Afdelingsleder til ny specialklasserække på Svenstrup Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svenstrup J

Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare børn og unge? Så har du nu muligheden for dette på Svenstrup Skole i Aalborg Kommune pr. 1. februar 2020.

Vi søger en afdelingsleder til en ny specialklasserække for elever, der er massivt følelsesmæssigt og socialt udfordrede. Ud over undervisning skal tilbuddet også rumme en socialpædagogisk indsats og mulighed for familiearbejde.

Tilbuddet er i dag placeret på andre specialskoler, som efter sommerferien nedlægges og omstruktureres, således Svenstrup Skole pr. 1. august 2020 vil rumme et tilbud for 32 børn.
En af dine første opgaver bliver således at gå forrest i opgaven med få denne omstrukturering til at fungere i samarbejde med personalet på de nuværende specialtilbud, hvor det også forventes, at du fysisk er placeret i overgangs/byggeperioden.

Fremtidige arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at sikre den faglige og pædagogiske udvikling af det nye specialtilbud og som en del af det samlede ledelsesteam at tage del i skolens øvrige ledelsesopgaver.

Din profil:
Vi forventer:
  • at du er pædagogisk uddannet og har lyst og erfaring til at beskæftige dig med målgruppen for dette specialtilbud, samt at du har eller er i gang med en lederuddannelse svarende til diplomniveau
  • at du har blik for at tænke i alternative muligheder og løsninger i arbejdet for at give alle børn de bedst mulige forudsætninger for at lykkes
  • at du er medvirkende til (i samarbejde med resten af ledelsesteamet) at udvikle og skabe rammer for samarbejde og sparring mellem personalet i specialtilbuddet og almendelen på Svenstrup Skole
  • at du er tydelig og åben i din kommunikation både internt og eksternt
  • at du er motiveret for udvikling, hvor sparring, videndeling og personaleledelse er nøgleord
  • at du har overblik og er god til at følge sager til dørs, og ikke er bange for at gå ind i konflikter
  • at du kan tænke i helheder, men samtidig har fokus på detaljer, når det er nødvendigt
  • at du indgår i et aktivt samarbejde med flere personalegrupper og familierådgivning, hvor gensidig respekt er fundamentet
  • at du samarbejder med øvrig ledelse omkring administration, økonomi, planlægning og pædagogisk ledelse
  • at du kan arbejde selvstændigt med en arbejdsopgave, men også formår teamsamarbejdet


Vi kan tilbyde:
En skole med et klart fokus på at give vores elever det bedste udgangspunkt for at komme videre i livet og uddannelsessystemet som ansvarlige, innovative og livsduelige unge med et solidt fagligt overskud.

Medarbejdere med bred viden og erfaring indenfor det specialpædagogiske område.

Et fokus på at udvikle pædagogisk praksis blandt andet gennem teamsamarbejde for at fremme kerneopgaven – elevernes læring.

En skole hvor vi glæder os til at blive klogere på nye aspekter af samarbejdet med familiegrupper og familier til særligt sårbare børn og unge.

En skole hvor vi glæder os til at undersøge mulighederne for at kunne bygge bro mellem hverdagen i tilbuddet og deltagelse i undervisningen i almenskolen, hvor det er muligt for det enkelte barn.

Et stærkt ledelsesteam som har udviklet eget ledelseskodeks. Et team med masser af erfaring, men også lyst til at lære nyt.

Svenstrup Skole har ca. 500 elever og en moderne, værdibaseret og udviklingsorienteret folkeskole for elever fra 0. til 9. klasse – med dyb forankring i lokalsamfundet og fysisk placeret midt i byen med nær adgang til forretninger, bus- og togforbindelser.Vi er en to-tre sporet skole og organiseret i årgangsteam. Skolen har indtil november 2019 lagt rammer til et af Aalborg Kommunes specialtilbud for børn med massive indlæringsvanskeligheder, så arbejdet med et specialtilbud på skolen er ikke ukendt. Forældregruppen er aktiv og engageret både i skolen og i lokalsamfundet. Svenstrup by har igennem de senere år oplevet tilflytning, ligesom der pt. udstykkes flere boligområder.

Som afdelingsleder i Aalborg Kommune:
  • deltager du i ledelsesteam egen skole
  • deltager du i det centrale samarbejde i Aalborg Kommune

Nuværende ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, DUS-fællesleder. Der er ikke undervisningsforpligtigelse i den opslåede stilling, men det forventes at afdelingslederen er aktiv deltagende i hverdagen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder René Henriksen tlf. 99316340 / 25206341.

Ansøgningsfrist er den 6. december 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 12. december 2019 og den 19. december 2019. I forbindelse med rekruttering til stillingen indhentes en personprofil, som supplerer 2. samtale.

Forventet ansættelse pr. 1. februar 2020.

Løn og ansættelsesforhold:
Vilkår for løn og ansættelse sker i henhold til gældende aftale for Aalborg Kommune. Lønnen forhandles og fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og evt. forhånds-aftale mellem Aalborg Kommune og Skolelederforeningen eller BUPL. Lønnen udgør ca. 490.000,- årligt eksklusiv pension. Hertil kommer honorering for evt. diplomuddannelse i ledelse.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=10801499)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Svenstrup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Svenstrup J
  • Fredag den 06. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Svenstrup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Svenstrup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Svenstrup J over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1