Leder til børne- og ungehjem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

AFDELINGSLEDER TIL BØRNE- OG UNGEHJEMMENE ALSTRUPVEJ OG SKRØDSTRUPVEJ

Vil du være den forskel, der gør en forskel? Deler du vores mission om at skabe en bedre fremtid for endnu flere?

Det er ikke uden grund, at vi har høje ambitioner for vores anbragte børn og unge. Vi kan nemlig se, at vi i høj grad lykkes med opgaven, hvilket vidner om højt engagerede medarbejdere, der brænder for arbejdet, og som har taget vores bærende værdier; dedikation, professionalisme og god atmosfære til sig, og praktiserer dem i hverdagen.

Efter 16 år på posten, har vores gode afdelingsleder fået lysten til at prøve noget andet. Derfor leder vi nu efter en ny afdelingsleder, der med en stærk menneskelig og faglig profil samt ledelseserfaring fra lignende stilling, kan være med til at fortsætte den positive udvikling.

Børne- og ungehjemmene Alstrupvej og Skrødstrupvej er en del af Fonden Hedehuset, som i øvrigt består af to andre børne- og ungehjem, botilbud til voksne samt et stu- og beskæftigelsestilbud. Tilbuddet består af to huse med plads til i alt 15 skønne børn og unge i alderen 9-22 år. I Fonden Hedehuset er vi i alt ca. 90 kolleger.

Vi løser opgaven sammen

Vi forventer, at du er en erfaren leder med indsigt i specialområdet for anbragte, udsatte sårbare børn og unge. Du ved hvordan man samarbejder både vertikalt og horisontalt, så du leder, lytter og inspirerer indadtil i din egen organisation, og samtidig deltager aktivt i ledergruppen med udvikling af Fonden Hedehuset generelt – på både taktisk, strategisk og operationelt niveau.

Du trives og får energi af at arbejde i en flad struktur, hvor du som leder er både synlig og tydelig i hverdagen, og hvor du selvfølgelig er tilgængelig for dine dygtige og engagerede medarbejdere for sparring. Også i tilspidsede situationer uden for almindelig arbejdstid. Til gengæld kan du være sikker på dine medarbejderes fulde loyalitet og fleksibilitet.

Vi vil gerne have en anerkendende leder, men…

Mange af os der arbejder på Alstrupvej og Skrødstrupvej har arbejdet her i både 10 og 15 år. Vi synes selv, at vi er dygtige til vores arbejde, og det vil vi selvfølgelig gerne anerkendes for. Derfor vil vi gerne have en anerkendende leder, der har forståelse for, at vi på mange måder er et sammentømret team på godt og ondt. For nogle af os kan det godt virke usikkert og angstprovokerende, at der nu kommer en ny leder, der har andre visioner og nye planer for vores arbejde. Det er vi selvfølgelig helt med på, men vi håber også, at du lige vil tage dig tid til at stikke fingeren i jorden, inden du lader forandringerne vælte ned over os.

Hvem er du?

Vi fungerer ikke særlig godt sammen med dobbeltudåndere, surstrålere, og dem der generelt først får øje på hullerne i osten og det halvt tomme glas. Til gengæld fungerer vi rigtig godt sammen med en leder, der er omgængelig, lyttende, rummelig, humoristisk, inspirerende og tydelig.

Vi har brug for dig, der har en solid erfaring fra området. Du har helt sikkert en relevant socialfaglig uddannelse, måske endda suppleret af relevante kurser og videreuddannelse. Vi har brug for, at du allerede nu kan dokumentere solid ledelseserfaring fra en lignende stilling. Og hvis du ikke allerede har en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau, så er du som minimum interesseret i at påbegynde uddannelse inden for de første 1-2 år af din ansættelse hos os.

Du styrker og bevarer vores faglige stolthed

Vi har netop fejret Fonden Hedehusets 40 års fødselsdag. Vi er både personligt og fagligt stolte over, at vi igennem så mange år, af mange af landets kommuner har været anerkendt for et godt og solidt socialfagligt arbejde. Det er vores håb og forventning, at vores nye dygtige leder ikke blot vil værne om vores faglige stolthed, men også har en ambition om at styrke den. Samfundets sårbare børn og unge fortjener intet mindre end vores høje faglige ambitioner.

Vilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling uden øverste arbejdstid. Vi kræver og tilbyder højst mulig grad af fleksibilitet, hvilket hos os betyder frihed under ansvar.

Lønnen forhandles efter erfaring og kvalifikationer med afsæt i SL’s lønramme for afdelingsledere.

Vi forventer tiltrædelse senest 1. december 2024.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om stillingen i "stillingsbeskrivelsen" på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til selve stillingen eller Fonden Hedehuset, er du velkommen til at kontakte direktør Carsten Bredahl på tlf. 40 11 60 15 eller kvalitets- og udviklingschef Helle Eriksen på tlf. 96 68 27 28.

Ansøgning

Ansøgningen sendes via Ofir’s ansøgersite, og vi beder dig vedlægge relevante bilag, så som bevis for uddannelse, dokumentation for ledererfaring samt relevante referencer og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Processen

26.09.2024: Ansøgningsfrist

07.10.2024: Udvælgelse af ansøgere

21.10.2024: Første samtale

22.10.2024: Persontest

24.10.2024: Tilbagemelding på test

29.10.2024: Anden samtale:

01.12.2024: Tiltrædelse

Se mere på vores ansøgersite: https://hedehuset.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bb500ce6)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hobro
  • Torsdag den 26. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hobro over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2