Specialist med funktion som administrativ leder til NSGO-CTU, Onkologisk Klinik, Rigsho...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

NSGO-Clinical Trial Unit (NSGO-CTU) søger pr. 1. april 2020 eller snarest derefter en specialist med funktion som administrativ leder til en fuldtidsstilling.

NSGO-CTU er en selvstændig organisation, som har kontor på Rigshospitalet, Onkologisk klinik. NSGO-CTU har ansvaret for at lede og koordinere kliniske forsøg til patienter med gynækologisk cancer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, øvrige Europa og enkelte lande uden for Europa samt arrangere og organisere konferencer og møder med henblik på at fremme viden om gynækologisk cancer og behandlingsmuligheder. NSGO-CTU har et stort europæisk og internationalt samarbejde med tilsvarende organisationer og grupper som en del af European Network of Gynaecological Oncological Trial Groups (ENGOT) samt Gynecologic Cancer Intergroup (GCIG).

Det overordnede ansvar for NSGO-CTU påhviler Medical Director (NSGO-CTU MD) overlæge Mansoor Raza Mirza, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Vores nye kollega vil i det daglige referere til NSGO-CTU Medical Director og vil desuden have et tæt samarbejde med kontorets øvrige personale, som består af en faglig leder, 7 fuldtidsansatte medarbejdere med forskellig baggrund, som varetager projektkoordineringsopgaver, en data manager samt 7 deltids studentermedhjælpere. Der vil endvidere være tæt samarbejde med NSGO- og NSGO-CTU-bestyrelserne, medicinalindustrien, CRO-firmaer, GCP-enhederne i Danmark, øvrige ENGOT-grupper samt læger og projektsygeplejersker på NSGO’s egne sites.

Se www.nsgo.org for yderligere information om organisationens struktur.

De overordnede arbejds – og ansvarsopgaver vil være:

    • Personaleledelse og personaleadministration
    • Økonomihåndtering
    • Webmaster
    • Medlemshåndtering
    • Mødeplanlægning
    • Koordinering af kliniske studier
    • Udarbejdelse af Standard Operating Procedures
    • Øvrige administrative ad hoc opgaver


Detaljeret stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Det er en fordel, hvis vores nye kollega har kendskab til flere af de ovenstående punkter, men praksiserfaring med samtlige nævnte opgaver er ikke et krav. Opgaverne vil blive løst i tæt samarbejde med NSGO-CTU Medical Director samt kontorets øvrige ansatte.

Vi ønsker, at vores nye kollega bl.a. har følgende kvalifikationer, men alle nedenstående punkter er ikke et krav:

  • Erfaring med personaleledelse/administration – gerne med lederuddannelse
  • Erfaring med økonomihåndtering
  • Erfaring med generel mødeplanlægning/afvikling
  • Erfaring med kontrakthåndtering
  • Erfaring med klinisk forskning - gerne inden for onkologien
  • Erfaring med Good Clinical Practice (GCP)
  • Har mod på og lyst til at lære nyt
  • Taler og skriver flydende engelsk
  • Er erfaren bruger af office-pakken
  • Har overblik og arbejder struktureret og selvstændigt, også i perioder med korte deadlines
  • Er fleksibel, serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Er detaljeorienteret og ønsker at løse sine opgaver med høj kvalitet
  • Kan indgå i og har lyst til at være en del af et lille og meget engageret team

Ansættelsesvilkår:

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 37 timer. Arbejdstiden vil fortrinsvis være mellem kl. 8.00 og 15.30 men der vil være mulighed for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Afhængigt af de enkelte opgaver, kan der være behov for at arbejdstiden inkluderer eftermiddage og/eller aftener. Udenlandsrejser af enkelte dages varighed kan blive aktuelt bl.a. i forbindelse med NSGO’s Årsmøde der afholdes på skift i de nordiske lande.

Yderligere oplysninger:

Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Medical Director, NSGO-CTU, Overlæge Mansoor Raza Mirza, tlf.: 35 45 96 24/ 51 96 34 13 eller Administrativ Leder, Solveig Ristinge tlf. 35 45 33 89.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgning:

Send en motiveret ansøgning samt engelsk CV via nedenstående link senest den 23. marts 2020, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afviklet virtuelt via Go-to-meeting den 26. og 27. marts 2020.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 23. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0