spot på, hvad der fungerer godt, og hvad vi kan blive dygtigere til.

I jobbet som som viceskoleleder vil der være en del opgaver af administrativ karakter, fx vikardækning, skemalægning og opgaveoversigter. Derudover vil du også skulle lede udskolingen i forhold til den pædagogiske og faglige ledelse.

Du vil få et stærkt netværk af kolleger på de øvrige skoler i kommunen, som er guld værd til sparring om stort og småt.

Hvem er du


Vi forestiller os, at du er læreruddannet og fagligt velfunderet – gerne med undervisningserfaring fra udskolingen. Du har meget gerne en lederuddannelse eller er godt i gang med en. Desuden vil det være en fordel, hvis du har ledelseserfaring, fx som afdelingsleder, afdelingskoordinator eller lignende.

Du formår at være synlig for både elever, forældre og medarbejdere, og du har mod på at omsætte skolens strategi til praksis via din faglige og pædagogiske ledelse.

Derudover forventer vi, at du:

  • Vil bidrage positivt til at videreudvikle Tallerupskolen, så den bliver ved med at være attraktiv for elever, forældre og medarbejdere
  • Er administrativt stærk og indstillet på at stå for vikardækning, skemalægning, fagfordeling og opgaveoversigter
  • Er en stærk sparringspartner for både skoleleder og pædagogisk afdelingsleder, som er åben, ærlig og siger sin mening
  • Vil udøve tydelig og vedholdende pædagogisk og faglig ledelse
  • Er god til at skabe relationer
  • Er innovativ og udviklingsorienteret
  • Er vedholdende i at følge en opgave helt til dørs
  • Har stærke kommunikative evner i både tale og skrift.

Vi tilbyder


Tilgengæld tilbyder vi dig:

  • En spændende stilling på en rigtig velfungerende skole med god mulighed for, at du kan udvikle dig som leder
  • En hverdag med interessante og varierede arbejdsopgaver
  • God sparring med skoleleder og med ledelsesteamet
  • En dygtig administration bestående af to sekretærer
  • En flok glade og dygtige børn samt et dedikeret personale, der har fokus på at lykkes bedst muligt med kerneopgaven: elevernes læring og dannelse
  • Et godt og ligeværdigt samarbejde med forældrene og god opbakning fra lokalsamfundet – vi er den lokale skole for områdets børn og unge.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2022. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Er du blevet nysgerrig og vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Lone Wrøbell på telefon 40 24 38 98. Vi opfordrer meget til, at du også aflægger skolen besøg, inden du sender din ansøgning. Besøg aftales med skoleleder Lone Wrøbell.

Ansættelsesproces


Ansøgningsfrist: den 31. oktober 2021.

Første samtale: den 10. november sidst på eftermiddagen.

Anden samtale: den 22. november sidst på eftermiddagen.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtalerunde en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding af vores HR-afdeling. Tilbagemeldingen gives den 17. november 2021 på Assens Rådhus.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

  • Site Director

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i Odense
    • Afdelingsleder
    • Odense
    Få mere info
  • Head of Strategy, SP Group A/S

    [xxxxx] søger på vegne af SP Group A/S en Head of Strategy.KoncernenSP Group A/S er en moderne industrikoncern, der producerer formstøbte emner i plast og komposit samt udfører o..
    • Afdelingsleder
    • Søndersø
    Få mere info
  • Head of ESG

    Brænder du for ESG, og ønsker du at være drivkraften på bæredygtighedsagendaen i en global virksomhed, der allerede har en stærk position inden for ansvarligt design og produktion?Carl Hansen & Søn..
    • Afdelingsleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Partner, Sydjylland eller Fyn

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed på Fyn
    • Afdelingsleder
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fyn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 53
25. november 2024 48
24. november 2024 50
23. november 2024 51
22. november 2024 50
21. november 2024 53
20. november 2024 51
19. november 2024 53
18. november 2024 52
17. november 2024 53
16. november 2024 54
15. november 2024 56
14. november 2024 55
13. november 2024 58
12. november 2024 58
11. november 2024 56
10. november 2024 58
9. november 2024 57
8. november 2024 62
7. november 2024 63
6. november 2024 67
5. november 2024 64
4. november 2024 59
3. november 2024 62
2. november 2024 62
1. november 2024 62
31. oktober 2024 56
30. oktober 2024 56
29. oktober 2024 60
28. oktober 2024 61
27. oktober 2024 64