Stærk faglig profil til at lede Videncenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Seniorer udgør en vigtig ressource på arbejdsmarkedet. Øget fastholdelse af gruppen kan bidrage til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet i Danmark. Derfor har regeringen med en række aftalepartier afsat 42 mio. til Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Centeret er etableret i regi af VIVE for perioden 2023 til 2026. VIVE søger en faglig stærk centerleder for centeret i denne periode.

Hvem er vi?

VIVEs formål er at udarbejde og formidle viden om velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Det skal styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Uvildighed – i form af faglig integritet og transparens – er en central værdi i VIVE.

Om videncenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

Videnscenter er etableret i regi af VIVE efter en politisk aftale indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om Finansloven for 2023.

Videnscenteret har følgende opgaver:

  • Systematisk opsamling af eksisterende viden og forskningsresultater
  • Produktion af ny forskning og analyse
  • Formidling i form af konferencer og kampagner
  • Facilitere dialog om konkrete policy forslag

Udgangspunktet for centerets arbejde er, at den indsamlede viden bliver så anvendelig for den enkelte arbejdsplads som muligt.

Videnscenteret administreres efter gældende regler for VIVEs virke, jf. lov om Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE er ansvarlig for administrationen af centeret samt rekruttering af centerets leder og medarbejdere. VIVEs drift af centeret sker i overensstemmelse med de rammer, der gælder for VIVEs øvrige virksomhed.

Centeret har en styregruppe, der består af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Ældre Sagen og Faglige Seniorer. Styregruppen har ansvar for at udstikke centerets strategiske mål og centerets arbejdsprogram.

Centerlederens rolle og opgaver

Centerets leder er faglig leder og overordnet projektleder for centret. Centerlederen har det overordnede faglige ansvar for centerets arbejdsprogram, som hen over centerets levetid skal adressere de relevante opgaver under hensyn til det samlede ressourceforbrug. Centerlederen udgør bindeleddet mellem styregruppen og VIVE og sikrer, at timer og investeringer i centeret er estimeret og afklaret med VIVEs ledelse. Desuden skal lederen foretage løbende opfølgning på centerets strategiske mål og milepæle. Lederen skal desuden sikre, at videnscenterets resultater og fund løbende kommunikeres og formidles eksternt. Centerlederen fungerer som facilitator af styregruppemøderne.

Centerlederen deltager selv i projektarbejde.

Centerets leder refererer til Forsknings- og Analysechef Lisbeth Pedersen VIVE Arbejde og Ældre. Stillingen som centerleder indeholder ikke et personaleansvar.

Ansøgerens kompetencer

Vi søger en centerleder med en samfundsvidenskabelig uddannelse, ph.d.-grad og forskningsmæssige kompetencer på højt niveau inden for arbejdsmarkedsområdet. Centerlederen skal have erfaring med forskningsbaseret vidensproduktion vedrørende seniorer på arbejdsmarkedet og have analytiske kompetencer på et højt niveau.

Vi lægger vægt på, at ansøgeren til stillingen:

  • har erfaring med at styre og administrere en større projektportefølje med mange forskellige projektledere
  • er en kompetent og erfaren projektleder
  • har et omfattede kendskab til problemstillinger vedrørende seniorer på arbejdsmarkedet
  • har stærke analytiske evner og har erfaring med og evne for at lave analyser om seniorer på arbejdsmarkedet
  • evner at være i dialog med interessenter og samarbejdspartnere
  • har gennemslagskraft
  • har stærke formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • har netværk blandt arbejdsmarkedets organisationer og i forskerverdenen.

Vi tilbyder

VIVE rummer et stærkt miljø for produktion af anvendelsesorienteret videnskabeligt baseret viden om det danske velfærdssamfund. Vi tilbyder en kreativ, engagerende og udviklende arbejdsplads med gode kolleger og med stærke relationer til interessenter, fx ministerier, kommuner, regioner og interesseorganisationer. Jobbet rummer medindflydelse, ansvar og stor mulighed for at præge arbejdet.

Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen eller VIVE, er du velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Lisbeth Pedersen mail ([email protected]), tlf. 29435360. Du kan også læse mere om VIVE på vores hjemmeside www.vive.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som centerleder er tidsbegrænset og ophører, når bevillingen ophører ved udgangen af 2026. Ansættelsen er på fuldtid. Løn og ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem staten og den relevante organisation. Afhængig af dine erfaringer er der mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansættelsesmyndigheden er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ansættelsesområdet følger det aktuelle ministerområde; Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj) – efter dit valg. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find linket til ansøgningsskemaet på www.vive.dk - Om VIVE - Ledige stillinger.

Ud over ansøgning og CV skal du medsende følgende:

  • Dokumentation for samfundsvidenskabelig uddannelse og forskningsmæssige kompetencer inden for arbejdsmarkedsområdet og ph.d.-grad.
  • 4-6 eksempler på relevante skriftlige arbejder, som du har haft en central rolle i at udarbejde og som dokumentere både faglige og formidlingsmæssige kompetencer.

I ansøgningen skal du oplyse, om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

Ansøgningsfrist

Du kan søge stillingen frem til mandag d. 26. februar 2024 kl. 12.00. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

OM VIVE

I VIVE arbejder vi med forskning og analyser, som giver ny viden om velfærdssamfundet og bidrager til at skabe bedre kvalitet og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor. Vores vidensproduktion er aktuel, relevant og dagsordenssættende - til gavn for udviklingen af det danske velfærdssamfund.

VIVE er et uafhængigt nationalt forsknings- og analysecenter, som udfører samfundsforskning på højt internationalt niveau. I VIVE har vi til formål at udvikle og formidle viden om velfærdsområderne og nationale og internationale samfundsforhold med betydning for befolkningens levevilkår.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Mandag den 26. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0