Afdelingsleder Drift & Vedligehold Øst
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Hele Danmark
Afdelingsleder Drift & Vedligehold Øst
Energinet
Leder til drift & Vedligehold Øst – Gas i den grønne omstilling.
Vil du have en central rolle i forhold til at sikre en effektiv og sikker gasforsyning, og ser du dig selv og dit team som en del af den løsning, der skal medvirke til at sikre en mere grøn og bæredygtig omstilling af landets energisystemer, så kunne udfordringen være i Energinets forretningsenhed Gastransmission, hvor du med dit team og kolleger er med til at drive, optimere og udvikle transmissionsnettet, så det understøtter den grønne dagsorden på en omkostningseffektiv måde?
Prioriterer du sikkerhed i din tilgang til opgaveløsninger, og har du fokus på godt arbejdsmiljø? Er du som leder optaget af at motivere, inspirere og skabe resultater? Så er du måske vores nye afdelingsleder for afdelingen Drift og Vedligehold Øst i Gastransmission. Din arbejdsplads bliver på Energinets nye kompressorstation i Everdrup, som med sin betydelige kapacitet, er en vigtig brik i Polens grønne omstilling.
Drift og vedligehold af transmissionsnettet
Dit primære ansvar er at bidrage til Energinets strategiske retning, lede og udvikle afdelingen, der driver og vedligeholder transmissionsnettet og de tilhørende tekniske anlæg på Sjælland. Energinet skal sikre forsyningen til distributionsnettet, større kunder og transit til vores nabolande. Din afdeling har ansvaret for at sikre en sikker og effektiv drift af Energinets gassystemer samt gennemføre det nødvendige vedligehold ud fra en tilstandsbaseret tilgang. Drift og Vedligehold er en central spiller i forhold til gennemførelse af reinvesteringer i det eksisterende anlæg, men også i forhold til etablering af anlægsprojekter f.eks. tilslutning af grøn Biogas til vores infrastruktur.
Du løser dine opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer på tværs af afdelinger og forretningsenheder, og udarbejder nødvendigt styrings- og præsentationsmateriale for at sikre en effektiv og professionel koordinering af det planlagte arbejde. Du får ansvaret for at lede en faglig og kompetent teknisk stab bestående af 2 Technical Managers/gruppeledere, 12 engagerede teknikere, en driftsassistent samt 4 målespecialister.
Din ledelsesmæssige opgave indebærer, at du sikrer kompetenceudvikling, performance management samt mål- og resultatstyring for din afdeling. Energinets ledelsesgrundlag har fokus på at uddelegere ansvaret og mandatet ud i organisationen, og vi understøtter en team- og netværksbaseret tilgang til opgaveløsning. Du refererer til Områdelederen for Asset Gas (driften) og indgår i områdets ledelsesteam, som udover områdelederen består af i alt 4 afdelingsledere, hvoraf du bliver den ene.
Glæd dig til at blive en ledende del af et stærkt fagligt team i en selvstændig afdeling, hvor du har stor indflydelse på, hvordan afdelingens opgaver løses og hvor du – i tæt samarbejde med selskabets ledergruppe, andre forretningsenheder, kollegaer og medarbejdere – er med til at opretholde og udvikle fundamentet for fremtidens gasenergisystem.
Som leder i Energinet vil du opleve en høj grad af frihed og råderum, gode udviklingsmuligheder og et stort ansvar. Der må i forbindelse med jobbet forventes nogen rejseaktivitet fortrinsvis i Danmark.
Stærk lederprofil med solid teknisk indsigt og gode samarbejdsevner
Du har en teknisk videregående uddannelse suppleret med min. 5 års erfaring med ledelse inden for drift af tekniske systemer. Du har i dine tidligere ansættelser haft en bred kontaktflade med leverandører og rådgivere og har erfaring med deltagelse i anlægsprojekter.
Som leder er du afbalanceret og formår både at arbejde med specialister og generalister på flere niveauer. Du har fokus på kommunikation og feedback – og har en naturlig og inddragende ledelsesstil. Du formår at arbejde strategisk og med mange bolde i luften uden at miste overblikket, og du kan samtidig eksekvere og komme i mål med dine opgaver inden for deadline. Derudover har du en nyskabende og entusiastisk tilgang til dine medarbejdere og ser en værdi i at udfordre og udvikle afdelingen, så I er klar til fremtidige opgaver.
Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET’s hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Jobbet kræver at du har kørekort til personbil og at du kan opretholde dette under hele din ansættelse.
Energinet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Energinet arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om deres mangfoldighedspolitik her.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann, Compass på telefon +45 22633377. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Om Energinet
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 2.000 ansatte. Hovedsædet er i Fredericia og man har yderligere lokationer i Ballerup, Egtved, Everdrup, Tjele, Vester Hassing, Stenlille og Lille Torup.
Energinet arbejder med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” hver dag for at nå i mål med den grønne omstilling af energisystemet. De er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt. Samtidig er der stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Specifikt om Gastransmission
Energinets Gastransmission arbejder med drift, vedligeholdelse og opbygning af gasnetværket. Det er et datterselskab i Energinet, som varetager samfundsinteressen, når Danmark skal forsynes med gas, og energisystemet konverteres til grøn energi, herunder nye projekter omkring biogas og brint. Energinets kultur er tæt knyttet til deres samfundsansvar, og de arbejder aktivt mod FN’s mål for bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for den grønne omstilling kan Gastransmission hjælpe med at løse den globale klimaudfordring.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Everdrup; Næstved
Reference: 2312.308
Virksomhed: Energinet
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark
Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Afdelingsleder
Lignende jobs
-
Dagtilbudsleder til den idrætscertificerede integr...
Fri kontaktDu vil få: Mulighed for faglig og personlig udvikling: Du bliver en del af en ledelsesgruppe med i alt 18 kommunale dagtilbudsledere. Du får 1:1 med enhedschefen og indgår i en sparringsgruppe med ca. 5 andre dagtilbudsledere.- Afdelingsleder
- Greve
-
Erfaren viceskoleleder til Arenaskolen i Greve
Fri kontaktTrivsel, faglighed, respekt, ansvar og fællesskab er nøgleordene i Arenaskolens værdigrundlag. Vores elevgruppe kan noget helt særligt, og på Arenaskolen er alle voksne vigtige voksne. Her er højt til loftet, og arbejdet med læring og dannelse er uadskilleligt.- Afdelingsleder
- Greve
-
Afdelingsleder for Støtte, Vejledning og Forebygge...
Fri kontaktVil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med udfordringer inden for det psykiatriske og sociale område? Vi søger en engageret og nærværende afdelingsleder, der kan stå i spidsen for flere tilbud til borgere i egen bolig som har brug for støtte og vejledning. Om os.- Afdelingsleder
- Greve
-
2 afdelingsledere søges til Botilbud i Pædagogisk ...
Fri kontaktVil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med autismespektrumforstyrrelser eller multihandicappede unge? Vi søger 2 engagerede og nærværende afdelingsledere, der kan stå i spidsen for både opstarten af nye tilbud og ledelse af eksisterende. Om os.- Afdelingsleder
- Greve
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hele Danmark
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Hele Danmark.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hele Danmark over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
24. december 2024 | 876 |
23. december 2024 | 871 |
22. december 2024 | 859 |
21. december 2024 | 862 |
20. december 2024 | 840 |
19. december 2024 | 787 |
18. december 2024 | 754 |
17. december 2024 | 731 |
16. december 2024 | 722 |
15. december 2024 | 735 |
14. december 2024 | 734 |
13. december 2024 | 736 |
12. december 2024 | 702 |
11. december 2024 | 696 |
10. december 2024 | 700 |
9. december 2024 | 674 |
8. december 2024 | 694 |
7. december 2024 | 701 |
6. december 2024 | 713 |
5. december 2024 | 701 |
4. december 2024 | 702 |
3. december 2024 | 702 |
2. december 2024 | 695 |
1. december 2024 | 722 |
30. november 2024 | 733 |
29. november 2024 | 737 |
28. november 2024 | 750 |
27. november 2024 | 751 |
26. november 2024 | 756 |
25. november 2024 | 768 |
24. november 2024 | 818 |