Sektionsleder til strategisk arbejde i Sund-hedsdatastyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Har du politisk sans, solid viden om sundhedsområdet og lyst og evne til at lede et stærkt hold, der arbejder på at styrke brugen af danske sundhedsdata i både sundhedsvæsenet og til forskning og life science? Så søg vores stilling som sektionsleder.

Om Sundhedsdatastyrelsen og Strategisk Formidling

I Sundhedsdatastyrelsen indsamler vi en lang række sundhedsdata om danskernes sundhed. I sektionen Strategisk Formidling, som er placeret i afdelingen Formidling, arbejder vi med at skabe gode rammer for at brug af disse sundhedsdata i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører, forskningsverdenen og life science-området.

I sektionen bidrager vi til styrelsens strategiske arbejde med nationale sundhedsdata, til politiske udspil og til økonomiaftaler med regioner og kommuner om sundhedsdata og ny teknologi. Vi varetager desuden betjeningen af både interne og fællesoffentlige ledelsesfora, herunder den Nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet.

Et centralt element i vores arbejde er samarbejdet med Sundhedsministeriet og sundhedsvæsenets aktører. Meget af vores arbejde er derfor præget af udformning af og opfølgning på fællesoffentlige projekter. Samtidig arbejder vi løbende med at styrke styrelsens kommunikation om indsamling og anvendelsen af sundhedsdata bl.a. ved hjælp af videoer og grafisk materiale.

Derudover varetager vi en række internationale opgaver, bl.a. med det kommende European Health Data Space (EHDS) samt med at understøtte et nyt internationalt myndighedssamarbejde med 8 udvalgte lande på sundhedsområdet.

Din hverdag hos os

Som sektionsleder har du det faglige og personalemæssige ansvar for sektionens pt. otte medarbejdere. De arbejder med en opgaveportefølje, der bl.a. består af

  • Løbende samarbejde og koordinering med Sundhedsministeriet, regioner, kommuner, praktiserende læger mv. om igangværende projekter og initiativer
  • Udformning og formulering af nye tværoffentlige sundhedsdataprojekter i samarbejde med relevante interessenter
  • Koordination, samarbejde og projektdeltagelse på internationale opgaver inden for den sekundære anvendelse af sundhedsdata
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater mv. til direktionen, styregrupper, Sundhedsministeriet, fællesoffentlige udvalg og bestyrelser mv.
  • Udarbejdelse af præsentationer, oplæg og kommunikationsmaterialer

Vi har i øjeblikket særligt fokus på tre strategisk vigtige områder, som vil komme til at fylde meget på din dagsorden i det første lange stykke tid:

  • Opbygning af et bedre datagrundlag om det nære sundhedsvæsen i kommuner og praksissektor, hvor der i dag er begrænset viden.
  • At sikre rammerne for, at danske sundhedsdata på tværs af de dataansvarlige myndigheder i endnu højere grad kan skabe værdi inden for forskning og life science, blandt andet ved at understøtte en mere avanceret dataanvendelse ved hjælp af nye teknologier.
  • European Health Data Space, hvor vi bl.a. har en afgørende rolle i et netop igangsat pilotprojekt.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis inden for det samfundsfaglige eller sundhedsfaglige område. Det vil være en stor fordel, hvis du har solid viden om sundhedsområdet og meget gerne viden, der er erhvervet via arbejde i en politisk ledet organisation. Det vil være en styrke, hvis du allerede har et netværk blandt de centrale aktører på sundhedsområdet.

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse, men vigtigst er det, at du har lyst og potentiale til at lede og udvikle dine kompetencer i den disciplin.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har politisk og strategisk forståelse
  • Er god til at samarbejde/netværke - både internt i organisationen og eksternt – og har blik for at dine medarbejdere også har dette fokus
  • Er lydhør og har et faciliterende mind-set, så du bl.a. kan drive processer med mange parter med forskellige dagsordener og samtidig fastholde alle i rummet
  • Kan inspirere og motivere dine medarbejdere både i forhold den daglige drift og til udviklingsopgaver
  • Har gode kommunikations- og præsentationsevner
  • Er systematisk og struktureret, men også at du kan tænke ud af boksen

Herudover forventer vi, at du:

  • Er opsøgende, proaktiv og kan fungere som sparringspartner for dine kolleger i Sundhedsdatastyrelsen
  • Hurtig kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og bidrage med nye tanker og idéer
  • Har et lyst sind og er optaget af trivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø i sektionen

Vi tilbyder

Du vil blive en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. I Sundhedsdatastyrelsen pågår en ledelsesudviklingsproces, hvor vi bl.a. styrker ledelsen på tværs af styrelsen, og hvor du hurtigt vil kunne få et internt netværk med de andre sektionsledere.

Vi har en fleksibel arbejdsplads med fleksible arbejdstider centralt beliggende i København med gode transport- og parkeringsmuligheder.

Om ansættelsen

Du bliver ansat som sektionsleder (chefkonsulent med personaleledelse) efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jan Poulsen, tlf. 2095 2625 for mere information om stillingen.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46 og 47. Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København S
  • Søndag den 13. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København S over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 22
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 19
19. december 2024 19
18. december 2024 20
17. december 2024 19
16. december 2024 17
15. december 2024 15
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 17
10. december 2024 13
9. december 2024 13
8. december 2024 13
7. december 2024 13
6. december 2024 15
5. december 2024 13
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 15
1. december 2024 13
30. november 2024 13
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 14
26. november 2024 14
25. november 2024 16