[xxxxx] søger ny sekretariatsleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Operation Dagsværk søger ny sekretariatsleder

Operation Dagsværk søger en ny sekretariatsleder til organisationens drift og fortsatte udvikling. Det kræver, udover en generel forståelse for frivillige miljøer og organisering af unge frivillige, at du har mod på en solid blanding af strategisk organisationsudvikling, drift og politisk interessevaretagelse.

Operation Dagsværks sekretariat og organisation baserer sig på unge frivilliges arbejdskraft og engagement, hvilket sætter sit tydelige præg på ånden og stemningen i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret til at understøtte og styrke den frivillige drivkraft, der er essensen i at en elevorganisation som Operation Dagsværk kan bestå og udvikle sig i en positiv retning. Målet for vores arbejde koncentreres om den årlige Oplysningskampagne, som målrettes elever på ungdomsuddannelser og efterskoler, der på Dagsværkdagen i november samler ind til et globalt udviklingsprojekt.

Ansvarsområder

Rådgivning i organisationsledelse

Operation Dagsværk ledes af en bestyrelse, som består af elever indskrevet på ungdomsuddannelserne. Bestyrelsen vælges hvert år til de årlige Stormøder, der er Operation Dagsværks generalforsamling. Sekretariatslederen rådgiver bestyrelsen i beslutninger om drift og udvikling af Operation Dagsværk og sikrer, at bestyrelsens vedtægter føres ud i livet. Sekretariatslederen bidrager desuden med praktisk koordinering og faglig sparring til bestyrelsen omkring tilrettelæggelse af det årlige Stormøde.

Organisationsudvikling

I samarbejde med bestyrelsen og øvrige medarbejdere har sekretariatslederen ansvaret for at sikre, at Operation Dagsværk udvikler sine aktiviteter i overensstemmelse med målgruppens behov og ønsker, jf. beslutninger taget på Stormødet.

Fokus i den kommende tid vil være at støtte allerede eksisterende Dagsværkgrupper (elevgrupper på skoler) og få skabt nye rundt om på landets skoler. Dette vil foregå i stærkt samarbejde med kampagnelederen og de frivillige, som i høj grad har kontakten til eleverne i Dasværkgupperne. Du vil skulle stå for kontakt til rektorer og ledelser.

Fundraising

Dertil er det sekretariatslederens ansvar at sikre, at der opnås funding til at kunne gennemføre disse tiltag. Du skal derfor både kunne søge og afrapportere på faste bevillinger samt udforske og handle på nye muligheder for fundraising. Du skal derfor både være god på skrift samt kunne udforske nye samarbejdsmuligheder med forskellige aktører for fremtidige Operation Dagsværk projekter.

Politisk interessevaretagelse og samarbejder

Som sekretariatsleder vil du skulle sikre, at Operation Dagsværk kan fortsætte og videreudvikle sit virke som Danmarks Globale Elevbevægelse. Vi ønsker i denne sammenhæng en sekretariatsleder, der håndfast kan gribe den mulighed og sikre et endnu stærkere samarbejde med udviklings- og uddannelsespolitiske aktører. En af dine fornemmeste opgaver vil være at klæde bestyrelsen på til at at lave politisk arbejde på vegne af organisationen.

Drift og økonomi

Som sekretariatsleder har du en afgørende rolle som økonomisk og administrativ ansvarlig. Som følge af en ny omstrukturering i sekretariatet, har bestyrelsen besluttet, at centrale økonomiske opgaver, såsom budgetlægning og -opfølgning på diverse bevillinger samt regnskabsaflæggelse, delegeres til en ny sekretariatsarbejder.

En af dine introducerende opgaver som sekretariatsleder vil da være at ansætte en ny økonomisk administrativ controller til det daglige hold, og heraf fra start have direkte indflydelse på at bestemme hvem, der skal være en fast del af det fremtidige team.

Personaleledelse og faglig sparring

Sekretariatslederen fungerer som personaleleder og ansættende myndighed. Dette inkluderer løbende sparring og planlægning med alle ansatte om tilrettelæggelse og udførelse af deres daglige arbejdsopgaver inden for tre kerneområder:

  • Internationalt udviklingssamarbejde:Operation Dagsværk er på en og samme vis partner og donor til en række udviklingsorganisationer, der gennemfører projekter, som styrker unges handlekraft rundt om i verden. Sekretariatslederen sparrer her tæt med den internationale projektkoordinator og bestyrelsen.

  • Kampagne- og samarbejde:Sekretariatslederen sparrer løbende med kampagnelederen, som sammen med 2 hold sekretariatsfrivillige, hvert år gennemfører en oplysningskampagne målrettet efterskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Her vil du primært sparre omkring samarbejde og praktiske spørgsmål samt deltage i en årlig researchrejse i februar/marts.

  • Organisering og lederskab blandt frivillige:I forbindelse med at organisere alle frivillige og medlemmer har sekretariatslederen og kampagnelederen et tæt samarbejde. Hertil sikrer sekretariatslederen, at der gennemføres en løbende aktiv indsats over for allerede eksisterende medlemsskolers’ ledelser samt opsøger nye potentielle medlemmer.

Som sekretariatsleder får du:

  • Et stærkt netværk blandt andre ungdoms- og udviklingsorganisationer og mulighed for god sparring og opkvalificering gennem bl.a. DUF, CISU og Globalt Fokus, som vi er medlem af.
  • En udfordrende og spændende hverdag med stort engagement og virkelig kort vej fra tale til handling.
  • Fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med en elevbåren bestyrelse, et hold sekretariatsfrivillige og andre frivilliggrupper, som vil udfordre dig og samtidig ser frem til at lade sig inspirere og rådgive af den erfaring, du bidrager med.

  • Ca. 6 skønne medarbejdere (de fleste deltid) med erfaring inden for foreningsarbejde, økonomi/drift, kampagneledelse og udviklingssamarbejde, som ser frem til en engageret leder med politisk tæft og et strategisk blik.


Vi håber stillingen som sekretariatsleder har fanget din interesse, og at du:

  • bliver vildt motiveret af at læse ovenstående og har det gåpåmod, den vilje og den erfaring, der skal til for at understøtte et samlet Operation Dagsværk, der i endnu højere grad markerer sig udadtil som Danmarks Globale Elevbevægelse.
  • synes at frivillige, er de fedeste at samarbejde med og kan gå godt i spænd med unge, frivillige i alderen ca. 14-24 år – og har fuld respekt for, at det er de unge, som leder organisationen.
  • kan tænke strategisk og facilitere processer, hvor organisationens mange stemmer høres og inddrages i organisationens udvikling – og sørge for, at det fører til konkret handling.
  • trives godt i et socialt miljø præget af en hverdag med mange forskellige opgaver, hvor dagene sjældent ligner hinanden.
  • kan holde overblik, skabe ro, træffe beslutninger i pressede situationer, og være den, som både ansatte og frivillige kan læne sig op ad, for faglig sparring og personlig understøttelse.
  • har erfaring med drift– og er god til at skabe orden og sikre overholdelse af deadlines for ansøgninger, indsamlingstilladelser osv.
  • selv har erfaring fra en ungdomsorganisation

Det er ikke et absolut krav, at du kan nikke genkendende til samtlige af de ovenstående punkter. Det vigtigste er dit gåpåmod, interesse for arbejdsopgaverne og din motivation for stillingen såvel som organisationen.

Husk at skrive frem hvad du særligt kan bidrage med - og også gerne, hvad du er mindre stærk i. Det er noget, som vi i alt fald vil spørge ind til, til en eventuel samtale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 30 timers stilling på ca. 3 ½ år med tiltrædelse d. 1. december 2023 frem til ultimo juni 2027. Der sikres grundig overlevering i december.

Som udgangspunkt er arbejdstiden inden for tidsrummet 9-17, men skæve arbejdstider, overarbejde i spidsperioder og en del rejseaktivitet vil forekomme. Der kan fx forventes en del weekend– og aftenarbejde, da sekretariatslederen deltager på de fleste bestyrelsesmøder (få timer ca. 10 weekender årligt) og mødes med bestyrelsens arbejdsgrupper (som oftest på hverdagsaftener). Dertil kommer også deltagelse på 2 årlige elevweekender og øvrige møder på tværs af organisationen.

Desuden deltager sekretariatslederen i en af de to årlige researchrejser til projektlandet, sammen med de sekretariatsfrivillige og kampagnelederen, som finder sted i ca. 3 uger februar/marts måned.

Operation Dagsværk er en ungdomsorganisation primært baseret på frivillig arbejdskraft, og dette afspejles i vores lønniveau.

Ansøgning og samtaler

  • Send en motiveret ansøgning (max 1 side) og et kort CV (max 2 sider) i ét samlet dokument til [email protected] senest torsdag den 5. oktober kl. 23.59. Skriv ”sekretariatsleder” i emnefeltet.
  • Samtaler afholdes d. 11. oktober på Studiestræde 24, København K. Der må påregnes mulighed for en 2. samtale d.12. oktober. Obs. samtaler foregår efter skoletid, da der vil deltage repræsentanter fra bestyrelsen.

Mere information?

Du kan læse mere om Operation Dagsværk på www.od.dk.

Du er også velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen. Kontakt da sekretariatsleder Signe Vahlun på tlf. 21 86 97 29 eller på mail [email protected]


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Torsdag den 05. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0