Studieadministrativ koordinator til Studieservice på læreruddannelsen - København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at samarbejde om drift og udvikling af studieadministrative opgaver på læreruddannelsen, og har du både overblik, sans for detaljen og udpræget systemsnilde? Så er du måske den kollega, vi leder efter.

Om jobbet
Som studieadministrativ koordinator bliver du en del af et administrationsfagligt miljø, som indgår i Københavns Professionshøjskoles (KP) samlede arbejdsfællesskab. Vi løfter et stort driftsansvar med konstant fokus på optimering og udvikling af arbejdsprocesser på læreruddannelsen. Vi arbejder i teams, og vægter samarbejde om nye arbejdsprocesser og procedurer højt.

Du får en hverdag med mange kontaktflader med fingrene i mange systemer. Dine primære arbejdsopgaver bliver at understøtte læreruddannelsen med bl.a.:

  • Administration af optag af enkeltfagsstuderende og aflønning af censorer
  • Generering af faktureringsgrundlag og opfølgning på betalinger
  • Sikre fyldestgørende information til vores studerende via læringsportaler
  • Understøtte en optimal serviceoplevelse for vores studerende gennem den daglige kontakt samt vores virtuelle servicekoncept Basen
  • Indgå i projekter på tværs af Studieservice og organisationen som helhed 
  • Bidrage til implementeringen af nye arbejdsgange og systemer.

Om dig 
Vi forestiller os, at du enten er kontoruddannet eller har en uddannelse inden for Offentlig Administration. 

Derudover forventer vi, at du:   

  • har udpræget systemsnilde og ved, at pålidelige data er en forudsætning for god studieadministration og sagsbehandling
  • arbejder systematisk og struktureret i studieadministrative systemer, som f.eks. SIS, WISEflow, ESDH-systemer eller tilsvarende
  • er selvstændig, udadvendt, initiativrig og serviceminded 
  • tager ansvar og er god til at håndtere udfordrende situationer 
  • er en god kollega med en positiv indstilling til dit arbejde og har gode samarbejdsevner
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt. 

Studieadministrativ erfaring fra en lignende uddannelsesinstitution samt kendskab til studieadministrative systemer vil være en fordel, men er ikke et krav. I 2021 overgår KP til et nyt studieadministrativt system, som vil have gennemgribende betydning for mange af KP’s processer.

Om os
Studieservice er ét af 5 ressourceområder og har ca. 165 medarbejdere fordelt i 6 afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation. Du bliver en del af et team på 10 medarbejdere på Campus Carlsberg, hvor administrationen af læreruddannelsen finder sted, og du får også kollegaer på Frederiksberg og Bornholm.

Løn- og ansættelsesvilkår  
Du bliver ansat som studieadministrativ koordinator med start den 1. maj 2020. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Der tilbydes flextid.

Din arbejdsplads vil være fysisk placeret på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V. Der kan forekomme opgaver og møder på andre af KP’s lokationer i København.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Fritzen på tlf. 2429 6262. 

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest søndag den 15. marts 2020. 

Første runde ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. marts og evt. anden runde fredag d. 27. marts. 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. 

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København V
  • Søndag den 15. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København V over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1