Ambitiøs afdelingsleder til Tingbjerg Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for ledelse af en skole, hvor hvert barn gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab og hvor barnet får de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid og sin aktive deltagelse i samfundet?

Vi søger en ambitiøs afdelingsleder med faglige visioner og stort engagement til indskolingen på Tingbjerg Skole og fritidsdel.

Som afdelingsleder skal du være med til at stå i spidsen for den faglige ledelse på skolen bl.a. ved at lede dataunderstøttet og sætte tydelige mål og forventninger til arbejdet med elevernes læring og trivsel, ligesom du skal være et fyrtårn for skolens medarbejdere og skabe fælles retning til gavn for elevernes faglige resultater.

Tingbjerg Skole og fritidsdel er i en positiv udvikling. Skolen har et stigende elevtal, og vi har i et stærkt fællesskab skabt mange positive resultater.

Skolen har deltaget i flere udviklingsprojekter og medarbejderne har stor erfaring med at arbejde med aktionslæring, samt at gøre læringen synlig og tydelig for eleverne og forældrerne. Skolens elevgrundlag betyder, at alle medarbejdere på skolen har et særligt fokus på udvikling af sprog og at sproglig udvikling er en dimension i alle fag. Tingbjerg Skole har en stor andel af tosprogede børn med mange forskellige etniske baggrunde. Vi arbejder hver dag med fokus på vores elevers faglige udvikling og for os går høj faglighed og trivsel hånd i hånd.

Skolen har et dygtigt, engageret og velfungerende personale, som arbejder målrettet på, at alle børn bliver så dygtige de kan. Vi arbejder i årgangsteam og har fleksibel planlægning.

Vi søger derfor en leder, som

  • har dokumenteret koordinator- og/eller ledelseserfaring samt erfaring med undervisning og uddannelse
  • har relevant lederuddannelse eller har lyst til at tage en relevant lederuddannelse
  • er dygtig til udvidet og tæt skole-hjemsamarbejde med forældre
  • er god til at få ideer til udvikling af pædagogisk praksis og kan formidle teori til praksis
  • kan arbejde strategisk med skolens resurser, så både økonomi og vidensresurser har fokus på skolens kerneopgave – elevernes læring og trivsel
  • kan fortsætte ledelsen af det gode samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger i tæt samarbejde med den pædagogiske leder på fritidshjemmet
  • kan deltage i et velfungerende ledelsesteam, der arbejder strategisk med skolens mål og indsatser
  • er energisk, konkret og løsningsorienteret i forhold til de mange forskellige opgaver, en afdelingsleder løser i hverdagen
  • er lyttende og inddragende i forhold til forældre, medarbejdere og elever

Vi tilbyder dig at

  • blive en del af skolens ledelsesteam, som består af skolens leder, en souschef med ansvar for mellemtrin og udskoling, dig som afdelingsleder for indskolingen og to pædagogiske ledere på henholdsvis fritidshjem og klub
  • fungere som afdelingsleder for indskolingen (0.-3. klasse + modtagerklasse for indskolingselever). Du vil have ansvaret for udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber i indskolingen og være den primære leder for afdelingens medarbejdere, elever og forældre
  • blive en del af et kollegialt fællesskab med områdets andre ledelser, et fagligt fællesskab med Københavns 70 folkeskoler og specialskoler og desuden et bredt samarbejde med klyngeledere og andre ledere fra hele 0-18 års området
  • indgå i et læringsnetværk med skoleledelserne på Husum Skole og Korsager Skole, og vi tilbyder løbende forskellige former for ledelsesudvikling

Som afdelingsleder refererer du til skolelederen, der er ansvarlig for at sikre ledelsessparring, udvikling og arbejdstrivsel.

Om Tingbjerg Skole og fritidsdel
Tingbjerg Skole har 520 elever og 102 medarbejdere. Skolen er tre-sporet i indskolingen og to-sporet fra 4.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt i tre afdelinger. I hver afdeling er der en koordinator, som arbejder tæt sammen med skolens pædagogiske ledelse.

Tingbjerg Skole er en madskole, hvilket betyder, at vi har en kantine, hvor skolens elever til fornuftig pris kan købe sund mad hver dag. Vi har et stærkt fællesskab mellem skole og fritid. Ledelse, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om barnets faglige, sociale, sproglige og personlige udvikling. Vores fritidsdel, der ligger på egen matrikel, er et integreret fritidstilbud med fritidshjem og klub, for børn/unge fra 0. klasse til 18 år.

Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse, samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Ansættelsesforhold
Tiltrædelse den 1. november 2019.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Marco Damgaard på 2273 3141.

Søg stillingen via linket senest fredag den 6. september 2019
I ansættelsesforløbet vil indgå to samtaler. Ansættelsessamtalerne afholdes tirsdag den 17. september 2019 fra kl. 16.00 og mandag den 23. september 2019 fra kl. 16.00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Fredag den 06. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1