Specialist indenfor støj, akustik og vibrationer til Team Støj

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi søger en dygtig og erfaren støjekspert, gerne med betydeligt kendskab til ekstern støj fra fly og køretøjer.

Dit primære ansvarsområde bliver at deltage i miljøsagsbehandling og rådgivning inden for støjområdet i relation til Forsvarsministeriets flyvestationer, skydebaner og øvelsesområder.

Om os

Miljøsektionen varetager forvaltning og rådgivning for opretholdelse af myndighedsansvaret på miljøområdet, samt bidrager til den overordnede strategiske udvikling på området inden for Forsvarsministeriets ressortområde. Miljøsektionen er en dynamisk sektion med 17 medarbejdere og er opdelt i tre faglige teams.

Du vil blive tilknyttet Team Støj, der er ansvarlige for myndighedsbehandling af miljøgodkendelser og tilladelser, deltagelse i miljøtilsyn, rådgivning i forhold til støjhåndtering m.v.

Team Støj består af en faglig leder og fire miljøsagsbehandlere. Der er gode muligheder for faglig sparring både internt i teamet, samt med de øvrige medarbejdere ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Miljøsektionen har endvidere en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder, nordiske og baltiske lande, øvrige NATO-lande samt eksterne samarbejdspartnere, hvilket ligeledes giver gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Om stillingen

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du, i samarbejde med dine kollegaer, vil spille en vigtig rolle i arbejdet med støjfaglige opgaver i Forsvaret i relation til både interne og eksterne forhold.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

• Sagsbehandling og rådgivning vedrørende støjforhold ved Forsvarets aktiviteter

• Revidering af støjbekendtgørelsen for Forsvarets øvelsesområder, herunder koordinering og indhentning af data på tværs af Forsvarsministeriets koncern samt at kvalitetssikre udførelse af støjberegninger

• Kvalitetssikring af støjberegninger indenfor flystøj, skudstøj og virksomhedsstøj samt støjkonsekvensområder hertil

• Løbende opdatering af støjregistreringssystemer

• Kontakt og korrespondance med ministerier, kommuner, regioner og borgere vedrørende støj og støjklager samt indhentning og koordinering af myndighedstilladelser, godkendelser og dispensationer

• Kvalitetssikring og udarbejdelse af ansøgninger om miljøgodkendelse af skydebaner

• Deltagelse ved miljøtilsyn og audits på Forsvarsministeriets etablissementer

• Varetagelse af udbud af støjopgaver via rammeaftaler med eksterne rådgivere

• Afklaring af relevante myndighedskrav indenfor støjområdet i forbindelse med ressourcefastsættelser af bygge- og anlægsprojekter samt vedligeholdelsesprojekter

• Evaluering og afrapportering på lovkrav og andre forpligtelser som Forsvarsministeriet er underlagt på støjområdet

Du skal påregne ca. 20 dages rejseaktivitet årligt, primært inden for landets grænser.

Om dig

Du har en relevant uddannelse som ingeniør, cand.scient. eller lignende, gerne som akustiker.

Det forventes, at du er specialist indenfor støj med en solid teoretisk og praktisk baggrund, hvor du gerne har erfaring med støjopgaver fra rådgivningsbranchen eller kommunalt/offentligt regi.

Desuden prioriteres det, at du har erfaring med sags- og myndighedsarbejde inden for miljøområdet samt et godt kendskab til miljølovgivningen.

Det vil udover erfaringen med støj fra fly og køretøjer, være en fordel med kendskab til støj fra våben og sprængninger, herunder vibrationer og lavfrekvent støj.

Som person forventes det, at du er fleksibel, har overblik samt gode kommunikationsevner, så du kan navigere på alle niveauer i dine samarbejdsrelationer.

Endelig skal du kunne styre opgaver gennem alle faser af et projektforløb og opnå helhedsorienterede løsninger i et krydsfelt af forskellige interesser. F.eks. løses opgaverne med bidrag fra eksterne rådgivere, så du skal kunne koordinere opgaveløsningen og samarbejdet. I denne sammenhæng er det en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Du skal have gyldigt kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder af Team Industrimiljø Katrine Sølgaard Bechmann på tlf. 7281 3145 / mail [email protected].
Desuden kan du kontakte chef for Miljøsektionen Jacob Brinkmann på telefon 7281 3134 / mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Annette Karlsen på telefon 3266 5149 / mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2021, og vi afholder samtaler løbende. Stillingerne er til besættelse snarest mulig og senest den 1. august 2021 med fast arbejdssted i Hjørring.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, såsom ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Hjørring
  • Torsdag den 20. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1