GENOPSLAG – Daglig leder til Familiehuset Korsør/Skælskør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

GENOPSLAG

Inddragende og fagligt kompetent leder søges til Familiehuset Korsør/Skælskør – Center for børn og unge
I Center for børn og unge er vi i gang med en større udviklingsproces, hvor vores høje faglige ambitioner og ønsker om at sikre mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser til vores børn, unge og familier er styrende for vores fælles praksis og igangsatte tiltag. Som leder for to af vores fire familiehuse, kan vi derfor tilbyde dig at blive en del af et fagligt stærkt hold, hvor der er et udpræget fokus på at lykkedes sammen.

Centerstruktur og ledelsesreference
Afd. Trivsel og Udvikling er organiseret i Center for børn og unge, som yderligere består af Afd. Børn og Familie (myndighed) og Slagelse Kommunes Ungeenhed. Centeret leverer sagsbehandling og målrettede indsatser til målgruppen 0-30 år inden for bl.a. service- og beskæftigelseslovens bestemmelser.

Vi har fire familiehuse i Afd. Trivsel og Udvikling beliggende i Korsør, Skælskør og Slagelse samt et småbørnshus ligeledes beliggende i Slagelse. Ledelsesmæssigt er husene opdelt med en daglig leder for henholdsvis husene i Korsør/Skælskør og Slagelse/Småbørn. Afdelingen består yderligere af to døgninstitutioner med hver deres leder – alle med reference til en fælles afdelingsleder.

Familiehusene
Familiehusene leverer indsatser til børn og unge i udsatte positioner i alderen 0-18 (23) år. Under Familiehuset Slagelse er kommunens småbørnsindsats forankret. Småbørnsindsatsen varetager både forebyggende og mere målrettede foranstaltninger for sårbare gravide og småbørn i alderen 0-3 år, dette i tæt samarbejde med bl.a. sundhedsplejen, læger, familieambulatoriet og kommunens dagtilbud.

Hvert familiehus består af erfarne familiebehandlere, kontaktpersoner og psykologer, som ud over høj faglig kapacitet også bidrager med en positiv og humoristisk stemning og tilgang i hverdagen.

I ledelsen står vi på stærke ledelsesværdier, hvor bl.a. anerkendelse og ordentlighed er styrende for vores opgaveløsning og for vores samarbejde. Vi er optaget af at sætte faglig retning på tværs af afdelingen og i hele centeret, således der sikres et fælles mindset og den nødvendige synergi i opgaveløsningen. Du vil derfor opleve at blive en del af et lederteam, hvor vi bruger hinanden i den vigtige ledelsesopgave, vi er sammen om.

Faglig retning og udvikling
børn og unge er et udviklings- og læringsorienteret center, hvor der er fokus på aktuel bedste viden og på at sikre mere helhedsorienterede og koordinerede indsatser i tæt samspil med myndighed, almenområdet og civile aktører. Vi er optaget af barnets og den unges ønsker, håb og drømme for fremtiden ud fra et hverdagslivsperspektiv, og hvordan disse kan motivere og understøtte udviklingen og en blivende forandring.

Fagligt arbejder vi ud fra en biopsykosocial udviklingsforståelse, som hviler på et systemisk-narrativt grundlag. Oversat betyder det bl.a., at børn og unge ikke er problemet - de viser problemet.

Der har de seneste år pågået et fagligt kompetenceløft i afdelingen, som sammen med medarbejdernes erfaring giver et godt afsæt for kvalitet i indsatserne og et styrket fokus på tilknytningsmønstre og faciliterende terapeutiske processer med inddragelse af hele familien og netværket.

Der er netop igangsat et ambitiøst og målrettet udviklingsforløb på tværs af hele center for børn og unge, hvor fokus bliver at styrke et fælles mindset, metoder og tilgange. Som en del af forløbet, vil implementeringen af Barnets lov og de heraf afledte behov naturligvis indgå. Det forventes i forlængelse heraf, at der vil være behov for at udvikle nye familierettede og gruppebasserede indsatser og dermed ansættelse af flere medarbejdere.

Dine kvalifikationer og opgaver som leder
Som leder skal du skabe rammerne for vores dygtige og erfarne medarbejdere, og vi lægger stor vægt på, at du møder borgere i øjenhøjde, er nysgerrig på opgaveløsningen, dine medarbejdere og samarbejdspartnere og ikke mindst tydelig i din ledelse. Du kommer som leder til at have ansvaret for den daglige ledelse og drift i Familiehusene Korsør/Skælskør.

Vi ser gerne, at du har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelsesbaggrund med behandlermæssig overbygning, og gerne med erfaring inden for det specialiserede børne- og ungeområde. Som menneske er du af natur anerkendende og tillidsfuld. Du er ambitiøs på vores børn, unge og familiers vegne og har fokus på ressourcer og de udviklingspotentialer der er hos både barnet, den unge og familien. Ydermere er det væsentligt, at du har kendskab og/eller erfaring med indsatsområdet, således du kan sætte retning og bidrage til at kvalificere og udvikle området.

Vi forventer, at du ser dine medarbejdere og støtter dem, når de har brug for dig. Du kan se nuancerne og holde fokus på kerneopgaven, så de bruger deres kompetencer bedst muligt. Du kan se dig selv i både den faglige ledelse, personaleledelse og styring af de daglige opgaver, hvor din praksis erfaring og struktur kommer dig til gode. Du er en stærk kommunikator, både indad i organisationen og udadtil i forhold til vores samarbejdspartnere.

Jobbet kræver, at du
  • har ledelseserfaring
  • har stor erfaring med familiebehandlingsområdet og erfaring med arbejdsgangen i kommunalt regi
  • kan arbejde med distanceledelse
  • er nytænkende, faglig stærk og klar til at videreudvikle vores faglige kultur og praksis
  • har blik for at skabe gode rammer, som understøtter høj kvalitet i de indsatser som iværksættes
  • har en anerkendende tilgang og har grundlæggende tillid til, at folk yder deres bedste under de rammer og forudsætninger som er til stede
  • har blik for helheden og at alle funktioner er vigtige i en stor organisation
  • formår at arbejde struktureret og være synlig, men også i stand til at engagere, begejstre og skabe følgeskab blandt fagligt dygtige medarbejdere
  • kan tage ansvar og være beslutnings- og handlekraftig når dette kræves
  • har gode relationelle kompetencer, og er indstillet på at indgå i et tæt og respektfuldt samarbejde med både medarbejdere og ledere


Du får ansvaret for
  • driften af to Familiehuse
  • ledelse, udvikling og trivsel blandt medarbejderne
  • et tæt og struktureret samarbejde med myndighed og øvrige samarbejdspartnere og frivillige aktører
  • afholdelse af personalemøder for medarbejderne
  • at understøtte et højt niveau i vores faglige, metodiske og teoretiske tilgange
  • matche kompetencer og opgaver på tværs af medarbejdere
  • faglig sparring med medarbejdere
  • deltage i ledermøderne på tværs af Afdeling Trivsel og Udvikling
  • bidrage til centerets faglige udvikling og indfrielse af de høje ambitioner vi har i centeret.


Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er fuld tid.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse den 1. marts 2024.

Ønsker du at høre nærmere,
er du velkommen til at rette henvendelse til
  • afdelingsleder Maiken Veber Kanstrup, telefon 20 48 31 45,
  • leder for Slagelse Familiehuse/Småbørnshuset Morten Lauritzen, telefon 24 61 65 89,
  • støttekontaktperson Jimmy Nielsen, telefon 91 17 12 24 eller
  • familiebehandler Stefan Mølholdt, telefon 21 32 26 67


Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest den
  • 17. januar 2024


Rekrutteringsprocessen
  • Udvalgte kandidater inviteres til samtale den 18. eller 19. januar 2024.
  • Samtaler afholdes i uge 4, 2024.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Slagelse
  • Onsdag den 17. januar 2024

Lignende jobs

  • Eftermarkedschef til [xxxxx]

    Er du ambitiøs og samarbejdsvillig? Og er du tilhænger af empatisk ledelse og personlig integritet? Super! Så ved du sikkert også, hvad en anerkendende tilgang til opgaver og kollegaer fører med si..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineer...

    Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineering Do you dream of helping pharma companies take complex investment decisions? And do you thrive on taking the lead? Then you’ll fit right in!.
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Souschef

    Primære ansvarsområder for SouschefenStøtte køkkenchefen i den daglige drift af køkkenet Sikre kvaliteten af de leverede retter og overholde vores høje standarder Udvikle nye opskrifter og menuer i..
    • Afdelingsleder
    • Hørve
    Få mere info
  • Afdelingschef, Told (Køge)

    Som Afdelingschef for Told bliver du ansvarlig for planlægning, organisering og ledelse af vores toldafdeling. Du vil sikre, at alle processer overholder gældende lovgivning og interne procedurer, .
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 3
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 3