Rekrutteringsfirma

Multidynamisk afdelingsleder til automationsprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

På vegne af kunde, HOLTEC Automatic i Hobro / Aalborg, søger vi en multidynamisk afdelingsleder til at styre en allerede succesfuld og etableret afdeling. Den nuværende afdelingsleder har ønsket en mere udadvendt salgsorienteret rolle, hvorfor vi søger en ny ildsjæl til at lede og vækste afdelingen.

Om virksomheden

HOLTEC Automatic A/S er en vækstorienteret, veldrevet og konsolideret servicevirksomhed inden for styringsteknik. Virksomheden leverer eltekniske ydelser på et meget højt niveau i form af konstruktion og produktion af styretavler til industrielle formål samt softwareløsninger og projektledelse.

Virksomheden agerer også som total- og delleverandør af eltekniske leverancer. HOLTEC Automatic A/S er Beckhoff Solution Provider og Siemens Solution Partner in Motion, og der arbejdes med både Allen-Bradley og Omron i huset.

Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere med kompetencer inden for software og konstruktion, men også montage, service og vedligehold. Kunderne er primært maskinfabrikker og OEM-fabrikanter, men virksomheden henvender sig også til ingeniørvirksomheder samt energi- og miljøsektoren hos offentlige og private virksomheder.

HOLTEC Automatic A/S har store vækstambitioner og har fra hovedsædet i Esbjerg de sidste 5 år åbnet afdelinger i Lem, Hobro, Sønderborg, Herning, Svendborg, Aalborg og Ringkøbing. Gennem de sidste 3 år er medarbejderstaben blevet forøget med 1 mand pr. måned, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Vil du med på et vinderhold, så søg jobbet herunder.

Læs mere om HOLTEC A/S her.

Om jobbet

Du vil få det overordnede ansvar for en projektchef plus ca. 10 specialister samt evt. medarbejdere fra andre afdelinger og datterselskaber. Det er ildsjæle og stærke kompetencer, du skal lede, hvorfor det er vigtigt, at du formår at være den coachende og samlende leder. Du vil referere til HOLTEC Automatics CEO, have daglig dialog med den tidligere afdelingsleder, som har fået en mere salgsorienteret rolle, og have mange dygtige medarbejdere til at hjælpe dig til et succesfyldt job.

Projektchefen for din afdeling vil være den, der i samarbejde med dig, styrer ressourcerne i din afdeling. Du bliver en helt central spiller i en dynamisk og faglig kompetent virksomhed, hvor du sidder midt i minefeltet og samarbejder tæt med projekteringsafdelingen, softwareafdelingen, værkstedet, montagen og kunderne. Du har overblikket og kan sparre med alle kolleger på rimeligt niveau, uanset om det er omkring en funktionsbeskrivelse, elkonstruktionstegning, IO-lister eller et softwareproblem og kan bidrage til afklaring internt og eksternt. Du arbejder tæt sammen med gruppens øvrige afdelingsledere/afdelinger bl.a. omkring ressourcer, så hele HOLTEC-gruppen vinder ved optimal planlægning og internt samarbejde.

Om dig

Du har en god kommerciel erfaring og har lyst til at arbejde med forretningsudvikling. Det forventes ligeledes, at du har erfaring med ledelse. Som person er du udadvendt med et roligt væsen, og det falder dig naturligt at tale med mennesker på flere niveauer. Du er god til at lytte til kunden og afdække behovet med spørgeteknikker og notesblok. Samtidig er du god til efterfølgende at overdrage viden til kollegerne, motivere dem i processen og udvise vedholdenhed og gennemslagskraft, når det er påkrævet. Du er i det hele taget god til at tilpasse dig situationen, være tilstede og afkode signaler fra kunder og kolleger.

Vi forventer, at du

  • medbringer erfaringer inden for personaleledelse, projektledelse og salg på elteknisk niveau
  • har god føling med automation, både HW og SW og derfor kendskab til et eller flere af følgende programmeringssprog: Beckhoff, Siemens, Allen-Bradly, Omron og tegneprogrammer som PCSCHEMATIC og CADdy ++
  • har en teoretisk baggrund som elektriker/elinstallatør, maskinmester, ingeniør eller lignende
  • har dokumenterbar erfaring inden for branchen og gerne et godt netværk i regionen
  • kan skabe tillid
  • har erfaring med tilbudsgivning
  • behersker dansk og engelsk ubesværet i skrift og tale
  • fungerer i et uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og arbejdsomme kollegaer, der har kunden i fokus
  • er kvalitetsbevidst og leverer til tiden
  • er en samlende person, der kan skabe en god teamspirit.

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tilbyder ansættelse i en innovativ virksomhed i vækst, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og respektfuld kultur. Løn forhandles efter kvalifikationer på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller [email protected]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
28. december 2024 83
27. december 2024 84
26. december 2024 83
25. december 2024 84
24. december 2024 85
23. december 2024 81
22. december 2024 84
21. december 2024 84
20. december 2024 80
19. december 2024 77
18. december 2024 74
17. december 2024 80
16. december 2024 82
15. december 2024 85
14. december 2024 84
13. december 2024 84
12. december 2024 86
11. december 2024 83
10. december 2024 81
9. december 2024 73
8. december 2024 76
7. december 2024 77
6. december 2024 74
5. december 2024 74
4. december 2024 77
3. december 2024 78
2. december 2024 79
1. december 2024 82
30. november 2024 79
29. november 2024 78
28. november 2024 75