Afdelingsleder til Visitationen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet


Brænder du for at sætte dit præg på et vigtigt velfærdsområde? Trives du i en dynamisk organisation, og kan du se dig selv spille en central rolle i at facilitere forandring og forankring på ældreområdet? Så er der her en meningsfuld og vigtig lederstilling.

Den nye ældrelov varsler forandringer i den måde, vi forstår og udfører myndighedsfunktionen, selvom vi endnu ikke helt ved hvordan. Vi søger derfor en udviklingsorienteret og relationel stærk leder af Visitation, som kan være med til at definere, hvordan Kalundborg kommune skal omsætte de politiske visioner på området, og som samtidig kan skabe sammenhæng og tryghed i afdelingen, imens der udvikles.

En af de vigtigste forudsætninger for at lykkes er et tæt og stærkt samarbejde med hjemmeplejen og genoptræningen, som i hverdagen understøtter borgernes rehabilitering, pleje og omsorg samt træning. Du får derfor en vigtig opgave i at understøtte og videreudvikle dette samarbejde.

Afdelingen har ligeledes et tæt samarbejde med omkringliggende kommuner, Region Sjælland, private aktører, pårørende og mange andre interessenter, hvor du og medarbejderne spiller en væsentlig, koordinerende og faciliterende rolle, når vi skal lykkes med den borgernære kernevelfærd - også i fremtiden.

I Visitationen er ansat 12 visitatorer, to administrative sagsbehandlere, tre demenskonsulenter, tre digirehab-trænere og en medarbejder, der hjælper borgerne med deres økonomistyring.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Daglig ledelse af og sparring med 21 af medarbejdere.
  • Udvikling af Visitationen ud fra de nye politiske rammer jf. Ældreloven og ny sundhedsstruktur.
  • Digitaliseringen af Visitationens arbejdsgange
  • Deltagelse i tværfaglige samarbejder med bl.a. det øvrige Ældre- og sundhedsområde, Voksenspecialområdet m.v.
  • Ledelse af Koordinationsforum på tværs af myndighedsområder i Kalundborg kommune.
  • Deltagelse i diverse møder som f.eks. MED-udvalget, personalemøder, ledermøder.
  • Personlig betjening af borgere, kolleger og politikere.
  • Udarbejdelse af kontrakter til de private leverandører af hjemmepleje, omsorgstandpleje og madservice og afholdelse af halvårlige opfølgningsmøder.
  • Behandling af mundtlige og skriftlige henvendelser og klager, kontakter til Skifteretten, Ankestyrelsen, m.v.
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til Ældre- og Sundhedsudvalget.
  • Administrative opgaver i forbindelse med ledelses af afdelingen som f.eks. opfølgning på ferie, flex og sygefravær, gennemførelse af fraværs- og personalesamtale og MUS.

Din profil


Som ansøger til stillingen vil du ud fra en helhedsbetragtning blive vurderet på ledelsesmæssige, personlige og faglige kompetencer. Vi ved godt, at vi nok ikke kan få det hele, men her er vores ønsker.

Ledelsesmæssige kompetencer:

  • Det er en forudsætning for at kunne lykkes i jobbet, at du er en dygtig leder med erfaring fra et kernevelfærdsområde i en politisk styret organisation.
  • Det er en fordel, hvis du har relevant lederuddannelse eller er motiveret for at uddanne dig.
  • Du står både stærkt og fleksibelt i forandringer og er en dygtig til at facilitere og følge op på processer. Du har desuden blik for og inddrager løbende de mange interessenter, som påvirkes af en given forandring og er med til at skabe refleksion hos disse.
  • Du er refleksiv, analytisk og kreativ i din tilgang til opgaverne og kan se værdien i at arbejde med data.
  • Du er en synlig og nærværende leder for medarbejderne i Visitation, og du involverer dig, hvis samarbejdet med borger eller samarbejdspartnere bliver svært.
  • Du er en dygtig kommunikator i skrift og tale, og du formår at samle folk om opgaverne samt bygge bro mellem forskellige holdninger og interesser. Herunder at skabe balance imellem det individuelle hensyn og fællesskabets bedste.
  • Du har lyst til at indgå i et forpligtigende fællesskab i ledergruppen med fokus på sparring og fælles udvikling.

Personlige kompetencer:

  • Du er nærværende og møder mennesker på en åben og tillidsbaseret måde.
  • Du tager teten, har en smittende energi, og du ved, hvor vigtigt relationer og følgeskab er for at kunne lede medarbejdere og få dem til at vokse.
  • Du er handlekraftig og transparent, så du gør, hvad du siger, og siger, hvad du gør.
  • Du er i stand til - via din personlighed og gennemslagskraft - at sætte en kurs, koordinere og skabe commitment.
  • Du har situationsfornemmelse og empati, og du har styr på dit værdimæssige kompas.
  • Du har et godt hoved, så det er let for dig at sætte dig ind i nye ting og at skabe dig overblik.

Faglige kompetencer:

  • Du har en sundhedsfaglig baggrund.
  • Du har indsigt i væsentlige dele af vores mange fagfelter på ældreområdet, så du har forståelse for, hvordan Visitationen bedst samarbejder i en god og konstruktiv dialog.
  • Du brænder for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, fordi det er afgørende for, om borgerne lykkes med at leve det liv, de ønsker.
  • Du har viden om og indsigt i digitaliserings- og velfærdsteknologier, som kan være med til at understøtte kerneopgaven og drive organisationen på den mest effektive måde.
  • Du har en sikker hånd, når det kommer til at danne dig et økonomioverblik.

Derfor skal du vælge os


Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og stor rummelighed. Et selvstændigt og spændende arbejdsmiljø med gode muligheder for at præge området. Der er et højt fagligt niveau og vi komplimenterer hinanden med specialviden og nuancerede kompetencer. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med rum til sparring og vidensdeling.

Vi kan tilbyde

  • En afdeling med et højt fagligt niveau og med gode kollegiale kvaliteter.
  • Et grundigt introduktionsprogram
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Hjemmearbejde og fra 2025 en fleksibel firedags arbejdsuge.

Mentor ordning i de første 6 måneder og fast buddy-ordning.

Dit arbejdssted vil være Kalundborg Rådhus, hvor du vil blive en del af Sundhed og Myndighed, der består af fire afdelinger: Visitationen, Hjælpemiddelområdet, Hjælpemiddeldepotet og Sundhed og udvikling.

Der er ansat 60 medarbejdere i Sundhed og Myndighed, og vi varetager en bred række af opgaver så som visitation af diverse ydelser og hjælpemidler, drift af Hjælpemiddeldepotet, varetagelse af arbejdsgiveransvaret for SSH- og SSA-eleverne, understøttelse af udviklingen af sygeplejeområdet, deltagelse i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og klyngesamarbejdet omkring Holbæk Sygehus, samarbejde med frivillige organisationer, implementering af sundhedsfremmende projekter som f.eks. Fælles om ungelivet og ansvarlig for udarbejdelsen af politikker og strategier på Ældre- og Sundhedsområdet.

Vi står på et fagligt stærkt fundament, klar til at tage imod morgendagens udfordringer sammen med dig. Vi har også styr på økonomien, og en plan for hvordan vi sikre os, at vi også har det i fremtiden, når flere borgere får behov for kommunens hjælp. En skærpet visitationspraksis og øget rehabilitering samt træning er de væsentligste indsatsområder i den forbindelse.

Hos os er borgeren altid i centrum gennem Kalundborg kommunes vision Fælles retning. Fælles Retning handler om, hvordan vi alle hver især som medarbejder eller leder bidrager til, at Kalundborg kommune når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Du bliver en del af et lederteam, som har fokus på at udvikle vores ledelse i fællesskab. Vi er et team med stor vilje og lyst til at blive endnu bedre sammen, og vi søger en kollega, som også har lyst til at investere og byde ind i fællesskabet. Dine kommende leder-kolleger er erfarne, kender Kalundborg kommune godt og vil med glæde dele ud af denne erfaring.

Du vil få en chef, som har høje ambitioner, er tydelig, leder med tillid og prioriterer den individuelle og fælles lederudvikling. Du vil få dit eget selvstændige ledelsesrum og stor mulighed for indflydelse, og samtidig vil du opleve opbakning og fælles ledelse.

Hvis du vil vide mere


Hvis du vil høre mere om jobbet er du meget velkommen til at ringe til Ann-Charlotte Nør-Pedersen, Chef for Sundhed og Myndighed på mobil 2060 9779. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning


Ansøgning uploades senest den 5. august 2024, via link.

Den 8. august 2024 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

1. samtalerunde afvikles den 12. august 2024 i tidsrummet kl. 8.30 - 15.00.

Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 33. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.

2. samtalerunde afvikles den 22. august 2024 kl. 8.30 – 14.00.

Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. oktober 2024.

Om os


I Kalundborg kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg

Lignende jobs

  • Eftermarkedschef til [xxxxx]

    Er du ambitiøs og samarbejdsvillig? Og er du tilhænger af empatisk ledelse og personlig integritet? Super! Så ved du sikkert også, hvad en anerkendende tilgang til opgaver og kollegaer fører med si..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineer...

    Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineering Do you dream of helping pharma companies take complex investment decisions? And do you thrive on taking the lead? Then you’ll fit right in!.
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Souschef

    Primære ansvarsområder for SouschefenStøtte køkkenchefen i den daglige drift af køkkenet Sikre kvaliteten af de leverede retter og overholde vores høje standarder Udvikle nye opskrifter og menuer i..
    • Afdelingsleder
    • Hørve
    Få mere info
  • Afdelingschef, Told (Køge)

    Som Afdelingschef for Told bliver du ansvarlig for planlægning, organisering og ledelse af vores toldafdeling. Du vil sikre, at alle processer overholder gældende lovgivning og interne procedurer, .
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4