Porteføjlekoordinator til Bygge- og anlægsafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Bygge- og anlægsafdelingen står over for, at skulle gennemføre en stor og helt unik portefølje af bygge- og anlægsprojekter, som kun findes i Forsvaret. Projekterne findes på vores mange Kaserner, Flådestationer og Flyvestationer både i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Synes du, at det yder spændende og udfordrende, og har du lyst til at indgå i et team med samarbejde, fleksibilitet, trivsel og høj faglighed, så er du måske vores nye kollega. Vi har brug for dig, uanset om du har stor erfaring eller er nyuddannet og du vil få mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig gennem uddannelse og kurser samt i tæt samarbejde med dine kollegaer og chefer.

Om os

Bygge- og anlægsafdelingen varetager bygherreansvaret og projektledelsen af bygge- og anlægsprojekter til militære formål i hele Danmark, herunder Grønland og Færøerne.
Projekterne omfatter nybyggeri og anlæg, tilbygning og ombygning af alt fra kontorfaciliteter, værksteder, garager, depoter og skydesimulatorer til flyhangarer og havneanlæg.
Stillingen er organisatorisk placeret under Kontorchefen for Bygge- og anlægsafdelingen. Bygge- og anlægsafdelingen består af henholdsvis Projektsektion Vest med placering i Hjørring og Projektsektion Øst med placering i København. De to projektsektioner består hver af ca. 20 projektledere med en bred byggefaglig erfaring og uddannelsesmæssig baggrund som ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører.

Vi lægger stor vægt på faglig sparring, vidensdeling, udvikling og uddannelse, samt et godt kollegialt sammenhold.

Vi prioriterer balance mellem arbejdsliv og privatliv, og tilbyder derfor fleksordning med stor mulighed for planlægning af din egen tid og ferier.

Om stillingen

Som porteføljekoordinator ved Bygge- og anlægsafdelingen bliver du en del af Forsvaret og vil få en vigtig rolle i et meget stort fællesskab. Du vil komme til at indgå i et centralt team bestående af fem medarbejdere med direkte reference til Kontorchefen for afdelingen. Dette team har til formål at understøtte en række centrale aktiviteter, som går på tværs af de to projektsektioner.

I samarbejde med porteføljechefen vil du være ansvarlig for at forestå porteføljekoordinering på afdelingens samlede projektportefølje.

Du skal medvirke til projektporteføljens samlede gennemførelse med hensyn til tid, økonomi, kvalitet, omfang og indhold, herunder:
• Planlægning af ressourcer i forhold til projekter i pipeline
• Planlægning og afholdelse af relevante og nødvendige møder og øvrige aktiviteter for at sikre porteføljens optimale fremdrift
• Planlægning og gennemførelse af den nødvendige og relevante kommunikation og koordinering med alle berørte parter
• Bidrage til udarbejdelse af bevillingsoplæg, udgiftsskøn, planer for økonomiske afløb mv.

Derudover skal du repræsentere organisationen i diverse relevante fora, udvalg og arbejdsgrupper, samt evaluere på gennemførte projekter for derigennem at bidrage til den fortsatte udvikling og forbedring af organisationens forretningsmodel.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en lang eller mellemlang videregående uddannelse som Bygningsingeniør, Arkitekt eller Bygningskonstruktør. Alternativt har du en anden akademisk uddannelse og erfaring med lignende arbejdsopgaver.

Vi lægger vægt på at:
• Du har et bredt kendskab til bygge- og anlægsbranchen
• Du er god til at prioritere og strukturere din hverdag
• Du er proaktiv og initiativrig
• Du overholder aftaler og deadlines og arbejder på et højt kvalitetsniveau
• Du prioriterer godt samarbejde med kollegaer, kunder og andre samarbejdspartnere
• Du er IT-minded og har stor erfaring med Officepakken og meget gerne projekt- og porteføljeværktøjet Antura

Som person har du helhedsforståelse, gode samarbejds- og planlægningsevner, foruden analytisk sans. Du er typen der skaber gode relationer og kan samarbejde på tværs af organisationen i et politisk styret miljø. Derudover er det vigtigt, at du trives i et dynamisk og til tider hektisk miljø, hvor man hver især tager ansvar for at nå det fælles mål, og at du ser vigtigheden i, at vi spiller hinanden gode.

Det altafgørende er, at du har den rigtige profil til afdelingen. Vi lægger derfor ligeligt vægt på såvel de faglige som de personlige kompetencer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes henhold til gældende relevant overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Bygge- og anlægsafdelingen, Kontorchef Daniel Aarup-Kristensen på tlf. 4027 2742 eller på e-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på tlf. 7281 9144 eller på e-mail: [email protected].

Søg stillingen via linket. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

Ansøgningsfristen er den 26. oktober og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

I forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Onsdag den 26. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1