Strategisk rådgiver til forsvarschefen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du stærke analytiske evner og god strategisk forståelse? Har du mod på at rådgive en topledelse direkte med fremadrettet udvikling? Er du resultatorienteret?
Som ny rådgiver for forsvarschefen kommer du blandt andet til at arbejde med udvikling, strategiske direktiver og policyoplæg.

Om os

I Forsvarskommandoen kommer du til et område med politisk og mediemæssig bevågenhed. Danmarks engagement i internationale konflikter, tryghed for danskerne og et stadigt mere komplekst trusselsbillede er blot et lille udpluk af dagsordenen i Forsvarskommandoen.

Forsvarskommandoens Ledelsessekretariatet leverer blandt andet ledelsesstøtte til forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben (Forsvarets ledelse). Den nye stilling er forankret i Adjudantursektionen med i alt 22 medarbejdere.

Hverdagen hos os er både intens og dynamisk, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Vores arbejdsmiljø er spændende, uformelt og præget af en stor ansvarsfølelse over for opgaverne, og vi arbejder generelt meget selvstændigt. Selvom det til tider går rigtigt stærkt, får vi tingene til at fungere med gensidig hjælp og samarbejde, gode kolleger og højt humør.

Som strategisk rådgiver vil man opnå stor indsigt i Forsvarets strategiske processer og opgaveløsning samt det strategiske samarbejde mellem det politiske og det militærstrategiske niveau.

Om stillingen

Der er tale om en nyoprettet stilling i Holmens Kanal 9 i København.

Du kommer til at have tæt kontakt med forsvarschefen og Forsvarets ledelse med særligt fokus på udvikling og fornyelse, herunder fx udarbejdelse af policyoplæg og strategiske rammedokumenter. En del af din opgave er således at udvikle og sikre opfølgning på forsvarschefens prioriteter.

Delopgaverne består bl.a. af:
- Forsvarschefens udviklingsområder
- Udvikling og koordination af engagementsplanen
- Forsvarschefens chefkonferencer
- Policyseminar
- Prioritering af forsvarschefens besøgsvirksomhed

Opgaverne løses ofte i højt tempo. De har primært strategisk karakter og kræver en høj grad af koordination. I samarbejde med dine kolleger skal du endvidere lejlighedsvis bidrage til sektionens øvrige opgaver og aktiviteter efter nærmere aftale med chefen.

Stillingen stiller store krav til analytiske evner, resultatorientering og fleksibilitet.

Stillingen er med fast tjenestested i København.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring fra andre krævende stillinger. Du har eventuelt arbejdet i centraladministrationen og har erfaring med forsvars-, sikkerheds- eller udenrigspolitik. Måske har du allerede kendskab til Forsvaret og/eller Forsvarsministeriets Departement.

Vi lægger vægt på, at du kan tænke strategisk og er udviklingsorienteret. Du skal være velformuleret i skrift og tale og kunne arbejde struktureret og organiseret.

Du har sans for detaljen såvel som helheden. Du skal både være fornyer og resultatorienteret. Det forventes, at du er ambitiøs, har strategisk flair, en høj grad af personlig integritet, autoritet, humor og ansvarsfølelse. Det er vigtigt, at du har gode sociale kompetencer og evner at danne og pleje netværk.

Endelig skal du være handlekraftig og se muligheder for løsning af opgaver på tværs, lige som du skal have gode samarbejdsevner og en veludviklet situationsfornemmelse.

Stillingen kan søges af kandidater med enten civil eller militær baggrund.

Ansættelsesvilkår

Civile ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.

Som militær besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som militært ansat er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Adjudantursektionen KK Stefan Neubauer Andersen på telefon 728 11111. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 72 81 91 72.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2022 eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Søndag den 24. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0