Sekretariatsleder til Arbejdsmiljø København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Er du et organisatorisk talent, der har øje for både sikker drift og forbedringspotentialerne, når det gælder arbejdsgange, økonomi- og ressourcestyring samt politisk betjening – og kan du udøve tillidsfuld, nærværende og tydelig ledelse? Så er du måske vores nye sekretariatsleder.

Arbejdsmiljø København søger en sekretariatsleder til vores nyoprettede organisationssupport-enhed. Hovedopgaven for den nye enhed er at understøtte organisationen i at fungere så effektivt og smidigt som muligt, så vi får mest mulig tid og plads til at fokusere på kerneydelsen: Rådgivning om arbejdsmiljø og arbejdsliv i Københavns Kommune.

Om stillingen
Som sekretariatsleder i Arbejdsmiljø København får du en central rolle og en god portion indflydelse i en ambitiøs organisation, der spiller en betydelig rolle i at sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på Danmarks største arbejdsplads til gavn for servicen til borgerne.

Du bliver personaleleder for i alt ca. 10 medarbejdere fordelt på de to enheder, som udgør den nye, samlede organisationssupport-enhed: Ledelsessekretariatet og Administrationsenheden.

Din primære opgave bliver gennem nærværende, tillidsfuld og tydelig ledelse at sikre en fortsat stabil drift af kerneydelsen og samtidig hele tiden have øje for, hvor der er plads til udvikling og forbedring. Det kan fx handle om at effektivisere, standardisere og digitalisere arbejdsgange, skabe et bedre ressourceoverblik eller få organisationen til at tænke i effekt.

Som leder for support-enheden skal du derfor trives med, at din værdi som leder først og fremmest ligger i at få andre i organisationen til at lykkes med deres opgave.

Udover opgaven som personaleleder og organisationsudvikler forventer vi, at du selv bidrager til – og komplementerer – den nuværende opgaveløsning i Ledelsessekretariatet. Det kan fx være med opgaver indenfor strategisk økonomistyring eller politisk betjening.

Du vil indgå i et tæt samspil med chefen for Arbejdsmiljø København samt dine tre mellemlederkollegaer. Vi har et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi er ambitiøse om vores fælles opgave.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant, længerevarende videregående uddannelse.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med – eller har udvist talent for – personaleledelse
  • har erfaring med organisations- og udviklingsarbejde fra en større organisation, fx en kommune
  • er drevet af at organisere og kan se helheden i organisationen – men evner også at gå i detaljen, når opgaven kalder på det
  • kan indgå i en respektfuld og undersøgende dialog med fagligt kompetente medarbejdere om deres fagområde, opgaver og prioriteringer
  • kan komplementere den nuværende opgaveløsning i Ledelsessekretariatet
  • kan navigere i en kompleks, politisk styret organisation
  • som personaleleder er tillidsskabende, nærværende og tydelig
  • har lyst til at lede en medarbejdergruppe med stor diversitet og ser ledelse som en disciplin, hvor vi lykkes i fællesskab, og hvor der er plads til tvivl og at lære af fejl

Som person, lægger vi vægt på, at

  • Du er kendetegnet ved en høj grad af ordentlighed og integritet
  • Du kan bevare overblikket og et solidt fodfæste i en alsidig og kompleks opgaveportefølje på tværs af organisationen
  • Du er vedholdende og kan holde fast i det lange, seje træk, når der opstår modstand og forhindringer undervejs

Yderligere oplysninger

Stillingen er til besættelse den 1. november 2019 og er en chefkonsulentstilling med personaleansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst.

Du kan læse mere om stillingen og Arbejdsmiljø København i jobprofilen, som du finder her og på vores hjemmeside: www.amk.kk.dk

Hvis du overvejer at søge stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Arbejdsmiljø København Karsten Refsgård på 2327 3445.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 4. september 2019

Der vil blive holdt to samtaler. Første samtale holdes den 11. eller den 12. september. Anden samtale holdes den 20. september. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil skulle gennemgå en personlighedstest forud for anden samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Onsdag den 04. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3