Byggeleder til udvikling af fremtidens infrastruktur på spildevands- og skybrudsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Byerne i Hovedstadsområdet har gennem de seneste år gennemgået en stor byudvikling og fortætning. Udviklingen fortsætter og derfor skal HOFOR også fremover skabe fremtidens forsyningsløsninger i nye byområder og byggemodninger. Gennem projekterne skal vi sikre en grøn og samskabende byudvikling, hvor vi skal gentænke fremtidens infrastruktur og skabe grobund for, at den i endnu højere grad kan bidrage til en aktiv og integreret del af byernes udvikling i tæt samarbejde med de mange eksterne byudviklere.

Projekterne er ofte komplekse og udfordrer vores tekniske standarder, så vi skal finde nye teknisk holdbare forsyningsløsninger til byudviklingsprojekterne. Vi er ambitiøse på området, og søger derfor nu en erfaren byggeleder.

Som byggeleder vil du få en central rolle i eksekveringen af projekterne i anlægsfasen, og det vil blandt andet være dit ansvar at følge op på det gode samarbejde og den tekniske kvalitet i løsningerne på byggepladserne sammen med vores interne fagtilsyn.

Du vil samtidig bidrage med dine anlægstekniske erfaringer i forskellige projekteringsfaser så vi sikrer, at byudviklingsprojekterne er i en kvalitet, der er bygbar. I praksis vil det være byudviklernes rådgivere og entreprenører, der udfører projekterne, men det vil være HOFOR der er bygherre. Vi ønsker at have en aktiv og forpligtende rolle over for vores samarbejdspartnere, så vi sikrer, at borgerne og byerne får den bedst mulige kvalitet for pengene.

“Hos HOFOR arbejder vi med kritisk infrastruktur. Vi sikrer, at københavnerne altid kan komme af med deres spildevand - også når de store skybrud sætter ind. Vores oppetid er 100% 24/7 365, og vores kvalitet er ekstremt høj, for vores løsninger skal holde i rigtig mange år. Vi skaber infrastruktur til vores børn og børnebørn”.
Kent Søndergård, byggeleder, Spildevand & Skybrud.

Du bliver en del af en sektion, som i dag består af 27 dygtige og engagerede kolleger med en stor alders- og erfaringsmæssig diversitet, som er det stærke grundlag for vores daglige sparring og forskellige bidrag til projekterne. Kulturen i sektionen er kendetegnet ved, at vi lægger os i selen for at forbedre os med små skridt ad gangen mod vores ambition om at blive byens bedste bygherre samtidig med, at det skal være sjovt at gå på arbejde. På den måde bidrager vi aktivt til HOFORs samlede vision om at skabe bæredygtige byer.

Erfaren byggeleder med faglig stolthed og flair for kontraktstyring, som trives med at få mudder på støvlerne og frisk luft i håret

Vi forventer, at du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund og minimum fem års relevant erfaring fra en forsynings-, rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed, og at du er vant til at have en formel eller uformel byggelederrolle på anlægsprojekter. Det er en fordel, hvis projekterne i nogen grad har været præget af nytænkning og innovation.

Du står stærkt på det tekniske fagområde, og har en analytisk sans. På den måde sikrer du en effektiv eksekvering af anlægsfaserne, hvor alle ved, hvad de har ansvaret for og hvem der skal kommunikeres til og med i tilfælde af ændringer. Du har sans for planlægning, interessenthåndtering samt risiko- og kontraktstyring, og kan overskue komplekse processer og situationer, vurdere og prioritere samt udvise god byggeledelse i projektforløbene.

Som person lader du dig ikke slå ud, selvom rammerne udfordres undervejs, og ændringer kan blive nødvendige, men bruger dine evner til, sammen med fagtilsynet, at træffe de nødvendige beslutninger. Samtidig kan du sondre mellem, hvilke beslutninger der kan tages hurtigt, og hvilke der skal tænkes nærmere over for at sikre den tekniske kvalitet i anlægsprojekterne.

Vi forventer desuden, at du:

  • Forstår vigtigheden af klar kommunikation i øjenhøjde til alle interessenter som grundlag for et godt samarbejde
  • Kan skabe gode tillidsbaserede relationer og er i stand til at motivere dine omgivelser til at arbejde sammen med dig
  • Har god tæft for at styre og løbende følge op på økonomi, fremdrift, leverandører og lign. på projekter
  • Trives med en forskelligartet og nogle gange uforudsigelig hverdag, hvor du vil få mudder på støvlerne og frisk luft i håret

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Det regner mere og oftere, og vi har allerede gennemført adskillige skybrudssikringsprojekter i byerne. I de kommende år bliver der fortsat investeret i at minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig gennemfører vi mange projekter for at vedligeholde vores eksisterende kloaknet. Derfor bliver du en del af en større udvikling.

Læs mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder klimatilpasning, på HOFOR.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune Flyger Larsen, sektionsleder for Spildevand & Skybrud, på telefon 2795 4680 eller Torben Kildegaard, projektchef, på telefon 2795 4177.

Ansøgningsfristen er den 4. januar 2022.

Vi forventer at holde første samtaler i uge 2-3 og anden samtaler i uge 4.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København S
  • Tirsdag den 04. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København S over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
30. januar 2025 14
29. januar 2025 16
28. januar 2025 17
27. januar 2025 16
26. januar 2025 13
25. januar 2025 13
24. januar 2025 13
23. januar 2025 14
22. januar 2025 13
21. januar 2025 14
20. januar 2025 14
19. januar 2025 14
18. januar 2025 14
17. januar 2025 14
16. januar 2025 14
15. januar 2025 16
14. januar 2025 16
13. januar 2025 17
12. januar 2025 19
11. januar 2025 19
10. januar 2025 19
9. januar 2025 20
8. januar 2025 19
7. januar 2025 18
6. januar 2025 18
5. januar 2025 21
4. januar 2025 21
3. januar 2025 21
2. januar 2025 22
1. januar 2025 23
31. december 2024 22