To enhedsledere med stærke planlægningsprofiler til driftsenheder i Den Sociale Hjemmep...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Leder, der kan strukturere og lede en stor og daglig planlægningsopgave – er det dig?

Vi søger to ledere med en stærk planlægningsprofil. Har du teamånd, går du forrest og er du dialogorienteret? Så kom og vær med til at lede en gruppe højt motiverede driftskoordinatorer og administrative medarbejdere og til at udvikle en fælles teamånd i vores ledergruppe.

Hjemmeplejecenter Syd og Hjemmeplejecenter Nord søger begge en leder, som kan styre og koordinere en stor hjemmeplejes besøg hos borgerne, medarbejdernes arbejdsplaner og de mange administrative funktioner, der knytter sig til et hjemmeplejecenter.

Med andre ord en leder med en stærk profil på overblik, struktur, logistik, økonomi og evner til at balancere dette med høj brugertilfredshed, høj medarbejdertrivsel og høj faglighed. Har du den profil, og kan du gå forrest i at udvikle vores driftsenheder? Så kom og vær med.

Om stillingerne
Kerneopgaven i hjemmeplejecentrene er at yde hjemmeboende borgere støtte til træning og rehabilitering, praktisk bistand, personlig pleje og hjemmesygepleje. Målgruppen er borgere, der kræver en specialiseret støtte for at kunne mestre hverdagen. Borgerne er som udgangspunkt mellem 18 og 65 år og har fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske problemer/handicaps.

Centrene medvirker til dagligt at opfylde Socialforvaltningens ambition om at skabe social mobilitet og at understøtte borgerne i et selvstændigt og aktivt liv.

Hver driftsenhed skal dagligt levere godt 100 kørebøger til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen både dag og aften.

Planlægningen kræver en meget systematisk tilgang til hjemmeplejens IT, hvor borgernes data og besøg kombineres med medarbejdernes vagtplaner. Dette kræver et stort overblik og stor datadisciplin, og det er i dette arbejde, centrenes væsentligste økonomistyring ligger, hvor der hele tiden er balance mellem borgerbesøg og medarbejderressource – samtidig med at borgerne har faste hjælpere og medarbejderne har kørebøger, der afspejler deres kompetencer og giver mest mulig tid hos borgeren.

På IT-siden overgår vi til CURA i første kvartal 2020.

De centrale opgaver i den administrative gruppe er telefonpasningen i et call-center (placeret i Hjemmeplejecenter Syd) og løsningen af en række administrative opgaver bl.a. personaleadministration, IT-autorisation, bogholderi og meget andet.

Vi tilbyder
Som enhedsleder for en driftsenhed bliver du leder for fire til fem driftskoordinatorer og en til tre administrative medarbejdere. Vi kan tilbyde dig en gruppe af engagerede medarbejdere, som forventer en synlig og tydelig leder, så I sammen opbygger en tillidsfuld hverdag, hvor der er fokus på borgerne, sammenhæng for borgerne og innovativ tænkning.

Du indgår i en centerledelse, der består af en centerchef, fire til fem enhedsledere og en vagtleder for aften/aften-nat. Du vil referere til centerchefen.

Din profil

  • Evner at arbejde systematisk, metodisk og logistisk i en hverdag med hyppige ændringer
  • Økonomisk indsigt, forståelse og viden
  • Stærke analytiske evner
  • Stærke IT-kundskaber
  • Stærk logistikerfaring eller logistikbaggrund med evner til at kunne agere i en sundhedsfaglig virksomhed – har du en sundhedsfaglig baggrund er det et plus
  • Erfaring med personaleledelse og gerne distanceledelse
  • Gerne erfaring fra arbejde i en hjemmepleje eller anden sundhedsfaglig virksomhed
  • Rollemodel med hensyn til tilstedeværelse, holdninger, arbejdsmoral, loyalitet og som skaber af de daglige rammer for samarbejdet i egen gruppe og i centret

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Stillingerne er til besættelse den 1. december 2019 eller aftale.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerchef Camilla Arent på 2479 5953 eller stabschef Mia Juel Weinreich på 2363 6377.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 16. oktober 2019
Vi holder første runde samtaler den 23. oktober og anden runde samtaler den 25. oktober 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Onsdag den 16. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1