Folketingets Ombudsmand søger 2 nye områdechefer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Stillingerne er ledige med tiltrædelse den 1. februar 2023 eller efter aftale. Vi tilbyder et stærkt juridisk miljø med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor du får mulighed for at bruge dit fag til at gøre en forskel.

Ombudsmandsinstitutionen er organiseret i syv juridiske kontorer (områder), der varetager de faglige opgaver og understøttes af Administrativ Afdeling. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvilke fagområder de nye områdechefer indtræder i.

Om jobbet Som områdechef har du ansvaret for områdets behandling af klagesager, behandling af sager på eget initiativ, gennemførelse af større generelle undersøgelser af egen drift og formidlingsaktiviteter mv. i forhold til relevante myndigheder og andre interessenter.

Bliver du områdechef for et tilsynsførende fagkontor, vil det også høre til dit arbejde at tage på tilsynsbesøg og stå i spidsen for tilsynsplanlægningen.

I samspil med områdets to souschefer forestår områdechefen den daglige ledelse af områdets medarbejdere. Heri indgår navnlig kvalitetssikring og overreference af de juridiske sager samt styring af områdets samlede portefølje.

Områdechefen indgår samtidig i den samlede ledelsesgruppe og er her med til at fastlægge institutionens linje i overordnede og strategiske spørgsmål mv.

Områdecheferne forventes løbende at kunne rokere mellem institutionens forskellige områder.

Som områdechef skal du
  • være uddannet cand.jur. med særdeles stærke teoretiske kompetencer
  • kunne arbejde på et meget højt fagligt niveau inden for offentlig ret
  • have relevant faglig erfaring, gerne – men ikke nødvendigvis – fra en offentlig myndighed
  • have solid ledelseserfaring og lyst til løbende at videreudvikle dine kompetencer som leder
  • være en god personaleleder med flair for at udvikle og motivere andre
  • kunne sikre overblik, flow og fremdrift i områdets sager
  • have strategisk udsyn og evne til at identificere relevante sager, der kan rejses på eget initiativ
  • kunne indgå i et udviklende samarbejde med kompetente kolleger.

Ombudsmandsinstitutionen som arbejdsplads Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer, at

  • vores arbejde er af højeste faglige kvalitet
  • der er dygtige medarbejdere på alle poster, og at alle yder deres bedste
  • omgangstonen er god og uformel
  • relationen mellem medarbejdere og ledelse er baseret på tillid
  • der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du kan læse mere om ombudsmandsinstitutionen og de enkelte fagkontorers arbejdsområder på vores hjemmeside.

Vi tilbyder Hos ombudsmanden lægger vi vægt på, at alle ansatte udvikler sig fagligt og personligt i det daglige arbejde, herunder også ved at deltage i eksterne og interne kurser og seminarer og gerne ved selv at holde foredrag og undervise.

Vi har gode it-faciliteter og tilbyder hjemmearbejdsplads med op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en tjenestemandsstilling i lønramme 38. Den samlede månedsløn inkl. tillæg udgør i alt 76.900 kr. (1. oktober 2022-niveau). Hertil kommer tjenestemandspension af skalalønnen og 17,45 pct. pension af tillæg.

Ansøgning Du sender din ansøgning samt CV, bachelor- og kandidatbevis, karakterudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Ansøgningen skal være modtaget senest den 28. november 2022 kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte ombudsmand Niels Fenger eller direktør Louise Vadheim Guldberg på telefon 33 13 25 12.

Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingerne.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udleveringen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Mandag den 28. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0