Altiden Bakkebo søger afdelingsledere til vores dagvagtteams

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gilleleje

Vil du være med på rejsen til at udvikle, sikre en høj faglighed og trivsel på Bakkebo ved Gilleleje? Så er du måske Altiden nye afdelingsleder for dagvagterne?

På Bakkebo Omsorgscenter har vi en vision om at højne fagligheden og skabe de bedst mulige rammer for vores 69 beboere og deres pårørende. Derfor leder vi nu efter to faglige stærke afdelingsledere til vores dagvagtteams.

Som afdelingsleder bliver du leder for et team, hvor der er mellem 20-30 beboere. Du får ansvaret for personaleledelsen, hvor du både skal understøtte det faglige og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

På Bakkebo tager vi udgangspunkt i den personcentrerede omsorg, og det er derfor vigtigt for os, at du har blik for beboernes individuelle ønsker og behov, og kan understøtte medarbejderne i dit team i arbejdet med disse.

Vi ønsker desuden, at du som leder kan gå forrest og være rollemodel for at sikre fagligheden, kvalitetsniveaut og være med til at skabe en høj trivsel for både beboerne og personalet. Det betyder, at vi leder efter en afdelingsleder, der også vil tage del i plejen, så du har fingeren på pulsen ift. beboerne og kan give medarbejderne relevant faglig sparring.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Er fagligt ambitiøs og har erfaring fra ældreområdet
  • Har ledererfaring eller stærke ledelsesmæssige kompetencer
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner både i skrift og tale
  • Har erfaring med borgerrettet dokumentation – gerne med kendskab til Nexus

  • Kan arbejde struktureret og kan skabe samme struktur for dit team, samt bevare overblikket

Som afdelingsleder kommer du til at:

  • Være ansvarlig for et team på 10-15 medarbejdere
  • Udøve tæt og anerkendende personaleledelse
  • Have ansvar for den daglige koordinering og tilrettelæggelse af arbejdet.
  • Være medansvarlig for vagtplaner, bemanding og planlægning af ferie m.v.
  • Formidle sygeplejefaglig viden til dine kollegaer og sikre fagligheden i teamet
  • Videreudvikle Bakkebos arbejde med triage og patientsikkerhed, samt sikre, at vores beboere modtager pleje, omsorg og behandling af høj faglig kvalitet
  • Sikre en god og tryghedsskabende kommunikation med beboere og pårørende
  • Bidrage til at skabe et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor der er plads til faglig sparring og refleksion.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer, hvor du arbejder i dagtimerne
  • Muligheden for at præge Bakkebos faglige retning og gøre en forskel for vores beboere og deres pårørende
  • En arbejdsplads, der arbejder aktivt med medarbejdertrivsel – og hvor medarbejderes inddragelse og medbestemmelse vægtes højt.
  • En nærværende ledelse, der har fokus på, at Bakkebo skal være en arbejdsplads præget af faglig stolthed og høj trivsel.
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling

  • Engagerede, erfarne og humørfyldte kollegaer - du bliver en del af noget større

Bakkebo Omsorgscenter drives af Altiden, som er en del af den svenske Ambea koncern. Vi står dermed på et solidt kvalitativt og økonomisk fundament, som en af Nordens største velfærdsaktører indenfor drift af plejecentre på ældreområdet og botilbud på socialområdet. Vores opgave er klart defineret: Sammen skaber vi en nærværende og holdbar omsorg, som rækker til alle.

Oplev Bakkebo:

Få mere information om Bakkebo Omsorgscenter her og læs mere om Altiden på Altiden.dk

Er du vores nye afdelingsleder?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal med på denne spændende rejse? Så kan du kontakte Centerleder, Camilla Witt på tlf. 31230358

Vi holder løbende samtaler, så send endelig din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist d. 15. maj 2024

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b2fb1b46)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Gilleleje.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Gilleleje
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Gilleleje

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Gilleleje over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Gilleleje over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. november 2024 2