Afdelingsleder til [xxxxx] med særligt ansvar for Kompetencecenter Grønnevang

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Grønnevang Skole varetager både almenundervisning i vores almenklasser, og specialundervisning i vores to specialklasserækker i Kompetencecenter Grønnevang (KCG). Her modtager vi elever, der er visiteret til tilbuddet, fra hele Hillerød Kommune og fra omegnskommunerne. KCG har gennem årene arbejdet med en stærk fælles pædagogisk og didaktisk udvikling, og vi har et rigtig godt tilbud.

Vi søger en afdelingsleder til vores lederteam, der består af 7 afdelingsledere, en souschef og en distriktsskoleleder.

Afdelingslederne på Grønnevang Skole har hver især særlige ansvarsområder, som vi varetager ud fra en fælles retning og fælles struktur. I denne stilling er de særlige ansvarsområder:
  • Ledelse af KCG fra 0. til 5. klasse på afdeling Jespervej.
  • Ledelse af de tværgående opgaver i KCG i samarbejde med den anden afdelingsleder i KCG udskoling.
  • Ledelse af afdeling Jespervej som en afdeling i samarbejde med afdelingslederen i almenklasserne for 0. til 5.
  • Derudover samarbejder hele ledelsesteamet om de mange forskellige ledelsesopgaver på kryds og tværs.


For at medarbejderne kan lykkes med deres vigtige arbejde med elever og samarbejdet med forældre, er vores opgave som ledere at skabe de bedst mulige rammer for medarbejderne. Som afdelingsleder skal man derfor også have lyst til at arbejde med de administrative opgaver.

Faglige kompetencer:
  • Personaleledelse, hvor man er nærmeste leder for en gruppe medarbejdere.
  • Administrativ ledelse med opgaver som f.eks. planlægning af året herunder arbejdstid og lignende.
  • Ledelse af elevsager og samarbejde med forældre, personale og samarbejdsparter.
  • Pædagogisk ledelse i afdelingen ud fra skolens og Hillerød Kommunes fælles retning.
  • Teknisk kunnen inden for administrative systemer, men ikke nødvendigvis erfaring
  • Uddannet inden for skoleverdenen, gerne med specialpædagogisk viden.
  • Som leder skal du enten have eller tage diplomuddannelse i ledelse ved siden af en travl hverdag. Det har du mulighed for at begynde på et år efter, du er tiltrådt.


Personlige egenskaber:
  • Blik for hvad der skal til for at skabe de bedste rammer for medarbejdere og elever og evne til at handle ud fra det.
  • Anerkendende tilgang til elever, forældre, medarbejdere og kolleger.
  • Systematisk og god til at skabe - og bevare overblik.
  • Kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra de rammer, værdier og beslutninger, der er truffet.
  • Ordentlig med klare værdier både i forhold til elever, personale og forældre samt i forhold til at være ansat i offentlig forvaltning.
  • Stærk og præcis i kommunikation – også skriftligt.


Er du leder på vej og uden direkte ledererfaring, er du også velkommen til at søge.

Om Grønnevang Skole og Kompetencecenter Grønnevang
Se mere om Grønnevang Skole på vores hjemmeside

I KCG har vi to specialklasserækker med godt 100 elever. C-klasserækken er for elever i tale- og læse- og sprogvanskeligheder og E-klasserækken er for elever i generelle indlæringsvanskeligheder. Vi modtager elever fra Hillerød Kommune og fra omegnskommunerne rundt. Vores konsulenter i KCG varetager vejledning af lærere og holder LST-kurser for elever med svære læsevanskeligheder fra de øvrige folkeskoler i Hillerød.

Eleverne visiteres til specialklasse på fuld tid, men vores beliggenhed på Grønnevang Skole giver os en unik mulighed for at interagere med elever, klasser og kolleger fra almenklasserne, og dermed kan vi komme tæt på almenskolen, samtidig med at vi kan tilbyde vores elever de rammer, der giver dem mulighed for at udvikle de kompetencer, der vil være gavnlige for deres skolegang og deres videre liv.

Det skal du arbejde hen mod:
I Hillerød Kommune arbejder vi ud fra, at arbejdet med børn og unge, der er på kant af fællesskabet, går på to ben. Vi skal arbejde med at danne og udvikle fællesskaber i almenklasserne og i specialklasserne, hvor vi både tilgodeser den enkeltes behov, og samtidig arbejde med, at den enkelte tilegner sig kompetencer til at bidrage til trygge, udviklende og lærerige fællesskabe. Vi har børn og unge med særlige behov, hvor vores specialklasser understøtter udvikling af specifikke kompetencer, der gør eleverne i stand til at øge deres muligheder for at indgå fællesskaber, der er tættere på det almene. Det er derfor en opgave at understøtte elevernes udvikling af kompetencer, så de får mulighed for at deltage i de almene fællesskaber også i deres grundskole og i senere ungdomsuddannelse.

Alle, der beskæftiger sig med skole, vil vide, at antallet af børn og unge, der visiteres til specialtilbud, har været stærkt stigende, samtidig med at vi ved, at det ikke nødvendigvis fører til den ønskede trivsel, udvikling og livsmuligheder på længere sigt. Vi tror på, at langt flere børn vil profitere af integration i almenfællesskaberne, og det skal vi i langt højere grad arbejde for. For KCG betyder det allerede nu, at vi skal udvikle integrationen mellem almenklasserne og KCG, og det er der mange muligheder for. Dette gælder særligt for elever i C-klasserne med tale-, læse-, sprogvanskeligheder, hvor de kompetencer, eleverne udvikler, skal gøre det muligt at indgå i almenfællesskaberne.

Skoleleder i Hillerød Kommune
Som leder i Hillerød Kommune bliver du en del af et aktivt, professionelt ledelsesfællesskab på tværs af skolerne med fokus på videndeling og sparring. I Hillerød Kommune er den fælles vision om fremtidens folkeskoler formuleret i Hillerød Kommunes skolepolitik 2021-25 med fokus på, at alle elever skal opleve sig selv som en del af et fagligt og socialt fællesskab og skabe forudsætninger for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset baggrund og forudsætninger. Som leder i Hillerød Kommune vil du desuden være med til at implementere et politisk vedtaget program med fokus på at udvikle stærkere børnefællesskaber, der skaber deltagelsesmuligheder for flere børn i almenfællesskabet. Programmet består bl.a. af praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere fx gennem udvikling af teamsamarbejdet, anvendelse af pædagogisk analyse og co-teaching. Der er samtidig et lederudviklingsforløb med fokus på den faglige ledelse af en inkluderende praksis. Kompetenceudviklingsforløbet foregår dels i det store ledelsesfællesskab på tværs af skolerne i kommunen og dels i skolens eget ledelsesteam.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. november 2024.

Afdelingsledere i Hillerød Kommune indplaceres på grundlønstrin 48, og lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer.
Interesserede ansøgere kan kontakte distriktsskoleleder Anja Athar på telefon 72 32 73 40 i ugerne 33, 34, 37 og 38 eller mail [email protected]. Hvis du er interesseret i et skolebesøg, er det bedst at tage hurtig kontakt, så vi kan aftale et tidspunkt, hvor vi kan mødes.

Ansøgning, der forholder sig til stillingsopslaget, CV, relevante eksamensbeviser samt relevante udtalelser

Frist
Ansøgningsfristen er den 16. september 2024. Vi holder første runde samtaler den 20. september og anden runde samtaler den 25. september.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hillerød
  • Mandag den 16. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 12
16. december 2024 12
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 11
9. december 2024 11
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 12
4. december 2024 11
3. december 2024 11
2. december 2024 9
1. december 2024 10
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 8
27. november 2024 9
26. november 2024 10
25. november 2024 9
24. november 2024 9
23. november 2024 8