Videnskonsulent søges til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for at gøre en forskel for en udsat gruppe? Trives du i rollen som projektkoordinator og formidler og har du en bred vifte af personlige og faglige kompetencer? Så er du måske vores nye kollega, der skal være med til at udvikle og drive projekter og indsatser rettet mod personer berørt af stalking.

Dansk Stalking Center er en organisation i rivende udvikling. Derfor har vi brug for en ny kollega til vores Videnscenter, der jonglerer med opgaver fra dokumentation og dataanalyser, til projektudvikling, undervisning og rapportskrivning - kort sagt er det et videnscenter med mangeartede opgaver. Her vil du blive en del af et dynamisk team med forskellige fagligheder, der lægger vægt på konstruktivt samarbejde og hvor opgaver løses i tæt samarbejde med kollegaer fra både videncentret, resten af organisationen og ledelsen - ligesom mange opgaver og projekter også udføres i tæt samarbejde med eksterne aktører.

Vi søger en kollega, der genkender sig selv i følgende:

  1. Du skaber målbare resultater og er en naturlig koordinator. Du har et naturligt drive og du får energi af at strukturere en proces og skabe overblik over opgaver, deadlines og ressourcer. Samtidig finder du det interessant både at dykke ned i detaljer og arbejde strategisk i et større perspektiv.

  1. Du er generalist og kan favne en bred række af opgaver. Du lægger vægt på godt samarbejde og inddragelse af forskellige ressourcer og kompetencer, men formår samtidig at løse opgaver selvstændigt.

  1. Du er en dygtig formidler og du har en sikker og naturlig tilgang i din formidling, hvor du forstår at vægte og udforme det rette output. Du er skarp i både skrift og tale og kan løse en bred vifte af kommunikationsmæssige opgaver.

Om stillingen
Som ansat i Videnscentret skal du arbejde med; projektudvikling/-koordinering, videns-/dataindsamling og analyse, samt kommunikation og formidling

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Projektkoordinering og eksterne samarbejder – herunder koordinering af samarbejdsprojekt med deltagelse af politi, kommune m.fl.
  • Kommunikations og formidlingsmæssige opgaver - fx facilitering af workshops, artikel skrivning og producering af SoMe-tekster.
  • Projekt- og metodeudvikling – herunder fx fundraising og forskningssamarbejde.
  • Bidrage til organisationsudvikling; udvikle systemer, arbejdsgange og procedurer for en organisation i rivende udvikling.

Da Dansk Stalking Center er en mindre organisation må der forventes en del omskiftelige arbejdsopgaver herunder også løsningen af administrative opgaver i samarbejde med centrets øvrige medarbejdere.

Forventede kvalifikationer:

  • Har en akademisk baggrund som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.mag. cand.kom. cand.soc. eller lignende.
  • Har erfaring med projektkoordinering, vidensopsamling og evaluering.
  • Er skarp på skriftlig kommunikation og kan selvstændigt producere skriftligt materiale.
  • Har erfaring med produktion af indhold til fx artikler, SoMe og lignende.
  • Har gode IT-kompetencer og fx erfaring med web redigering.
  • Har erfaring fra tidligere arbejde i en NGO.

Det er vigtigt, at du brænder for at være tæt på praksis og centrets kerneopgaver – men også at du finder det helt naturligt at inddrage dine kollegaers fagligheder og erfaringer i dit arbejde. Herudover skal du kunne trives i en lille organisation med en uhøjtidelig omgangsform og have lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du er fleksibel, trives med udfordringer og med at arbejde i et travlt miljø med mange forskelligartede opgaver.

Om os
Dansk Stalking Center er en selvstændig og uafhængig interesseorganisation, der har til formål at hjælpe alle, som er berørt af stalking. Konkret er det organisationens mål at forebygge og stoppe stalking, at oplyse om stalking, samt at bedrive fortalervirksomhed og derved arbejde for at forbedre vilkårene på stalkingområdet. Dansk Stalking Center består af et Videnscenter og et Interventionscenter og har ca. 18 medarbejdere ansat.

Dansk Stalking Centret er nordens eneste center, der arbejder specialiseret med stalking. Hvert år modtager centrets telefonrådgivning omkring 1.600 opkald fra personer berørt af stalking. Derudover hjælper centret omkring 500 stalkingudsatte, udøvere og pårørende i form af samtale- og rådgivningsforløb i centrets specialiserede intervention.

Praktisk

Stillingen er en fast stilling på 32 – 37 timer ugentlig.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Din arbejdsplads vil være: Vestergade 12, København K

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef og leder af videnscentret Dianna Bomholt på telefon 27604007 – henvendelse kan som udgangspunkt ske: fredag d. 7.1 eller fredag d. 14.1

Centret har ingen overenskomst, men lønnen tager udgangspunkt i Statens lønstatistik.

Ansøgningsfrist er d. 23.1.2022 – samtaler forventes afholdt i uge 4.

Motiveret ansøgning samt CV mm. sendes til mail: [email protected]
Skriv: Videnskonsulent i emnefeltet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Søndag den 23. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0