Enhedsleder for Risikostyring & Compliance på DMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

DMI er en organisation med stort fokus på at holde orden i penalhuset, så rammerne ikke forstyrrer, men fremmer kerneopgaverne. Vil du stå i spidsen for, at DMI også fremover kan holde styr på efterlevelsen af de stadigt stigende krav til bl.a. cyber- og informationssikkerheden?

På DMI arbejder vi hver dag på at skabe værdi for samfundet gennem vores ekspertise inden for klimaforandringer og vejr, data og teknologi. Vores succes afhænger bl.a. af vores evne til at drive en effektiv organisation med styr på cyber- og informationssikkerheden og overholdelse af de stadigt stigende krav og regler til statslige myndigheder med ansvar for samfundsvigtige funktioner.

DMI har en omfattende it-portefølje, og som enhedsleder for Risikostyring & Compliance vil du få en central rolle i at implementere NIS2- og CER-direktiverne, herunder at videreudvikle DMI’s risikostyring med fokus på rådgivning af topledelsen om it-sikkerhed.

Dine ansvarsområder Konkret får du som enhedsleder ansvar for at:

  • Lede Risikostyring & Compliance’s daglige opgavevaretagelse og udvikling gennem tæt sparring og nærværende personaleledelse
  • Drive implementeringen og efterlevelsen af kommende dansk NIS2- og CER-lovgivning og National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed
  • Sekretariatsfunktion for DMI’s informationssikkerhedsudvalg
  • GDPR-koordinering og -overholdelse
  • Rådgivning om god forvaltningsskik, herunder journalisering
  • Kontraktstyring og husjuristfunktion
  • Indgå i afdelingsledelsens fælles indsats for at lede og udvikle vores afdeling og DMI samlet set.

Dine ansvarsområder kræver tæt samarbejde med DMI’s forskellige afdelinger og enheder, der står for den egentlige implementering af sikkerheds- og compliancetiltag.

Din hverdag på DMI Som enhedsleder for Risikostying & Compliance står du i spidsen for et team af 6 ansatte med blandet HK og AC baggrund samt 1 studentermedhjælper.

Opgaverne er fordelt mellem sagsstyring og administration af DMI’s ESDH-system, træning og undervisning i journalisering, aflevering til Rigsarkivet, produktion af adgangskort, administration af sikkerhedsgodkendelser, whistleblowerordning, pasning af diverse funktionspostkasser, leverandørstyring, udarbejdelse af databehandleraftaler, tilsyn med databehandlere, sagsbehandling ifm. diverse afrapporteringer, tilsyn og revisioner, risikovurderinger og -styring, it-porteføljestyring, awarenesskampagner, efterlevelse af ISO27001, implementering af tekniske minimumskrav, betjening af informationssikkerhedsudvalg, besvarelser af diverse bestillinger fra departementet, juridisk rådgivning ifm. kontrakter, indkøb, personalesager og internationale forpligtelser.

Risikostyring & Compliance er desuden DMI’s kontaktpunkt for Center for Cybersikkerhed og indgår i et større samarbejde mellem andre statslige myndigheders cybersikkerhedsenheder (DCIS).

Din nærmeste leder er afdelingschefen for Ressourcer og Risikostyring, og du bliver en del af et ledelsesteam med afdelingschefen og enhedslederne for HR samt Økonomi.

Både dit og dine medarbejderes arbejde sker i tæt samarbejde med især de af DMI’s afdelinger, der arbejder med data, IT og HR samt Beredskabskontoret. Din hverdag er præget af, at du servicerer hele organisationen på tværs af fagligheder og i en flad struktur.

Hvem er du? Du har erfaring med at lede compliancearbejde i en statslig organisation som DMI med en kompleks portefølje af forretningsprocesser og dertil understøttende it. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med risikostyring, DCIS-opgaver, informationssikkerhedsudvalgsarbejde og it-porteføljestyring.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har forståelse for, at du arbejder i en understøttende funktion, og at regelefterlevelse kan konflikte med andre behov og kerneopgaver
  • Kan se de store sammenhænge og trives med at have styr på detaljerne
  • Er god til at samarbejde både internt og eksternt med mange forskellige interessenter
  • Er skarp til processer og har blik for effektivisering
  • Er analytisk og kreativt tænkende
  • Er god til at formidle komplekse emner enkelt og levere solide beslutningsgrundlag
  • Har erfaring med faglig ledelse, personaleledelse og tværgående samarbejde
  • Er en empatisk, lyttende og aktiv leder, der har fokus på at skabe holdånd og understøtte en god samarbejdskultur i din enhed

Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fungerer som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Vi skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og danner grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 390 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i vores nyistandsatte lokaler på Østerbro. Vi har operative enheder i hhv. Skrydstrup, Karup og Nuuk. På DMI vægter vi mangfoldighed højt og arbejder aktivt med at skabe en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til akademikeroverenskomsten i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er til besættelse på fuld tid, og der kan, hvis det ønskes, aftales 39/11 ordning, hvor arbejdstiden øges til 39 timer ugentligt mod tildeling af 11 ekstra fridage.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse pr mail til din kommende personaleleder, afdelingschef Henrik Stub på [email protected].

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest d. 26. oktober 2024. Vi holder samtaler løbende og stillingen er til besættelse snarest muligt.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Lørdag den 26. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København Ø over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 8
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5