Erfaren senior projektleder til anlægsprojekter inden for Spildevand & Skybrudssikring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Byerne står over for store udfordringer, bl.a. fordi det regner mere og oftere. Vi har allerede gennemført adskillige projekter i København, og i de kommende år bliver der fortsat investeret i at skybrudssikre Hovedstadsområdet og minimere risikoen for oversvømmelser af byerne. Samtidig gennemfører vi mange projekter for at bibeholde en god stand af vores eksisterende kloaknet, og omlægger ledninger for at sikre den fortsatte udvikling af byerne. Projekterne er komplekse, og kræver erfarne og dygtige projektledere.

Vi søger nu en erfaren senior projektleder, der skal være ansvarlig for et eller flere af vores store ambitiøse projekter.

De konkrete projekter er bl.a. etablering af et af de største spildevandsbassiner i København, som er en ny løsning til at reducere overløb til Fredeiksholmsløbet samt flere projekter foranlediget af byudvikling i Nordhavnen og planlægningen af den nye Lynetteholm, som berører flere af vores vitale spildevandsanlæg. De er alle strategisk vigtige projekter både for HOFOR, men også for Københavns Kommune med deraf følgende politisk bevågenhed på projekterne.

Projekterne er i en analysefase, og en af dine vigtige opgaver er at fastlægge rammerne og udvikle løsningsscenarier i samarbejde med projektgruppen og med hjælp fra projektejer og styregruppe. Vi har således endnu ikke besluttet, hvordan projekterne konkret skal udmøntes i anlægsprojekter endnu. Den proces får du en vigtig rolle i at styre.

Som projektleder får du en central ledelsesrolle i et af projekterne, hvor den gode planlægning, interessenthåndtering, risikostyring, rammesætning, facilitering og den gode ledelse af projektgruppen er centralt for at lykkes med projektet. Det er derfor vigtigt, at du kan overskue komplekse processer og situationer, at du kan vurdere og prioritere de næste skridt i projektet og ikke mindst udvise dygtigt projektlederskab under pres.

”Det er min oplevelse, at det skaber stor værdi i projekterne, at vi får mulighed for at deltage i og nogle gange være projektleder for analysefasen. På den måde kan erfaringer fra andre design- og anlægsfaser bringes ind i de tidlige projektfaser, og samtidig får vi en god indsigt i projektets forudsætninger og grundlag. Vejen gennem analysefasen er sjældent lineær, så det er vigtigt at være opmærksom på at få undersøgt forskellige scenarier ift. forudsætningerne. Derudover kan jeg se, at det er et samarbejde, der er med til at skabe gode faglige bånd på tværs af HOFOR.” Dorthe Rømø, senior projektleder, Projekt- & Byggeledelse.

Du bliver en del af en sektion, som i dag består af 21 dygtige og engagerede kolleger med en stor alders- og erfaringsmæssig diversitet, som er det stærke grundlag for vores daglige sparring og forskellige bidrag til projekterne. Kulturen i sektionen er kendetegnet ved, at vi lægger os i selen for at forbedre os med små skridt ad gangen mod vores ambition om at blive byens bedste bygherre samtidig med, at det skal være sjovt at gå på arbejde. På den måde bidrager vi aktivt til HOFORs samlede vision om at skabe bæredygtige byer.

Erfaren senior projektleder med fokus på ledelse og facilitering af beslutningsprocesser

Vi forventer, at du har minimum 12 års relevant erfaring fra en forsynings-, rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed inden for spildevandsområdet, og at du er vant til at have en formel eller uformel ledelsesrolle på store projekter.

Du står stærkt på det tekniske fagområde, og har en analytisk sans, som bidrager til en ”ro” i projekterne, fordi beslutningsprocesserne er velplanlagte. Samtidig viser du, at du har ben i næsen ved at gå forrest i ledelsen af projektet og din projektgruppe.

Du lader dig ikke slå ud, selvom rammerne udfordres undervejs, og ændringer kan blive nødvendige, men bruger dine projektledelsesevner til sammen med kompetente specialister at klæde styregruppen på til at kunne træffe de nødvendige beslutninger på et oplyst grundlag.

Vi forventer desuden, at du:

  • Forstår vigtigheden af klar kommunikation i øjenhøjde til alle interessenter som grundlag for et godt samarbejde
  • Kan skabe gode tillidsbaserede relationer og er i stand til at motivere dine omgivelser til at arbejde sammen med dig
  • Har god tæft for at styre og løbende følge op på økonomi, fremdrift, leverandører og lign. på projekter
  • Naturligt kan planlægge og følge op på planens aktiviteter og leverancer, og drøfte de nødvendige deadlines med projektgruppen – også hvis du kan se, at der er risiko for, at de ikke bliver overholdt

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling

Det er HOFORs vision at skabe bæredygtige byer. Det betyder, at vi finder løsninger der gør, at man også kan bo i byerne om 100 år.

Det regner mere og oftere, og vi har allerede gennemført adskillige skybrudssikringsprojekter i byerne. I de kommende år bliver der fortsat investeret i at minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig gennemfører vi mange projekter for at vedligeholde vores eksisterende kloaknet. Derfor bliver du en del af en større udvikling.

Læs mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder klimatilpasning, på HOFOR.dk/baeredygtige-byer/.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune Flyger Larsen, sektionsleder for Spildevand & Skybrud, på telefon 2795 4680 eller Torben Kildegaard, projektchef, på telefon 2795 4177.

Det er muligt at få tilsendt yderligere informations- og overbliksmateriale omkring de beskrevne projekter, hvis det ønskes.

Ansøgningsfristen er den 17. januar 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København S
  • Søndag den 17. januar 2021

Lignende jobs

  • Nordic Head of Education - Dermatological Beauty D...

    Calling all innovators, disruptors, and dreamers! Join L’Oréal, the world's #1 beauty company present in over 150 markets. For over 100-years, we’ve been transforming, fueled by data, tech, i..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Senior Management Partner to Head of Personal Bank...

    Job ID: 27143 We are looking for a Senior Management Partner to support the Head of Personal Banking DK (PeB DK) and Country Senior Executive for Denmark (CSE DK), Mads Skovlund Pedersen. This is..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Head of Personal Banking Legal DK

    Job ID: 26778 We are looking for a leader to join the legal department in one of the largest banks in the Nordics. You’ll be leading a team of highly skilled lawyers supporting the business ar..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Head of Global Academy

    We are seeking a creative and experienced leader to our Global Academy in digital dentistry education to develop and support the strategic development and implementation of learning and trainings s..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København S over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
9. november 2024 12
8. november 2024 13
7. november 2024 12
6. november 2024 13
5. november 2024 12
4. november 2024 11
3. november 2024 13
2. november 2024 13
1. november 2024 13
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 14
29. oktober 2024 16
28. oktober 2024 16
27. oktober 2024 14
26. oktober 2024 14
25. oktober 2024 11
24. oktober 2024 13
23. oktober 2024 13
22. oktober 2024 13
21. oktober 2024 12
20. oktober 2024 12
19. oktober 2024 12
18. oktober 2024 13
17. oktober 2024 13
16. oktober 2024 14
15. oktober 2024 13
14. oktober 2024 15
13. oktober 2024 14
12. oktober 2024 14
11. oktober 2024 14
10. oktober 2024 15